Erhvervsakademiuddannelse

Multimediedesigner

Cphbusiness, i Kgs. Lyngby
Længde
2 år
Heltid/deltid
Heltid
Næste startdato
august 2024 Se detaljer
Uddannelsesform
Holdundervisning
Uddannelsens hjemmeside
Uddannelsesstøtte
SU-godkendt
Kommende Åbent hus
28 maj, 2024 15:00
(+ Læs mere )
Længde
2 år
Heltid/deltid
Heltid
Næste startdato
august 2024 Se detaljer
Uddannelsesform
Holdundervisning
Uddannelsens hjemmeside
Uddannelsesstøtte
SU-godkendt
Kommende Åbent hus
28 maj, 2024 15:00
(+ Læs mere )

Startdato

1 tilgængelig startdato

august 2024

  • Holdundervisning
  • Kgs. Lyngby

Om uddannelsen

Bliv multimediedesigner - en design uddannelse du kan bruge til noget

Hvis du er vild med internettet og har flair for grafik og layout, er uddannelsen som multimediedesigner lige noget for dig. Du kan både tage uddannelsen på engelsk og dansk. 

Multimediedesigner er en uddannelse med store muligheder for den kreative, innovative og hårdtarbejdende studerende.

Multimediedesigneruddannelsen er både en kommunikationsuddannelse og en teknisk uddannelse.

Som multimediedesigner lærer du at anvende en række forskellige medier i kommunikation. På uddannelsen er der stor vægt på kommunikation på nettet, men der arbejdes bredt med kommunikationsformer, herunder video og grafisk kommunikation.

Fokus på uddannelsen er at bibringe dig kompetencer til at kunne arbejde med medier i kommunikation, hvorfor kommunikation og formidling samt design og visualisering udgør de centrale elementer på uddannelsen.

På uddannelsen får du desuden generel viden om organisation, som betyder, at du forstår den sammenhæng kommunikation indgår og anvendes i, samt til interaktionsudvikling, fordi kommunikation ofte foregår gennem hjemmesider eller apps.

Uddannelsen til multimediedesigner er en toårig, videregående uddannelse, hvor de første fire semestre er baseret på varieret og praksisnær undervisning, såsom projektarbejde og øvelser med udgangspunkt i danske og udenlandske virksomheder. Dette giver uddannelsen en erhvervsrettet og praksisrelateret dimension, hvor du får indblik i uddannelsens relevans på arbejdsmarkedet.

4. semester består af et praktikforløb i en virksomhed, hvor du får mulighed for at bruge de kvalifikationer, som du har opnået i undervisningen. Det sidste semester vil også indeholde det afsluttende eksamensprojekt, som gerne laves i samarbejde med en virksomhed.

Du har under uddannelsen mulighed for at tage et udlandsophold på 3. og/eller 4. semester.

Arbejder du for denne skole?

Er der ikke opdateret materiale på jeres profil? Udfyld formularen her, og kom i kontakt med os.

Ansøgning og adgangskrav

Adgangskrav til Multimediedesigner uddannelsen:

Du kan søge optagelse med en gymnasial uddannelse eller en erhvervsuddannelse.

Gymnasial uddannelse:

Du kan søge optagelse med følgende gymnasiale uddannelser:

  • Almen studentereksamen (STX)
  • HF-eksamen (HF)
  • Merkantil studentereksamen (HHX)
  • Teknisk studentereksamen (HTX)
  • Gymnasiale indslusningsforløb for flygtninge og indvandrere (GIF)
  • Erhvervsfaglig studentereksamen i forbindelse med en erhvervsuddannelse (EUX)
  • Tilsvarende færøske og grønlandske eksamener samt eksamenen fra Duborg-skolen og A.P. Møller Skolen

Du kan desuden søge optagelse med en international eller udenlandsk eksamen, som Uddannelses- og Forskningsministeriet har vurderet som sammenlignelig med en dansk gymnasial uddannelse.

Søger du optagelse med en gymnasial uddannelse, skal du opfylde følgende fagspecifikke adgangskrav:

  • Engelsk C og Erhvervsøkonomi C eller Matematik C eller Virksomhedsøkonomi C

Erhvervsuddannelse: 

Du kan søge optagelse med følgende erhvervsuddannelser:

  • Data- og kommunikationsuddannelsen (med specialer eller trin 2)
  • Digital media
  • Film- og tv-produktionsuddannelsen (trin 2)
  • Fotograf
  • Grafisk tekniker
  • Mediegrafiker (trin 2 hvis gammel ordning)
  • Skiltetekniker
  • Teknisk designer

Søger du med en af ovennævnte erhvervsuddannelser, skal du ikke opfylde nogen fagspecifikke adgangskrav.

Du kan desuden søge optagelse med en erhvervsuddannelse med en ordinær varighed på mindst 3 år, der ikke er nævnt ovenfor - dog undtagen installatøruddannelserne og klinisk tandtekniker. Du skal i så fald opfylde følgende fagspecifikke adgangskrav:

Engelsk C og enten erhvervsøkonomi C eller matematik C eller virksomhedsøkonomi C

Eksamen og diplom

Eksaminer på Multimediedesign uddannelsen:

1. semester

Den første eksamen er intern og individuel, hvor to undervisere vil se på dit første portfolio-website, som du har opbygget over semesteret. Der vil blive set på, om du har opfyldt kravene til indholdet, og det vil ved en mundtlig eksamen blive testet, om du kan forsvare dine valg og designs.

2. semester

Den første eksterne eksamen kommer ved slutningen af 2. semester, hvor en ekstern censor vil se på, om du kan lave et multimedieprodukt i brugssammenhæng. Projektet bliver et gruppearbejde, hvor der skal laves projektarbejde, produkt og rapport.

Projektarbejdet skal være tværfagligt og problemorienteret, og det skal resultere i en fungerende digital prototype og en rapport, der dokumenterer udviklingsarbejdet og produktet.

Prøven skal vise:

  • at du kan kommunikere visuelt til en målgruppe,
  • at du kan udvikle et interaktivt, digitalt produkt under hensyntagen til interessenter,
  • at du kan gennemføre et projekt i et team.

Der gives en individuel karakter ud fra en helhedsvurdering af produkt, rapport, præsentation og individuel eksamination. Præstationen bedømmes i forhold til opfyldelse af de formål og læringsmål for 1. og 2. semester, der er beskrevet i studieordningen.

3. semester

Den anden, eksterne prøve kommer efter 3. semester og har fokus på digital kommunikation og interaktionsudvikling, som munder ud i komplekse produkter. Projektarbejdet skal være problemorienteret og skal resultere i en digital applikation og en mindre rapport, der omfatter dokumentation af proces og produkt.

Prøven skal vise, at den studerende:

  • kan sætte sig ind i et anvendelsesområde,
  • kan udvikle en kompleks applikation,
  • tager udgangspunkt i det gennemførte valgfag fra semesteret.

4. semester

Praktikprøven evaluerer som den første dine individuelle læringsmål, der, forud for praktikforløbet, er fastsat af dig, din vejleder og virksomheden, du har været i praktik hos. Prøven vil ganske enkelt være bedømt med ”bestået” eller ”ikke bestået”.

Den sidste eksamen er din afsluttende hovedopgave. Det afsluttede projekt omfatter alle kerneområder, hvor du skal vise din forståelse af praksis, anvendte teorier og metoder i relation til din problemstilling, der tager udgangspunkt i en konkret opgave inden for multimedieområdet.

Problemstillingen formuleres af dig, evt. i samarbejde med en offentlig eller privat virksomhed, og vejlederen godkender derefter problemstillingen. Projektet munder ud i en rapport og et produkt, og produktet skal være en digital applikation eller en digital formidling.

Eksamen er et mundtligt forsvar af rapport og produkt og kan udarbejdes individuelt eller i en gruppe af normalt op til tre studerende. Rapporten må være på maksimalt 30 normalsider plus maksimalt 15 normalsider pr. gruppemedlem, eksklusiv bilag.

Cphbusiness
Landemærket 11
1119 København K

Din fremtid starter på Cphbusiness

Brænder du for noget, og vil du hurtigt i gang med din karriere? Via et perfekt miks af real-life cases, undervisning med et højt fagligt niveau og praktik giver en erhvervsakademiuddannelse på Cphbusiness dig byggestenene til at få direkte ud...

Læs mere og vis alle uddannelser fra denne udbyder

Sponsoreret