Vis studentum.dk som: Mobile

Fysioterapeut uddannelse

Fysioterapeut uddannelsen er for dig, der drømmer om at arbejde med behandling og genoptræning. Under uddannelsen tilegner du dig en lang række fysioterapeutiske metoder og teknikker, og lære at samarbejde med andre faggrupper indenfor rehabilitering og forebyggende sundhedsarbejde. Her på siden finder du uddannelser i fysioterapi og relaterede professioner som ergoterapeut, kiropraktor og psykomotorisk terapeut / bevægelsespædagog.

Viser 1-11 af 11
Søgeresultat Uddannelsestype Sted
Fysioterapeut uddannelse i Hillerød
Professionshøjskolen UCC
Videregående uddannelse
Hillerød
Vil du arbejde med fysioterapi som fysioterapeut? Tag fysioterapeut uddannelsen hos Professionshøjskolen UCC i Hillerød.  På fysioterapeutuddannelsen bliver du uddannet...
Fysioterapeutuddannelse i Brno i Tjekkiet
Masaryk University - Faculty of Medicine
Videregående uddannelse
Brno
Vil du læse til fysioterapeut og have en international profil, så er uddannelsen i fysioterapi i Brno i Tjekkiet lige...
Fysioterapeutuddannelse i Madrid på engelsk
Study for a better future
Videregående uddannelse
Madrid
Med en bachelor i fysioterapi (Physical therapy) fra Universidad Europea de Madrid får du en international uddannelse til fysioterapeut. Undervisningssproget...
Fysioterapeutuddannelsen som e-læring med fremmøde
Professionshøjskolen Absalon
Professionsbachelor
Fjernundervisning
Drømmer du om en karriere, hvor fokus er sundhedsfremme af menneskets krop? Så er en fysioterapeutuddannelse som e læring måske...
Fysioterapeutuddannelsen - Professionsbachelor
Professionshøjskolen Absalon
Professionsbachelor
Flere byer (2)
Drømmer du om at arbejde som fysioterapeut med fokus på sundhedsfremme af menneskets krop? Så er Professionshøjskolen Absalons fysioterapeutuddannelse noget...
Fysioterapi, engelsksproget masterstudie i Poznan, Polen - 5 år
Agder Vitenskapsakademi
Videregående uddannelse
Poznan
Vil du gerne arbejde med fysioterapi på et professionelt niveau? Poznan University of Medical Science (PUMS) tilbyder en bachelor i...
Ergoterapeutuddannelsen - Professionsbachelor
Professionshøjskolen Absalon
Professionsbachelor
Næstved
Drømmer du om en karriere i sundhedssektoren inden for aktivitet, forebyggelse og behandling? Så er en ergoterapeutuddannelse noget for dig....
Ergoterapeutuddannelsen som e-læring med fremmøde
Professionshøjskolen Absalon
Professionsbachelor
Fjernundervisning
Drømmer du om en karriere som ergoterapeut  inden for aktivitet, forebyggelse og behandling? Så er en ergoterapeutuddannelse måske noget for...
Kropsterapi uddannelse
Totum - Skolen for Kropsterapi
Private uddannelser
Flere byer (2)
I dag er det anerkendt, at krop og psyke hænger sammen som en helhed, og det er med dét i...
Psykomotorisk terapeut - uddannelse
Professionshøjskolen UCC
         
(1)
Videregående uddannelse
Hillerød
Psykomotorikuddannelsen er for dig, som kan lide at bruge kroppen, og som ønsker at arbejde kropsligt med andre mennesker. Uddannelsen...
Body-sds uddannelse
Body-sds
Private uddannelser
København
I takt med at flere og flere udsættes for stress, arbejdsrelaterede belastninger og andre livsstilssygdomme stiger efterspørgslen på dygtige kropsterapeuter...
  • = Udtalelse med tidligere deltager på denne uddannelse
  • = Der er en videopræsentation tilknyttet denne profil.
Viser 1-11 af 11
 

Er en fysioterapeut uddannelse noget for dig?

Med en fysioterapeut uddannelse får du en professionsbachelor af 3,5 års varighed med høj integration af teori og praksis. Uddannelsen er består af 14 moduler. Som fysioterapeutstuderende har du sammenlagt 28 ugers klinisk undervisning (praktik), og du har ret til SU under hele uddannelsen.

På uddannelsen til fysioterapeut bliver du klædt på til at hjælpe patienter med muskelskader og fysiske skader eller handicaps fra undersøgelse og diagnose til genoptræning og rådgivning om forebyggelse. Som færdiguddannet har du derofr gode muligheder for at forme din fremtid som fysioterapeut inden for netop den del af faget, du brænder for.

Kom til udlandet som fysioterapeut

Drømmer du om at komme til udlandet, giver fysioterapeut uddannelsen dig gode muligheder for enten at tage en del af din uddannelse i udlandet via en udvekslingsaftale eller for at rejse ud og arbejde som fysioterapeut. Husk dog, at det kræver autorisation at arbejde som fysioterapeut i Danmark såvel som i flere andre lande. Du kan også tage en hel uddannelse til fysioterapeut i udlandet.

Lær at behandle alt fra tennisalbuer til handicaps på en fysioterapeut uddannelsen

Hvad laver en fysioterapeut?

Som fysioterapeut arbejder du med alt fra fysiske skader og handicaps til muskelsmerter som fx tennisalbue eller musearm. Alt sammen ud fra et helhedsperspektiv. I kontakten med dine patienter arbejder du med fire hovedområder:

  • Undersøgelse og diagnostik
  • Behandling
  • Genoptræning
  • Rådgivning

Forebyggelse og sundhedsfremme bliver også en central del af dine arbejdsopgaver som fysioterapeut i job. Du kommer således tæt på mennesket bag patienten. På fysioterapeut uddannelsen er der derfor også fokus på din personlige udvikling for at klæde dig på til at arbejde med andre mennesker med forskellige baggrunde.

Hvad lærer du på uddannelsen til fysioterapeut?

En fysioterapeut uddannelse veksler imellem perioder med klinisk undervisning og perioder på uddannelsesstedet. I den teoretiske del af uddannelsen er der en kombination af undervisningsmetoder, der både omfatter forelæsninger, holdundervisning, gruppearbejde og praktiske øvelser. Undervejs har du en lang række sundhedsvidenskabelige fag inden for det fysioterapeutiske felt:

  • Fysioterapiteori og -metode
  • Analysemetoder, behandlingsprincipper og -metoder
  • Vævsundersøgelse og -behandling
  • Elektroterapi og diagnostik
  • Idræt og bevægelse
  • Arbejdsmiljø

Derudover vil du som studerende på fysioterapeutuddannelsen få undervisning i videnskabsteori, anatomi og fysiologi samt fag inden for tre områder:

  • Humanistiske fag som fx kommunikation, pædagogik og psykologi
  • Samfundsfaglige fag som fx sociaret, sociologi og forvaltning/lovgivning
  • Sundhedsvidenskabelige fag som fx gerontologi, neurologi, ortopædi og reumatologi

Hvert modul på uddannelsen har et overordnet tema, mens perioderne med klinisk undervisning er fordelt på modul 1, 2, 4, 7, 9 og 12 og har en varighed af en til ti uger. Du afslutter din fysioterapeut uddannelse med et bachelorprojekt.

Hvilke adgangskrav skal jeg opfylde for at blive fysioterapeut?

For at blive optaget på en uddannelse til fysioterapeut, skal du have en af følgende adgangsgivende uddannelser:

  • Studentereksamen (stx, hf, htx, hhx, eux eller særligt hf-forløb for fremmedsprogede)
  • Social- og sundhedsuddannelsen - Specifikke adgangskrav: dansk C, engelsk C og naturfag C
  • Anden adgang med 4 gymnasiale enkeltfag og mindst 9 måneders relevant erhvervserfaring

Søger du om optagelse på baggrund af sosu uddannelsen eller fire gymnasiale enkeltfag, skal du søge ind via kvote 2. Det samme bør du gøre, hvis dit gennemsnit fra den adgangsgivende eksamen er lavere end - eller på niveau med adgangskvotienten året før, du søger om optagelse.

De specifikke adgangskrav for uddannelsen til fysioterapeut er: dansk A og engelsk B samt enten bioteknologi A, biologi B, fysik B, geovidenskab A, kemi B eller matematik B og samfundsfag C eller psykologi C.

Hvordan er fremtidsmulighederne for fysioterapeuter?

Dine jobmuligheder efter en fysioterapeut uddannelse er generelt gode, og du kan se frem til en startløn mellem 28.000 og 29.000 kr. Lønniveauet er typisk lidt højere i en kommune, end hvis du ansættes i den private sektor eller starter egen praksis. Som fysioterapeut kan du finde arbejde et af følgende steder:

  • Sygehusenes fysiurgiske afdelinger
  • På offentlige og private klinikker for fysioterapi
  • På plejehjem, psykiatriske institutioner og specialcentre for handicappede
  • I træningscentre, på idrætsklinikker og i idrætsorganisationer

Nogle fysioterapeuter specialiserer sig også inden for rådgivning og finder fx ansættelse i Arbejdstilsynet, i større virksomheder eller i Arbejdsskadestyrelsen, mens nogle supplerer deres faglighed med en massøruddannelse. Når du har nogle års erfaring, kan du læse videre og tage en kandidat- eller masteruddannelse eller avancere til leder. 

Relaterede uddannelser til en professionsbachelor i fysioterapi

Brænder du for at gøre en forskel og behandle andre mennesker? Og er de sundhedsvidenskabelige fag som anatomi og fysiologi det, der har din interesse? Foruden en fysioterapeut uddannelse er der også andre spændende muligheder. De mest populære af disse er:

Uddannelsen til kiropraktor er en femårig universitetsuddannelse, der består af en bachelor og en kandidat ved Syddansk Universitet, mens uddannelserne til psykomotorisk terapeut og ergoterapeut er professionsbachelorer med en opbygning, der minder om fysioterapeut uddannelsen. 

I oversigten længere oppe på siden kan du søge efter og sammenligne uddannelser inden for alle fire områder. Klik dig videre under den enkelte uddannelse og find den, der passer dig.