Vis studentum.dk som: Mobile
Viser 1-11 af 11
  • = Udtalelse med tidligere deltager på denne uddannelse
  • = Der er en videopræsentation tilknyttet denne profil.
Viser 1-11 af 11
 

Tag en religion uddannelse og gør tidens strømninger til din karrierevej

Interesserer du dig for det verdens forskellige religioner? Og vil du udvikle din faglige viden, så du bliver i stand til at forstå menneskets forskellige perspektiver på religion og handling? Så er en uddannelse i religion måske det rigtige for dig.

Her på siden kan du blive klogere på dine muligheder med religion uddannelse, hvad uddannelserne indeholder samt hvilke karrieremuligheder du får.

Tag en uddannelse i religion og bliv klogere på verdens mange levemåder

Du kan eksempelvis studere religionsvidenskab på universitetet, tage på højskole eller studere religion som et HF-enketlfag, hvor du fordyber dig i faget. - En god måde at blive klogere på, om religion skal være din karrierevej. 

Hvad lærer jeg på en religion uddannelse?

Du lærer at analysere og fortolke forskellige religioner og religiøse fænomener i en kulturel og historisk sammenhæng. Det medfører, at du studerer religion i bred kulturhistorisk forstand, og arbejder med:

  • religioners historiske udvikling
  • samfundsmæssige placering
  • nutidige fremtræden på baggrund af fx antropologiske beskrivelser, religiøse tekster og sociologiske undersøgelser.

Du vil også lærer om:

  • en bestemt religions dogmatik og ritualistisk tilgang
  • de store verdensreligioner
  • fortidige religioner
  • nye religioner og religiøse strømninger.

Du læser forskellige slags religiøse tekster og ser på hvilken betydning, religion har for mennesker i dag. Centrale problemstillinger er religionernes forskellige samspil med samfundet og kulturen, religionernes aktuelle betydning og den rolle de spiller i kulturmøder og i skabelsen af nationale og etniske identiteter.

Hvor kan jeg tage en religion uddannelse?

Du kan læse religion på Københavns Universitet, Syddansk Universitet og Aarhus Universitet.

De forskellige uddannelsessteder varierer i indhold men de giver alle tre en grundlæggende viden indenfor tre hovedområder:

  • Ikke-kristne religioner
  • Kristendom
  • Religionsfilosofi og religionssociologi

Undervisningsformen vil ofte være den samme på universiteterne, hvor du får:

  • holdundervisning
  • forelæsninger
  • kurser
  • selvstændigt projektarbejde
  • gruppearbejde

Bacheloruddannelsen afsluttes med en større selvstændig opgave. Med denne uddannelse får du adgang til flere humanistiske kandidatuddannelser, som eksempelvis kandidatuddannelsen i religionsvidenskab.

Kan jeg studere religion på højskole eller i udlandet?

Et højskoleophold er et godt alternativ for dig som har lyst til at fordybe dig i fag og emner uden for det traditionelle uddannelsessystem.

Her kan du tage et kortere eller længerevarende kursusophold i form af eksempelvis humanistiske fag. Højskolestudier indebærer ofte at du bor på skolen.På en højskole er der fokus på den enkelte person og den personlige udvikling er i højsædet. I Danmark findes der adskillige højskoler som tilbyder religion som studieretning. 

Du kan vælge at studere i udlandet gennem en udlandsformidler, eller ved at arrangere opholdet på egen hånd. En udlandsformidler hjælper dig med alle spørgsmål, dokumenter osv.

Kan jeg studere religion som HF-enkeltfag?

Har du lyst til at læse religion som enkeltfag eller som suppleringsfag kan du vælge at læse religion som voksenuddannelse. 

Rundt i hele Danmark udbydes religion på VUC og HF-centrer. En voksenuddannelse er ofte mere fleksibel end et normalt studieforløb og dine klassekammerater lidt ældre. 

Hvilke fremtidsmuligheder har jeg med en religion uddannelse?

Hvis du studerer en bacheloruddannelse i religionsvidenskab, så kan du altid søge videre ind på en kandidatuddannelse, såsom:

  • religionshistorie
  • religionssociologi
  • tværkulturelle studier
  • IT og kognition

Du vil også have jobmuligheder inden for blandt andet:

  • undervisning
  • offentlig administration
  • personaleudvikling
  • kommunikation og formidling

Vil du gerne undervise i religion? Så kan du eksempelvis vælge på universitetet at fordybe dig i et fag mere ud over religion, så du senere kan søge et pædagogikum. På den måde får du kompetencer til at undervise elever i gymnasiet. 

Lyder en religion uddannelse som noget for dig? Så læs mere om de forskellige uddannelser og dine muligheder øverst her på siden.