Statskundskab

Statskundskab – for dig, der vil forstå, analysere og præge samfundet  

Interesserer du dig for politik, samfundsforhold og internationale relationer? Statskundskab giver dig indsigt i, hvordan samfundet styres og udvikler sig – og åbner dørene til spændende statskundskab jobmuligheder. 

Du lærer at analysere politiske beslutninger, magtstrukturer og samfundets dynamikker. Hvem træffer beslutninger, hvem påvirker dem, og hvorfor handler aktører, som de gør? Med en statskundskab uddannelse får du værktøjerne til at forstå disse komplekse sammenhænge. 

Flere politikere har en baggrund i statskundskab, men mange finder også statskundskab job i ministerier, kommuner, konsulenthuse samt nationale og internationale organisationer, hvor de arbejder med diplomati, analyse, strategi, rådgivning eller administration.  

Hvad er statskundskab? 

Statskundskab handler om at studere, hvordan samfundet fungerer, og hvordan politiske beslutninger træffes. Det drejer sig om at forstå de mekanismer, der former samfundet, og hvordan aktører som regeringer, organisationer og borgere påvirker politiske og økonomiske strukturer. 

Centrale områder inden for statskundskab inkluderer: 

• Offentlig forvaltning og administration – Hvordan politiske beslutninger omsættes til praksis i ministerier, kommuner og andre institutioner. 

• International politik – Relationer mellem lande, diplomati og globale institutioner som EU og FN. 

• Økonomisk politik – Samspillet mellem politik og økonomi, fx velfærdsmodeller og markedsregulering. 

• Samfund og adfærd – Hvordan vælgere, partier, interessegrupper og sociale bevægelser påvirker den politiske dagsorden. 

Statskundskab omfatter ikke kun politik, men også samfundets dynamikker og de strukturer, der former vores verden. 

Statskundskab uddannelse 

Statskundskab er en videregående uddannelse, der består af en bachelor i statskundskab (3 år) og en statskundskab kandidat (2 år).  

Uddannelsen kombinerer politik, sociologi, økonomi og jura, hvilket giver en bred forståelse af samfundets kompleksitet. Du lærer at analysere politiske og samfundsmæssige problemstillinger med et skarpt analytisk perspektiv. 

Eksempler på fag på statskundskab: 

• Politisk teori – Hvordan ideologier udvikler sig og påvirker samfund og styringssystemer. 

• Offentlig politik – Indsigt i politiske og administrative processer på både lokalt og nationalt. 

• Sociologi – Forståelse af samfundets strukturer, sociale relationer og adfærdsmønstre. 

• Politisk kommunikation – Hvordan politiske budskaber formidles og undersøges. 

• Sammenlignende politik – Analyse af politiske systemer på tværs af lande. 

Med en statskundskab uddannelse bliver du rustet til at arbejde med komplekse samfundsforhold og bidrage til at forstå, analysere og påvirke samfundets udvikling. 

Hvor kan man læse statskundskab? 

I Danmark kan du tage en statskundskab uddannelse på:  

• Københavns Universitet (København) 

• Syddansk Universitet (Odense) 

• Aalborg Universitet (Aalborg) 

• Aarhus Universitet (Aarhus) 

Du kan også vælge at læse statskundskab i udlandet. Dette kan give en international profil, indsigt i andre politiske systemer og samtidig styrke dine tværkulturelle kompetencer. 

Vil du studere statskundskab i udlandet? Se dine muligheder her! 

Statskundskab adgangskrav 

For at blive optaget på statskundskab skal du opfylde en række adgangskrav, uanset om du søger via kvote 1 eller kvote 2. Du skal have en gymnasial eksamen samt have bestået følgende fag: 

• Dansk A 

• Engelsk B 

• Matematik B 

• Enten Historie B, Idehistorie B, Samfundsfag B eller Samtidshistorie B 

Få helt styr på adgangskravene til statskundskab – læs vores guide her! 

Statskundskab adgangskvotient og optagelse 

Adgangskravene til statskundskab varierer fra universitet til universitet. For optagelse via kvote 1 kræver Københavns Universitet, Aarhus Universitet og Aalborg Universitet som udgangspunkt et karaktergennemsnit på mindst 6,0, mens Syddansk Universitet kræver mindst 7,0. Den endelige adgangskvotient kan dog variere fra år til år, afhængigt af antallet af ansøgere og ledige pladser. 

Hvis dit gennemsnit ikke rækker til kvote 1, kan du i stedet søge via kvote 2. Her lægges der vægt på relevante aktiviteter og optagelsesprøver, hvilket kan give dig en alternativ vej ind på statskundskab. Så selv hvis dit gennemsnit ikke helt rækker, er der stadig gode muligheder for at forfølge din drøm om at læse statskundskab! 

Vil du vide mere om dine muligheder? Læs alt om kvote 1 og kvote 2 her! 

Hvad kan man blive med statskundskab? 

En kandidatgrad i statskundskab giver titlen cand.scient.pol. og åbner op for mange statskundskab jobmuligheder i både den offentlige og private sektor. 

Mulige statskundskab job inkluderer: 

• Ministerier og offentlige styrelser – Politisk rådgivning, policyudvikling og offentlig administration. 

• Kommuner og regioner – Analyse, planlægning og implementering af politiske initiativer. 

• Internationale organisationer (fx EU, FN, NGO'er) – Diplomati, udviklingsarbejde og international politik. 

• Konsulenthuse og analyseinstitutter – Samfundsanalyser og rådgivning. 

• Medier, PR og politisk kommunikation – Journalistik, lobbyisme og strategisk kommunikation for virksomheder, organisationer og politiske partier. 

• Forskning og undervisning – Akademiske stillinger inden for samfundsvidenskab. 

• Private virksomheder – Public affairs, CSR og arbejde med lovgivning og politiske betingelser. 

Uanset om du vil arbejde med politik, analyse eller rådgivning, giver statskundskab dig mulighed for at beskæftige dig med komplekse samfundsforhold. Uddannelsens brede faglige fundament gør det nemt at tilpasse din karriere efter dine interesser og ambitioner. 

Drømmer du om at være med til at forme samfundet? Læs, hvordan du bliver politiker! 

Hvor meget tjener en med statskundskab? 

Statskundskab løn afhænger af branche, erfaring og stilling. Generelt gælder: 

• Statskundskab startløn for nyuddannede kandidater ligger på ca. 36.000 kr. om måneden. 

• Efter 10 år ligger gennemsnitslønnen på over 54.000 kr. om måneden. 

Lønnen varierer afhængigt af arbejdsområde, men er typisk højere i ministerier, konsulenthuse og internationale organisationer. Overordnet set har statskundskabsudannede gode lønvilkår. 

Statskundskab vs. lignende uddannelser – hvad er forskellen? 

Statskundskab er en bred samfundsvidenskabelig uddannelse, der minder om flere andre fag. Her kan du se, hvordan den adskiller sig fra lignende studieretninger: 

• Hvad er forskellen på statskundskab og samfundsfag? Statskundskab er mere analytisk og fokuseret på politiske processer, mens samfundsfag er bredere og ofte anvendes i undervisning. Du kan blive klogere på samfundsfag her!  

• Er statskundskab og cand.polit. det samme? Cand.polit. fokuserer primært på økonomi, mens en statskundskab uddannelse undersøger politiske systemer og samfundsforhold. Læs mere om cand.polit. her! 

• Er statskundskab og jura det samme? Jura handler om lovgivning og retsprincipper, mens statskundskab beskæftiger sig med politiske processer, offentlig administration og samfundsanalyse. Her kan du udforske uddannelser inden for jura! 

Dit valg afhænger af dine interesser. Statskundskab er oplagt, hvis du vil arbejde med politik og samfundsanalyse, mens cand.polit. og jura fokuserer mere på henholdsvis økonomi og lovgivning. Statskundskab kombinerer elementer fra alle tre og giver brede karrieremuligheder. 

Læs statskundskab og tag del i fremtidens beslutninger 

Vil du forstå, analysere og påvirke samfundets udvikling? En statskundskab uddannelse giver dig indsigt i magtstrukturer, politiske beslutninger og samfundets dynamikker. 

Her på siden kan du finde en oversigt over statskundskab uddannelser og sammenligne dine muligheder – tag det første skridt mod en karriere med indflydelse!