Spørgsmål og svar

Studentum.dk
Velkommen til Studentum.dk’s forum for spørgsmål og svar om uddannelse. Her kan du læse de spørgsmål, som vi får fra vores besøgere samt de svar, som vores besøgere har fået fra os. Læs andres spørgsmål og svar eller stil dit eget spørgsmål!

Søg

Seneste spørgsmål

Hvordan går man fra pædagogpakken til psykolog?
Hej.

Jeg læser pt på HF under pædagog-pakken, altså Dansk A, Samfundsfag, Engelsk og Psykologi og skal efter endt eksamen i december videre på pædagogseminariet med henblik på at færdiggøre uddannelsen og læse videre derfra til Familierådgiver indenfor et speciale.

Men jeg er enormt grebet af psykologien og kan mærke at nit hjerte taler til at uddanne mig inde for børnepsykologien.

Mine spørgsmål lyder derfor: Hvad kan jeg gøre under og efter min pædagog uddannelse som retter mig hen imod målet?

Hvad hedder den uddannelse jeg skal bygge ovenpå pædagog uddannelsen for at ende med ret til at kalde sig for psykolog?
Svar:

Hej

Tak for din henvendelse. Det lyder som en rigtig spændende vej, du gerne vil gå.

Vælger du at læse videre på pædagoguddannelsen, når du har afsluttet Pædagog-pakken, er der to oplagte veje foruden uddannelsen til familierådgiver. Det er enten en pædagogisk diplomuddannelse i psykologi eller en kandidatuddannelse i pædagogisk psykologi. Førstnævnte er tilrettelagt på deltid og er med deltagerbetaling, mens andennævnte er en fuldtidsuddannelse, hvor du er berettiget til SU.

Du kan læse mere om uddannelserne inden for pædagogisk psykologi her

Der er imidlertid desværre ingen af ovenstående uddannelsesveje, der giver dig mulighed for at opnå autorisation som psykolog. Det kræver nemlig en kandidatuddannelse i psykologi eller tilsvarende efterfulgt af en praktisk uddannelse, der lever op til retningslinjerne fra Psykolognævnet.

Ved du derfor allerede nu, at du gerne vil være psykolog eller børnepsykolog, kan du derfor også vælge at fortsætte og tage en hel HF, når du har afsluttet Pædagog-pakken for herefter at søge ind på bacheloruddannelsen i psykologi i Odense, København, Aarhus eller Aalborg.

Du kan læse mere om at læse psykologi på universitetet her 

Jeg håber, at dette bringer dig videre. Held og lykke med det.

Mvh. Sofie, Studentum.dk

Fra folkeskolelærer til gymnasielærer
Hej :)
Jeg er uddannet lærer og har undervist i folkeskolen i fire år. Jeg overvejer at læse videre til gymnasielærer i tysk. Er det kun på universitetet det kan lade sig gøre, og kan jeg evt. Få merit for noget?
Mvh BMD
Svar:

Hej BMD

Tak for dit spørgsmål. For at blive gymnasielærer i tysk skal du tage en bachelor og kandidatuddannelse i tysk. I løbet af uddannelsen skal du desuden tage et tilvalg i et andet fag inden for gymnasiets fagrække, hvor du har 45 ECTS (trekvart årsværk) på bacheloruddannelsen såvel som på kandidatuddannelsen.

Når du har afsluttet din kandidatuddannelse i tysk med et gymnasierettet tilvalg kan du søge ansættelse som gymnasielærer. Det første år af din ansættelse vil være dit pædagogikum. Her er du ansat med fuld løn, hvor du sideløbende med undervisningen følger et pædagogisk undervisningsforløb.

I forhold til dit spørgsmål om merit, så er det en afgørelse, der skal tages af det universitet, hvor du bliver optaget. I praksis betyder det, at du efter optagelsen vil kunne søge om meritoverførsel for elementer af uddannelsen, hvor du har tilsvarende viden eller kompetencer fra tidligere uddannelse eller job. Læs mere om ECTS og meritoverførsel her. 

Jeg håber, at dette bringer dig videre. Held og lykke med det.

Mvh. Sofie, Studentum.dk

Hvordan bliver man spilleragent?
Hej med jer jeg har et spørgsmål om hvordan man bliver spilleragent?
Svar:

Hej,

Der er ikke en decideret uddannelse til spilleragent. Til gengæld kræver det et godt netværk blandt fodboldklubber og spillere. Vil du primært fungere i Danmark, kan du med fordel følge registreringsproceduren og blive certificeret fodboldagent via DBU. Dette kræver, at du ikke har nogle økonomiske interesser, en tillidspost eller lignende i en specifik klub. Derudover skal du have en ren straffeattest.

Det første step ville således være at opbygge dit netværk i fodboldverdenen. Vil du gerne have en teoretisk baggrund med dig, ville en uddannelse i leisure og/eller sport management i Danmark eller i udlandet være et godt startsted.

Jeg håber, at dette hjælper dig på vej. Held og lykke.

Mvh. Sofie, Studentum.dk 

Viser 13-15 af 723 spørgsmål
1
...
4
5
6
...
241

Annoncer