Sociologi uddannelse

Udforsk sociale relationer i samfundet som sociologistuderende

Er du nysgerrig efter at vide mere om, hvordan samfundet hænger sammen? Med en sociologi uddannelse får du indsigt i alt fra kønsrelationer, identitet og magtrelationer til kriminalitet, migrationsstrømme, miljø, velfærd og meget mere. Sociologi er et studie hvor du lærer at analysere og fortolke alle de sociale fænomener, du kan opleve i hverdagen. Som sociologistuderende opnår du færdigheder indenfor både kvalitativ og kvantitativ metode. Du lærer også at kortlægge, analysere og forstå samfundet som det er.

Viser 1-10 af 10
Søgeresultat Uddannelsestype Sted
Anvendt kulturanalyse
Københavns Universitet
Videregående uddannelse
København
Vil du gerne være ekspert inden for forbrugerværdier, livsstil, kulturel mangfoldighed, underholdning og kunst? Så er en uddannelse i Anvendt...
BSc in Business Administration and Sociology
Copenhagen Business School
Bacheloruddannelse
København
The BSc in Business Administration and Sociology combines Economics and Business Administration with Sociology. The combination of business economics and...
Interkulturel pædagogik - Pædagogisk diplomuddannelse (PD)
Professionshøjskolen UCC
Videregående uddannelse
København
Vil du gerne arbejde med interkulturel kommunikation og få større viden om kulturbegreber og udvikle læringsmodeller tilpasset det interkulturelle samfund?...
Kandidat i socialvidenskab
Roskilde Universitet
Kandidatuddannelse og masteruddannelse
Roskilde
Brænder du for samfundets udfordringer, opbygning og konstante udvikling, så er en kandidat i socialvidenskab lige noget for dig! En...
kandidatuddannelsen i pædagogisk sociologi
Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) - Aarhus Universitet
Videregående uddannelse
Flere byer (2)
Er du interesseret i pædagogik og sociologi og vil du gerne videreudvikle dine kompetencer og dygtiggøre dig inden for det...
MSc in Social Science in Service Management
Copenhagen Business School
Kandidatuddannelse og masteruddannelse
København
The programme provides you with relevant and valid competences and skills to manage service companies and organisations in a global...
MSocSc Public Management and Social Development
Copenhagen Business School
Kandidatuddannelse og masteruddannelse
København
China and Europe are facing challenges of equal magnitude, although from opposite perspectives, in the task of securing quality of...
Sociologi
Københavns Universitet
Videregående uddannelse
København
Er du nysgerrig efter at vide mere om de sociale processer imellem mennesker i forskellige konstellationer, og hvordan de danner...
Sociologi (Aalborg) - bachelor
Aalborg Universitet
Bacheloruddannelse
Aalborg
Hvordan får familier, hvor både mor og far har en karriere på arbejdsmarkedet, tilværelsen til at hænge sammen? Hvilken betydning...
Sociologi (Aalborg) - kandidat
Aalborg Universitet
Kandidatuddannelse og masteruddannelse
Aalborg
Forudsætningen for at starte på en kandidatuddannelse i Sociologi er, at du har en bacheloruddannelse i Sociologi eller en anden...
Viser 1-10 af 10
 

Opdag verden med en sociologi uddannelse

Er du nysgerrig af natur? Vil du vide mere om, hvorfor vi handler som vi gør, og hvorfor samfundet udvikler sig i den retning, som det gør? Så er en sociologi uddannelse måske drømmestudiet for dig. I sociologi fordyber du dig i mødet mellem individer, grupper, organisationer og samfundet som helhed.

Som sociologistuderende får du redskaberne til at gå i kødet på strukturer såvel som tendenser i samfundet på flere niveauer. Du lærer at undersøge og analysere sociale relationer på både mikro- og makroniveau ved hjælp af kvantitative og kvalitative metoder samt sociologiske teorier. Det giver dig et solidt fundament for en spændende karriere i både den private og den offentlige sektor.

Du kan læse en bachelor i sociologi på tre år og fortsætte på en kandidatuddannelse i sociologi eller en tværfaglig kandidatuddannelse i krydsfeltet mellem humaniora og samfundsvidenskab. Flere universiteter udbyder også uddannelser, der kombinerer sociologi med et andet fagligt felt som for eksempel pædagogik, kulturanalyse eller business administration.

Gå på opdagelse i samfundet som sociologistuderende

Hvad lærer jeg på en uddannelse i sociologi?

Undervisningen på uddannelsen i sociologi veksler mellem forelæsninger og projektarbejde på både bachelor- og kandidatniveau. I den teoretiske del af undervisningen har du foruden fag inden for klassisk sociologi samt teori og metode også undervisning i emner som:

  • Kultursociologi
  • Politisk sociologi
  • Arbejdslivets sociologi
  • Kønssociologi

Du lærer desuden om både kvantitative og kvalitative metoder i praksis. Som sociologistuderende kommer du altså til at arbejde med metoder som spørgeskemaundersøgelser og forskningsinterviews som redskaber til at undersøge emner, der berører det sociale liv.

Hvor kan jeg læse sociologi?

Sociologi er en universitetsuddannelse. Det betyder, at det sammenlagt er et studie på fem år fordelt på en treårig bachelor i sociologi og en toårig kandidatuddannelse i sociologi. Du kan læse sociologi to steder:

  • Københavns Universitet (KU)
  • Aalborg Universitet (AAU)

Derudover kan du blandt andet tage kombinationsuddannelser med sociologi og et andet fag ved:

  • Aarhus Universitet (kandidat i Pædagogisk sociologi)
  • Syddansk Universitet (bachelor i Sociologi og kulturanalyse)
  • Copenhagen Business School (Bachelor i Business administration & Sociology)

Du har således mulighed for at tage en sociologi uddannelse uanset, hvor i landet du vil studere.

Hvad er adgangskravene til sociologi?

For at blive optaget på bacheloruddannelsen i sociologi, skal du have en gymnasial eksamen som for eksempel STX, HF, HHX eller HTX. Derudover skal du have bestået følgende fag:

  • Dansk A
  • Matematik B
  • Engelsk B
  • Samtidshistorie B, Samfundsfag B, Idéhistorie B eller Historie B

Vær opmærksom på, at adgangskvotienten til sociologi uddannelsen i København oftest er væsentligt højere end i Aalborg. Det kræver en bacheloruddannelse i sociologi eller tilsvarende at blive optaget på kandidatuddannelsen.

Hvordan er fremtidsmulighederne med en kandidat i sociologi?

Som dimittend fra en sociologi uddannelse har du stærke kompetencer inden for feltarbejde, analyse, administration, rådgivning, forskning og udvikling. Det åbner op for en lang række spændende jobmuligheder i offentlige og private organisationer som:

  • Kommuner, regioner og stat
  • Interesseorganisationer og ngo’er
  • Analyseinstitutter
  • Politiske organisationer
  • Rådgivningsvirksomheder

Hvilken type job, der bliver dit første, afhænger af dit fokus i løbet af din sociologi uddannelse samt eventuelle erfaringer fra studiejob eller praktik.

Lyder en sociologi uddannelse som noget for dig?

I oversigten her på siden får du et bredt overblik over uddannelsesmulighederne inden for det sociologiske felt lige fra sociologi over kombinationsuddannelser til uddannelser i socialvidenskab. Klik dig ind på de enkelte uddannelser eller sammenlign op til tre alternativer og find dit drømmestudie her.