Vis studentum.dk som: Mobile

International hospitality management i København

Cphbusiness
Erhvervsakademiuddannelse
København

Om uddannelsen

Læs International hospitality management i København

Er du interesseret i ledelse inden for turisme, hoteldrift eller oplevelsesøkonomi med et internationalt perspektiv? Så er en professionsbacheloruddannelse i international hospitality management det rigtige valg.

Du kan tage uddannelsen i international hospitality management både på dansk og på engelsk i et internationalt forløb (BA in International Hospitality Management) hos Cphbusiness i København. Uddannelsen tager 1½ år. 

Uddannelsen er en 1½-årig overbygning (top-up) til markedsføringsøkonom, serviceøkonom eller tilsvarende erhvervsakademiuddannelse.

Vælg en international hospitality management uddannelse

Der er mange gode grunde til, at du bør overveje at vælge et engelsksproget forløb sammen med studerende fra hele verden:

  • Du får tværkulturelle kompetencer
  • Du får forståelse for andre kulturer
  • Du får opbygget et uvurderligt, internationalt netværk
  • Du styrker dine sprogkundskaber
  • Du kan prale af det i dit CV
  • Dine evner til at arbejde i teams bliver udfordret
  • Du får en masse spændende oplevelser

Du møder studerende fra mange forskellige lande på det internationale hold.

Uddannelsens opbygning

De første to semestre er baseret på varieret og praksisnær undervisning, såsom projektarbejde, gæsteforelæsninger m.m. På 3. semester er du i praktik, hvor du får mulighed for i praksis at bruge de kvalifikationer, som du har opnået i undervisningen. Efter praktikopholdet afsluttes uddannelsen med et bachelorprojekt. Det er vigtigt, du tager aktivt del i at finde en praktikplads, der matcher den professionelle profil, du ønsker. Praktikopholdet kan gennemføres i udlandet.

Undervisningen tilrettelægges, så den delvist foregår på dansk og engelsk, og derved styrker den dine sproglige og internationale kompetencer.

Du har under uddannelsen mulighed for at tage et udlandsophold på 2. semester.

Ansøgning og adgangskrav

For at søge optagelse på PBA i international hospitality management skal du have afsluttet serviceøkonom- eller markedsføringsøkonomuddannelsen eller en lignende uddannelse med tilsvarende antal ECTS i økonomi, organisation og ledelse, kulturforståelse og strategi.

Ved vurdering af ansøgninger lægges vægt på følgende:

  • Gennemsnit fra den adgangsgivende eksamen
  • Karakter i serviceøkonomi/virksomhedsøkonomi eller tilsvarende fag på den adgangsgivende eksamen
  • Den motiverede ansøgning
  • Relevant erhvervserfaring, inkl. værnepligt (maks. 12 måneder)
  • Relevant supplerende uddannelse og/eller kurser
  • Anden erfaring, fx højskoleophold, udlandsophold, frivilligt arbejde (min. tre måneder)

Hvis der er flere ansøgere, end der er studiepladser, vil de bedst kvalificerede ansøgere blive tilbudt en studieplads. 

Kontaktinfo

Cphbusiness

Landemærket 11
1119 København K

 Vis telefonnummer
www.cphbusiness.dk


Evalueringer
Hvad siger tidligere deltagere om denne uddannelse?
Der er ingen evalueringer af International hospitality management i København endnu. Bliv den første!

Hvad siger tidligere deltagere om udbyderen?
(5,0)
Baseret på 1 evalueringer
Se alle evalueringer