Viser 1-3 af 3
Sådan sorterer vi søgeresultater
Vil du vide mere om, hvordan vi sorterer vores resultater? Læs mere om, hvordan vi rangerer uddannelser i søgeresultaterne.
Viser 1-3 af 3

Bliv psykomotorisk terapeut eller fysioterapeut i Hillerød

Omdrejningspunktet for uddannelserne til fysioterapeut og psykomotorisk terapeut er på mange måder det samme. Du kommer til at hjælpe andre mennesker til en bedre hverdag i harmoni med deres krop. På uddannelsen til psykomotorisk terapeut er fokus på samspillet mellem krop og psyke, mens fysioterapeutuddannelsens primære fokus er genoptræning og forebyggelse af muskelskader, handicaps og andre fysiske skader.

Uanset om du tager en psykomotorisk terapeut eller fysioterapeut uddannelse i Hillerød, får du en professionsbachelor på 3,5 år med en høj integration af teori og praksis. I undervisningen såvel som via praktikforløb i Region Hovedstaden og tilhørende kommuner.

Som fysioterapeutstuderende er du i praktik i 28 sammenhængende uger, mens du som studerende på psykomotorisk terapeut uddannelsen, har fire praktikforløb på sammenlagt et halvt år.

Tag din fysioterapeut uddannelse i Hillerød

Opbygning på uddannelserne

Uddannelserne til fysioterapeut og psykomotorisk terapeut er bygget op efter samme struktur med to moduler per semester. Der er således 14 semestre på uddannelsen, hvor modul 6 er tværfagligt og bachelorprojektet er i fokus for modul 14.

På fysioterapeut uddannelsen i Hillerød lærer du om:

  • Idræt og bevægelse
  • Anatomi og Fysiologi
  • Sociologi
  • Sundhedsøkonomi
  • Psykologi
  • Kommunikation
  • Massageteknikker
  • Øvelse i at tage fat på rigtige måder
  • At måle og dokumentere behandlingseffekter

Det giver dig stærke kompetencer og indsigt i, hvordan krop, bevægelse, led- og muskelskader, hænger sammen. Og hvordan du behandler dine klienters symptomer på optimal vis.

På uddannelsen til psykomotorisk terapeut lærer du om:

  • Psykomotoriske fag som behandling, ergonomi og sundhedsfremme samt teori og metode
  • Naturvidenskabelige fag som anatomi og fysiologi, obstetrik samt somatisk og psykiatrisk sygdomslære
  • Humanistiske og samfundsvidenskabelige fag som psykologi, samfundsfag, videnskabsteori og pædagogik

Det giver dig en solid indsigt i sammenhængen mellem velvære i kroppen og det psykiske overskud, der er afsættet for psykomotorik og afspændingspædagogik.

Undervisning på uddannelserne

På begge uddannelser kommer du til at bruge dig selv i praktiske øvelser. Derudover består undervisningen af en kombination af:

  • Klasseundervisning
  • Forberedelse
  • Gruppearbejde
  • Praktik
  • Eksamen

Uddannelserne til psykomotorisk terapeut og fysioterapeut er begge fuldtidsuddannelser, hvor du skal regne med en arbejdsuge på 40 timer uanset, om du er i praktik eller på campus.

Adgangskrav til uddannelserne

Uanset om du søger ind på uddannelsen til psykomotorisk terapeut eller fysioterapeut i Hillerød, skal du have en gymnasial uddannelse for at komme ind via kvote et. Det kan for eksempel være en:

  • Studentereksamen (STX)
  • Højere Forberedelseseksamen (HF)
  • Højere Handelseksamen (HHX)
  • Højere Teknisk Eksamen (HTX) 

For blive optaget på fysioterapeutuddannelsen skal du opfylde følgende specifikke adgangskrav: dansk A og engelsk B samt enten bioteknologi A, biologi B, fysik B, geovidenskab A, kemi B eller matematik B og samfundsfag C eller psykologi C. Har du SOSU uddannelsen samt Engelsk C kan du også søge i kvote 2.

Foruden en gymnasial uddannelse, kan du også søge om optagelse på psykomotorisk terapeut uddannelse på baggrund af en af følgende:

  • Social- og sundhedsuddannelsen (trin 2) samt dansk C engelsk C og naturfag C
  • Pædagogisk assistentuddannelsen samt dansk C, samfundsfag C og engelsk E. Desuden enten bioteknologi A, biologi C, fysik C, kemi C eller naturfag C
  • Relevant erhvervsakademiuddannelse samt dansk C, samfundsfag C og engelsk E. Desuden enten bioteknologi A, biologi C, fysik C, kemi C eller naturfag C
  • Anden adgang med 9 måneders erhvervserfaring plus 4 gymnasiale enkeltfag: dansk A, engelsk B og enten bioteknologi A, biologi B, fysik B, geovidenskab A, kemi B eller matematik B. Desuden enten samfundsfag C eller psykologi C. Hvert enkeltfag skal være afsluttet, dvs. der skal enten være udstedt et prøvebevis eller et deltagerbevis, jf. eksamensbekendtgørelsens bestemmelser, og karakteren for enkeltfaget skal være mindst 02

Du skal have bestået de specifikke adgangskrav, og søger optagelse på baggrund af en motiveret ansøgning samt en adgangsgivende samtale. Du kan derfor kun søge ind via kvote 2.

Hillerød som studieby

Som studerende i Hillerød har du ikke langt til de muligheder, som København byder på som studieby. Samtidig har du luft og natur omkring dig og langt nemmere ved at finde en god studiebolig til en SU-venlig husleje. Der er derfor mange fordele ved at vælge Hillerød som din studieby, hvis du overvejer uddannelsen til fysioterapeut eller psykomotorisk terapeut.

Held og lykke med din uddannelse i Hillerød!

Ønskeliste

Få inspiration til din karriere

Kom med bag om virksomheder og organisationer fra forskellige brancher, og mød medarbejdere, der fortæller om hvad de laver i deres job, og hvordan de bruger deres uddannelse. Lad dig inspirere og bliv klogere på dit eget uddannelses- og karrierevalg! 

Din Karriereguide

Hvad kan jeg blive? 

Få et overblik over dine mange muligheder, når du skal vælge uddannelse med vores uddannelsestest.

Prøv uddannelsestesten

Åbent hus Hillerød
april 2024
ma
ti
on
to
fr
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
23
24
25
26
27
28
29
30
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
Relaterede kategorier