Filtrer efter
Sabbatår og Study Abroad
Uddannelsestype
Sted
Uddannelsesform
Vis alle filtre
Sådan sorterer vi søgeresultater
Vil du vide mere om, hvordan vi sorterer vores resultater? Læs mere om, hvordan vi rangerer uddannelser i søgeresultaterne.
Viser 1-20 af 405
1
2
3
4
...
21
Annoncer

Artikler fra Sabbatår og Study Abroad

Populære steder

Reportager indenfor Sabbatår og Study Abroad

Gør dit sabbatår til fundamentet for din fremtid

Efter tre års slid med at navigere i junglen af fagkombinationer, niveauer og bunkevis af lektier, er studenterhuen på plads. Men hvad nu? Uanset om du har udset dig en uddannelse med potentiale til at være 'the one', eller om du stadig er i tvivl om dit studievalg, er et sabbatår en investering i din fremtid.

Højskoleophold i Danmark eller i udlandet, study abroad eller frivilligt arbejde i udlandet. Mulighederne er mange for dig, der vil gøre alle fordomme om fjumreår til skamme. Her på siden samler vi et bredt udvalg af muligheder for dig, der vil gøre dit sabbatår til en oplevelse for livet og et fundament for din fremtid.

Fokusér på det, du brænder for sammen med andre unge, der ligesom dig står overfor et af livets store beslutninger: studievalget?

Læs med her og få inspiration til et år, du aldrig glemmer.

Oplev verden i løbet af dit sabbatår

Sabbatår for den målrettede: Study abroad

Har du allerede en god idé om, hvilken vej du vil gå i livet? Vil du give dit CV et internationalt aftryk? Så er et 'study abroad' ophold det oplagte valg for dig, der overvejer et sabbatår. Her får du mulighed for at studere det, som du brænder for, på et college i fx USA, Australien eller Asien i et semester. Vælg mellem emner som:

  • Hotel og turisme
  • Mode og design
  • Medier og kommunikation
  • Business, sprog og management

Du rejser typisk ud via en agent eller et bureau, der hjælper dig igennem alle trin i forberedelsesprocessen. Samtidig tilbyder de fleste agenter en samlet pakke, der inkluderer flybilletter, bolig, rådgivning før, under og efter dit ophold og meget mere. Sidst men ikke mindst giver nogle 'study abroad' programmer dig også mulighed for at komme i praktik i udlandet.

Læs om tre fordele ved at tage et semester i udlandet

Sabbatår for eventyreren: Bliv skiinstruktør

Drømmer du om et sjovt sabbatår med fart på, hvor du er sammen med andre unge samtidig med, at du får en intensiv uddannelse med muligheder? Så er en uddannelse til skiinstruktør måske noget for dig.

Her får du chancen for at:

  • Opleve verden og tjene penge på samme tid
  • Opbygge et internationalt netværk i branchen
  • Gå direkte i job efter din uddannelse

Derudover får du typisk et uddannelsesforløb, hvor niveauet er højt i både teori og praksis på lige præcis den destination, der matcher dine drømme.

Som skiinstruktør kan du ikke bare se frem til et sabbatår, der giver dig oplevelser og venner for livet. Du får også nogle vigtige erfaringer med dig, som du kan bruge, når du skal supplere din SU med et studiejob.

Sabbatår for udforskeren: Tag på højskole

Drømmer du om at trække stikket fra karakterræset? Gennem et højskoleophold får du chancen for at fordybe dig i de fag, du brænder for. Danske højskoler tilbyder tilsammen undervisning i mere end 200 forskellige fag, der spænder fra kunst og kreative fag, musik, teater og dans til idræt, sport og gymnastik eller natur og naturvidenskab. Der er derfor gode muligheder for at finde en linje, der passer til dig og dine interesser.

Derudover finder du også højskoler, hvor opholdet har henblik på uddannelsesforberedelse. Det kan for eksempel være for at forberede dig til en optagelsesprøve eller lignende. Endvidere er et højskoleophold en unik mulighed for at opdage nye sider af dig selv og blive en del af et særligt fællesskab i en hverdag, hvor fritid og undervisning smelter sammen. Alt det gør et højskoleophold til et sabbatår med uendelige muligheder.

Du kan vælge mellem mere end 70 højskoler i Danmark med hver deres særlige profil. Vil du ud i verden som en del af dit sabbatår, så er et højskoleophold i udlandet måske noget for dig. Lyder det som noget for dig? Læs mere om mulighederne for et højskoleophold i dit sabbatår her.

Er du solgt til idéen om et sabbatår? Klik dig videre i oversigten og læs mere om de mange forskellige muligheder. Du kan også overveje, om et HF enkeltfag kan få dig tættere på drømmeuddannelsen, eller om du måske vil på sprogrejse