Vis studentum.dk som: Mobile

Drømmer du om at lære kinesisk?

Mere end en milliard mennesker taler mandarin kinesisk. Det gør sproget til verdens markant største. Til sammenligning er der blot 765 millioner mennesker, der taler engelsk og 466 millioner mennesker, der taler spansk. Samtidig er den kinesiske økonomi en af verdens største. Stærke sproglige kompetencer i kinesisk og indsigt i den kinesiske historie og kultur vil derfor være i høj kurs på fremtidens arbejdsmarked. Begge dele får du uanset, om du tager på sprogrejse til Kina eller vælger en universitetsuddannelse med fokus på Kina.

Viser 1-5 af 5
Søgeresultat Uddannelsestype Sted
Sprogkursus - Kinesisk i Beijing
EF Education First
Sprogrejse
Beijing
EF Education First tilbyder et kinesisk sprogkursus på vores sprogskole i Kina. Oplev en af verdens ældste byer, mens du...
Sprogrejse i Beijing
HowJdo sprogrejser
Sprogrejse
Beijing
Vil du have en oplevelse for livet i den kinesiske hovedstad, Beijing? Vil du samtidig gerne lære det kinesiske sprog?...
Kinastudier
Københavns Universitet
Videregående uddannelse
København
Kina er stærkt på vej til at blive fremtidens stormagt. Er du interesseret i at studere det kinesiske samfund og...
Bacheloruddannelsen i Kinastudier
Aarhus Universitet
Bacheloruddannelse
Århus
Kinesisk er det sprog i verden, der tales af flest mennesker. Og Kina er et gigantisk land, hvor udviklingen går...
BSc in Business, Asian Language and Culture - Asian Studies Programme
Copenhagen Business School
Bacheloruddannelse
København
The Asian region has become very attractive to international companies in terms of trade and production. This is, among other...
  • = Udtalelse med tidligere deltager på denne uddannelse
  • = Der er en videopræsentation tilknyttet denne profil.
Viser 1-5 af 5
 

Kinesisk åbner døre for din fremtid

Stadig flere danske virksomheder ser mod øst og indleder samarbejder med kinesiske virksomheder. De store forskelle i sprog og kultur og nogle af de største barrierer for begge parter. Derfor er der stigende efterspørgsel på kandidater med evnen til at begå sig i det kinesiske erhvervsliv på mandarin. Det gør kinesisk til et oplagt sprog at lære for dig, der drømmer om en international karriere.

Vil du give dig selv de bedste kort på hånden og lægge fundamentet til en fremtid som eftertragtet medarbejder i det danske erhvervsliv og i udlandet? Her kan du læse mere om mulighederne for at lære kinesisk hvad enten, du er på udkig efter en sprogrejse eller en hel uddannelse. 

Lær kinesisk i Kina eller i Danmark

Lær kinesisk og oplev Beijing på sprogrejse

Er du ved at afslutte din ungdomsuddannelse, eller er du måske lige blivet student, og planlægger du et sabbatår, der ruster dig til fremtiden? Så er et ophold på sprogskole i Kina måske noget for dig. Her får du en oplevelse for livet samtidig med, at du får venner fra hele verden og får undervisning i mandarin kinesisk, der er skræddersyet til dit niveau. De fleste sprogrejser med kinesisk har Beijing som destination. Her kan du blandt andet opleve:

  • Topmoderne højhuse side om side med traditionelle, lave kinesiske huse
  • Den Himmelske Freds Plads, Den Kinesiske mur og Den Forbudte By

Snyd heller ikke dig selv for muligheden for at dyrke tai chi ved solopgang i folkets motionspark, Himlens Tempel, og en tur i byens moderne kunstkvarter, 798 Art District. Har du brug for et afbræk, er badelandet Crab Island og de majestætiske Moganshan-bjerge et besøg værd.

Hvad får jeg ud af at tage på sprogskole i Kina?

En sprogrejse til Beijing giver dig mulighed for at leve med sproget og kulturen omkring dig 24/7. Du vil derfor lære væsentligt mere, end hvis du tog et intensivt kinesisk kursus hjemme i Danmark. På sprogrejsen bor du typisk på campus eller ved en lokal værtsfamilie, og der findes ophold fra få uger og op til flere måneder. Er du solgt til kulturen og sproget, er en videregående uddannelse i kinesisk eller kinastudier et oplagt valg.

Læs kinesisk sprog og kultur på universitetet

Til trods for sin solide dominans som det største verdenssprog, er kinesisk ikke et stort fag på de danske universiteter. Ved Københavns Universitet og Aarhus Universitet har du mulighed for at tage en bachelor- og kandidatuddannelse i Kinastudier. Indhold og opbygning varierer fra det ene universitet, men fælles for begge uddannelser i kinesisk er det, at du forud for den treårige bachelor kan tage et års kinesisk undervisning, mens du på selve uddannelsen lærer:

  • At tale, læse og skrive mandarin kinesisk. Sprogundervisningen omfatter både øvelser og grammatik, tegnlære (kinesiske skrifttegn), sproglig analyse, interkulturel kommunikationsforståelse samt sproghistorie. 
  • At inddrage teorier fra samfundsvidenskab og humaniora til at undersøge og forstå Kinas historie, kultur, samfundsforhold og politik med fokus på de seneste årtier og landets position i den globaliserede verden.

I både Aarhus og København er der indlagt et semesters undervisning i Beijing. Vil du tone din uddannelse i en mere erhvervsorienteret retning, er negotuddannelsen ved SDU eller bacheloruddannelsen "BSc in Business, Asian Language and Culture - Asian Studies Programme" med kinesisk også en mulighed. Her har du ligeledes mulighed for at rejse til Kina på tredje studieår, og du har mulighed for et års indledende undervisning i kinesisk.

Hvad får jeg ud af at studere kinesisk på universitetet? 

Med en bachelor og eventuel kandidatuddannelse i kinesisk og asienstudier, har du gode jobmuligheder i erhvervslivet såvel som i kulturinstitutioner og mange andre steder. Du kan blandt andet arbejde med:

  • Undervisning, formidling og/eller turisme i Danmark eller Kina
  • Kommunikation i virksomheder med kinesiske relationer

For at blive optaget på en bacheloruddannelse i kinastudier i København eller Aarhus skal du have en adgangsgivende eksamen som for eksempel STX, HF, HHX eller HTX, hvor du har bestået følgende fag og niveauer:

  • Dansk A
  • Engelsk B
  • Kinesisk A
  • Historie B, Idéhistorie B eller Samtidshistorie B

Har du ikke kinesisk på A-niveau kan du tage det som gymnasial supplering eller enkeltfag eller vælge det indledende studieår med forberedende undervisning i kinesisk. Vælger du at tage din kinesisk uddannelse ved Syddansk Universitet eller CBS, kan der være andre specifikke adgangskrav.

Lyder en kinesisk uddannelse som noget for dig?

Her på siden samler vi et udpluk af de sprogrejser og uddannelser, der findes, for dig, som drømmer om at lære kinesisk og opleve Beijing. Klik dig videre i oversigten og find det forløb, der passer dig.