Søg uddannelse 👉

FAQ - Højskoleophold

Studentum.dk
Velkommen til Studentum.dk’s forum for spørgsmål og svar om uddannelse. Her kan du læse de spørgsmål, som vi får fra vores besøgere samt de svar, som vores besøgere har fået fra os. Læs andres spørgsmål og svar eller stil dit eget spørgsmål!

 

Søg

Seneste spørgsmål i: FAQ - Højskoleophold

Fotograf uddannelse
Hej
Jeg har i en del år fotograferet rigtig meget, er begyndt at gå i dybden, sådan for alvor med fotografiet og fotograferingen. Jeg drømmer om at tage en fotograf uddannelse, men kan man tage den som fjernundervisning. Jeg bor nemlig i sønderjylland sammen med min famile og som jeg lige umiddelbart kan læse, så er det i Århus uddannelsen foregår.
Derfor kan man tage den uddannelse som fjernundervisning.

Med venlig hilsen

Marianne Frøhlich
Svar:

Hej Marianne

En fotograf uddannelse via fjernundervisning kan ikke opstøves i Danmark lige pt. Men derimod kan du overveje højskoler, da de nogle gange har kortere fotokurser? Her kan du se et udpluk af højskoler med fotokurser. 

Mange hilsner Tina, Studentum. 

Hvordan bliver man tøjdesigner?
Hej

Her er spørgsmål :) Hvordan kan jeg blive tøjdesigner, og hvad arbejder en designer med til daglig? Jeg vil også godt høre, hvordan det er at have et job hvor man ikke får månedsløn?

Håber i kan svaret på mit spørgsmål :)

Hilsen Rhea :)
Svar:

Hej Rhea

Tak for dine spørgsmål. Der findes en bred vifte af tøjdesigner uddannelser i både indland og udland, hvoraf en del er SU-berettiget.

På designuddannelserne får du mulighed for at opbygge en portofolio og lærer om designteori såvel som det praktiske håndværk. Du får også indsigt i mode og tekstil branchen og chancen for at opbygge et netværk, som du kommer til at nyde godt af, når du skal etablere dig som tøjdesigner.

I jobbet som mode- og tøjdesigner kan du enten være ansat i et modehus eller ved et tøjmærke som f.eks. Vero Moda, Hennes & Mauritz og lignende. Her vil du enten være månedslønnet eller blive aflønnet per kollektion. Du kan også etablere dig som selvstændig tøjdesigner, hvor du selv skal tjene dine penge.

For at blive optaget på en design uddannelse skal du ofte op til en optagelsesprøve eller fremvise eksempler på dine designs. Der er desuden stor konkurrence om pladserne. Mange vælger derfor at tage på design højskole i en periode først. Kunne det være noget for dig, vil jeg anbefale, at du kontakter Højskolerne, der samler højskoler i hele landet og kan hjælpe dig med at finde et højskoleophold, der matcher dine behov.

Jeg håber, at dette bringer dig videre. Held og lykke med det.

Mvh. Sofie, Studentum.dk

Hvor kan man tage på højskolei udlandet?
Jeg har en ide om at tage på højskole i udlandet og har fundet hojskolendk dk, men kan ikke finde nogle anbefalinger m,m. af den. Kender I den og er den en godkendt højskole?
Svar:

Hej

Tak for dit spørgsmål. Vi har desværre ikke noget kendskab til netop denne udbyder. Det behøver dog ikke at betyde, at det ikke er en godkendt udbyder. Derfor vil jeg anbefale, at du eventuelt tager til nogle introduktions- eller åbent hus arrangementer hos dem eller kontakter nogle af de samarbejdspartnere som fx KILROY, der er angivet på hjemmesiden. Jeg kan også anbefale, at du ser nærmere på Dansk Studie Center, der også kombinerer rejser i Asien, Australien, USA og Sydamerika med et højskoleophold med fokus på aldersgruppen 18 til 30 år.

Jeg håber, at dette bringer dig lidt videre. Held og lykke med at finde den rette højskole i udlandet!

Mvh. Sofie, Studentum.dk

Kurser forud for en BA i Fashion Marketing and Communication
Hej Studentum,

Jeg vil gerne starte på min videregående uddannelse næste år, derfor har jeg søgt på jeres brugervenlige hjemmeside og synes at en BA i Fashion Marketing and Communication, lyder meget spænende.
Jeg vil nu forhøre mig jer om hvad I vil anbefale af supplerende fx. kurser og enkeltfag, som I vil mene kan øge mine chancerne for at blive optaget på dette studie?

Jeg glæder mig til at høre fra jer!

MVH
Isabelle D-S
Svar:

Hej Isabelle

Tak for din henvendelse. Der er mange måder, du kan forberede dig på en BA i Fashion Marketing and Communication ved IED. Først og fremmest skal du naturligvis have det formelle på plads og have en gymnasiel eksamen. Derudover vil det også være dine kompetencer og motivation, der er vigtig for at få en af de eftertragtede pladser på uddannelsen.

Jeg vil derfor anbefale dig, at du kontakter skolen for at høre mere om optagelsesprocessen, og hvad de lægger vægt på, eventuel portofolio, optagelsesprøve og lignende mm. På den måde kan du spore dig ind på, hvordan du bedst bruger din tid. En mulighed kan være at tage et højskoleophold, hvor du kan fordybe dig og virkelig udvikle dine faglige kompetencer. Du kan fx vælge at fokusere på design på højskole eller på kommunikation og PR

Finder du ikke det rette højskoleophold for dig her på siden, kan du også kontakte Højskolerne, der har det fulde overblik over højskolekurser i Danmark.

Held og lykke med det.

Mvh. Sofie, Studentum.dk

 

Forberedelse til optagelsesprøve på skuespillerskolen
er det en god ide at gå på en slags gymnasium før man søger ind på skuespillerskolen?
Svar:

Hej Emma

Tak for dit spørgsmål. Som udgangspunkt er der ikke ikke krav om, at du har bestået en gymnasiel eksamen for at blive optaget på en af landets skuespillerskoler. Der bliver imidlertid blot optaget otte elever på hver af de tre skuespillerskoler årligt, og mange søger derfor forgæves eller flere gange, før de kommer ind. Dertil skal man være fyldt 18 år for at søge om optagelse. 

Afhængigt af din alder, kan det derfor være en god idé at holde senere uddannelsesmuligheder åbne ved at tage en gymnasiel eksamen nu og så evt. bruge fritiden med at engagere dig i lokalt ungdomsteater, hvor du bor eller tage timer på en privat teaterskole.

Jeg ved også, at der er flere, der vælger at tage et længere ophold på en teaterhøjskole som forberedelse til en optagelsesprøve på en af skuespillerskolerne. Dette kunne måske også være en mulighed. Du kan evt. kontakte Højskolernes Hus og få hjælp til at finde den rette teaterhøjskole for dig

Held og lykke med det.

Mvh. Sofie, Studentum.dk

Valg af kostskole i 10. klasse
Hej.
Jeg er en pige på 15 år, som er igang med at færdigslutte 9.klasse. Jeg har i tankerne efter at have taget 10.klasse, at tage på kostskole. (Herlufsholm eller Sorø Akademi Kostskole). For mig, og mine forældre ligner de to kostskoler meget hinanden. Da jeg er en meget følsom pige, og nemt kan blive ked af det, ved jeg ikke om kostskole vil være for "hårdt" for mig? hvilke af de to kostskoler kan i anbefale mig? Tak på forhånd.
Svar:

Hej

Tak for din henvendelse. Vi har desværre ikke nogen erfaringer med studiemiljøet på hverken Herlufsholm eller Sorø Akademi Kostskole og kan derfor ikke anbefale den ene frem for den anden. Derfor vil jeg anbefale, at du sammen med dine forældre besøger de to skoler, så du kan opleve stemningen der og eventuelt tale med elever, der allerede går der. Det vil forhåbentligt give dig et indtryk af, om en af skolerne passer til dig. Et alternativ kan også være, at I undersøger, om der måske er en efterskole, der kunne være interessant for dig at gå på i 10. klasse.

Held og lykke med det.

Mvh. Sofie, Studentum

Valg af uddannelse
Hvordan vælger jeg den rigtige udd år jeg ikke ved havd jeg vil.?
Svar:

Hej

Valg af uddannelse kan være en stor og meget uoverskuelig beslutning, der kommer til at præge dit liv mange år frem.   En mulighed kan være at tage et højskoleophold. Her kan du prøve forskellige fag af og på den måde pejle dig ind på, hvad du gerne vil uddanne dig inden for. Et andet plus ved  at tage på højskole er, at det kan give dig de afgørende point, hvis du på et senere tidspunkt skal søge ind på en uddannelse via kvote to.

Har du allerede en idé om, hvad du gerne vil uddanne dig inden for, hvor i landet det skal være eller lignende, kan du også bruge vores søgetjeneste til at finde en relevant uddannelse for dig. Her kan du f.eks. vælge mellem forskellige interesseområder, uddannelsestyper eller steder. Finder du en uddannelse, der ser interessant ud, kan du blot udfylde formularen nederst på siden. Så er der en studievejleder fra skolen, der vil kontakte dig hurtigst muligt, og som kan besvare dine spørgsmål.

Held og lykke med uddannelsessøgningen,

Mvh. Sofie, Studentum

Kan man tage 10. klasse på højskole?
Kan man tage tiende klasse på en højskole eller noget lignende sted, hvor man bor på skolen? Er 19, så efterskole er desværre udelukket for mig.
Svar:

Hej

Der findes enkelte højskoler i Danmark, hvor du har mulighed for at tage 10. klassesfag og gå op til eksamen, mens du går på højskolen og følger andre fag. Det drejer sig bl.a. om Rønshoved Højskole og Vrå Højskole. Kontakt evt. også Højskolernes Hus og hør mere om, hvilke muligheder du har.

Held og lykke med det.

Mvh. Sofie, Studentum

Hvad er der af uddannelsesmuligheder i Paris?
Hej, hvad er der af uddannelsesmuligheder i Paris?
Svar:

Hej

Du kan se en masse uddannelser i Paris på dette engelske site, klik her. Du kan også overveje at tage på sprogskole i Paris, og det kan du læse om her.

Held og lykke med det,

mvh Tina, Studentum.

Alder på højskoleophold
hvor gammel skal mand være??
Svar:

Hej

De fleste højskoleophold er for folk i alle aldre. Det letteste er, at du kontakter højskolen og hører, hvad de har for aldersbegrænsning. Du kan se en oversigt over højskoleophold her og du kan kontakte højskolerne ved at udfylde en interesseforespørgsel. Herefter vender højskolen tilbage til dig hurtigst muligt med svar på dine spørgsmål. 

Held og lykke med det,

mvh Tina, Studentum.

Viser 1-10 af 13 spørgsmål
1
2

Annoncer