Hjælp os med at besvare vores store studievalgsundersøgelse - og vind et sæt Airpods!

Kiropraktor uddannelse

Din fremtid starter her. Uddannelsen til kiropraktor er for dig, som drømmer om at specialisere dig i at forebygge, undersøge og behandle sygdomme og lidelser i muskler og led. 
Filtrer efter
Studieretning
Uddannelsestype
Sted
Uddannelsesform
Vis alle filtre
Sådan sorterer vi søgeresultater
Vil du vide mere om, hvordan vi sorterer vores resultater? Læs mere om, hvordan vi rangerer uddannelser i søgeresultaterne.
Viser 1-3 af 3
Annoncer

Bliv kiropraktor og ager som et forebyggende og behandlende led 

Inde i rygsøjlen løber rygmarven, hvor de fleste nerverødder til bevægeapparatet kommer fra. Disse nerverødder styrer funktionen i alle led, muskler og organer. Det er derfor meget vigtigt, at nerverødderne fungerer optimalt. En kiropraktor kommer altså ind i billedet når dette ikke fungerer optimalt. 

Som kiropraktor hjælper du altså mennesker med smerter og skavanker i bevægeapparatet (knogler, led og muskler). Du er med til at løse komplekse sygehistorier mens at du er en del af et større behandlerteam og udføre praktiske manuelle færdigheder. Som kiropraktor kan du altså have en afgørende rolle for dine patienter og deres velvære.

I modsætning til den genrelle opfattelse, er kiropraktik en meget blid behandlingsform, der kun kan udføres, når patienten slapper af, hvilket oftest er tilfældet. Af samme årsag kræver det, at man som kiropraktor formår at være rolig, påpasselig og påtage sig en førende rolle under et patient besøg. Som kiropraktor har man altså ansvaret for at sikre at patienten er i trygge omgivelser samtidig med at man udføre en professionel service. 

Uddan dig til kiropraktor 

Som kiropraktorstuderende får du et studieforløb, der kombinerer akademisk viden og teori med praksis, da du kommer til at øve dig i de praktiske færdigheder på medstuderende og patienter. Du kan uddanne dig til kiropraktor ved Syddansk Universitet i Odense. Uddannelsen består af en bachelor- og kandidatuddannelse i klinisk biomekanik af henholdsvis tre og to års varighed.

Studiet binder den biologiske, biomekaniske og psykologiske viden sammen med de sygdomme, som mennesker med smerter og problemer i led, muskler og knogler rammes af. Du erhverver det videnskabelige grundlag, som er en forudsætning for, at du senere kan fungere som kiropraktor og opnår dermed både et teoretisk og praktisk fundament for dit senere virke som kiropraktor. 

Som kiropraktor har du kompetencer til at kunne forebygge, undersøge, diagnosticere og behandle bevægeapparatets sygdomme og lidelser med anvendelse af den nyeste viden og teknologiske fremskridt. Du kan både behandle patienter under sygesikringen ved at være ansat eller starte din egen klinik. Derudover kan du også specialisere dig inden for sygehusvæsenet, blive forsker eller undervise. Mere specifikt opnår du, efter endt uddannelse, bl.a. følgende kompetencer: 

  • Demonstrere kliniske færdigheder med optagelse af sygehistorie, objektiv undersøgelse og udarbejde en udredningsplan
  • Udføre basal manuel/kiropraktisk behandling
  • Anvende videnskabelig metode til at analysere, fortolke og vurdere de metoder og principper, der danner grundlag for diagnostik og behandling
  • Du opnår evnen til at kommunikere hensigtsmæssigt med kolleger, patienter og pårørende 

På uddannelsen vægtes områder som diagnostik, færdighedstræning, klinikophold og det videnskabelige speciale særligt højt. Undervisningen på studiet er tilrettelagt således, at fagspecialister er undervisere mens at undervisningen i de mere klinisk orienterede fag varetages af erfarne kiropraktorer og/eller speciallæger. På den måde får du en uddannelse af teoretisk og praktisk karakter med et fundament i akademisk uddannede fagfolk. 

Fremtiden som færdiguddannet kiropraktor

Efter afsluttet kandidatuddannelse opnår du autorisation som kiropraktor. For at opnå ret til selvstændigt virke og dermed være kiropraktor i egen klinik, skal du gennemføre et års turnustjeneste (praktisk uddannelse) hos en autoriseret kiropraktor. Derudover er det et område der er under konstant forandring med både mulighed for at specialisere dig indenfor sygehusvæsenet eller indenfor et bestemt vidensområde med en masteruddannelse, f.eks. sport. Som kiropraktor kan du arbejde i både private organisationer og være ansat offenligt alt afhængig af hvad du ønsker karrieremæssigt. 

OBS: Ønsker du at arbejde som kiropraktor indenfor sygehusvæsenet eller forskningen, er der intet krav om turnustjeneste.