Vis studentum.dk som: Mobile

Teknisk Designer

NEXT Uddannelse København
2 ½ år + grundforløb på 20 eller 40 uger
SU-godkendt
Heltid
Erhvervsuddannelse
København

Teknisk Designer

Teknisk designer uddannelse

Tag en Teknisk Designer uddannelse og kickstart din karriere med kreativitet

Som teknisk designer er du en del af et team af ingeniører, arkitekter, designere og andre teknikere. Dine vigtigste arbejdsopgaver er at tegne, konstruere og designe alt lige fra chokoladeautomater til sportshaller.

Om uddannelsen

Du kan både beskæftige dig med planlægning af produktion, udarbejdelse af salgs- og udbudsmateriale eller være med til at undersøge markedet for din virksomheds produkter. Uanset hvilken type arbejde du skal udføre som teknisk designer, vil computeren være et af dine vigtigste arbejdsredskaber.

Som teknisk designer har du forstand på at lave matematiske beregninger samt tegne og planlægge. Designarbejdet foregår primært på computer ved hjælp af avancerede softwareprogrammer. 

Det lærer du på teknisk designer uddannelsen

Uddannelsen til teknisk designer giver viden om de opgaver, der skal løses, når man planlægger at bygge eller producere noget. Du lærer at undersøge, beregne, designe og konstruere. Som teknisk designer lærer du design og produktudvikling, bygningskonstruktion, tekniskproblemløsning, maskiner, styring og bevægelse. Der er altså stor mulighed for at forme din uddannelse i den retning du ønsker, og uddannelsen kan afsluttes med forskellige specialer.

Uddannelsesforløb

Uddannelsen består af et grundforløb 1, et grundforløb 2 og et hovedforløb.

Grundforløb 1 er for elever, som kommer direkte fra 9. klasse eller har afsluttet 9. eller 10. klasse inden for de sidste 2 år. Her vælger du enfagretning, som styrker dine almene og erhvervsfaglige kompetencer og hjælper dig i dit uddannelsesvalg. Man kan sige at grundforløb 1 typisk er for de meget unge elever, eller for dem der endnu ikke helt ved, hvad de gerne vil. 

Grundforløb 2 er for elever, der enten har afsluttet 9. klasse for mere end et halvt år siden, elever over 25 år eller elever, der har afsluttet grundforløb 1. Grundforløb 2 er målrettet den uddannelse, du har valgt og gør dig klar til hovedforløbet. Altså er grundforløb 2 typisk for dem, der ved hvad de vil, eller for de lidt ældre, der ikke har adgang til grundforløb 1.

Hovedforløbet til teknisk designer varer cirka 2½ år. Det veksler mellem skoleophold og læreplads og afsluttes med en svendeprøve.

Læreplads & skolepraktik

På en erhvervsuddannelse veksler du mellem skoleophold, også kaldet grund- og hovedforløb, og læreplads i en virksomhed. Nogle finder en læreplads inden de starter på grundforløbet, mens andre finder lærepladsen under eller efter grundforløbet. Du skal som udgangspunkt selv finde en læreplads, men skolen hjælper dig gerne på vej.

Du har mulighed for at være i lære i skolens praktikcenter, hvis du ikke kan finde en læreplads. En skolepraktik kan kombineres med en kortere eller længere læreplads i en virksomhed, og du skal være indstillet på at forlade skolepraktikken, hvis du får tilbudt en læreplads. 

Hvis du har mod på en anderledes hverdag, kan du også vælge at finde din læreplads i udlandet - både for en kortere og længere periode.

Fremtidsmuligheder

Tekniske designere arbejder i mange forskellige større produktionsvirksomheder inden for industrien, fx maskinfabrikker og fremstilling af motorer, vindmøller og pumper. En teknisk designer kan avancere til ledende stillinger som produktionschef eller tegnestuechef.

Det er muligt at supplere med kurser i teknisk design og teknisk tegning indenfor teknisk dokumentation i industriel produktion. Nogle læser også videre til byggekoordinator, designteknolog, driftsteknolog, e-designer, energiteknolog, multimediedesigner, produktionsteknolog, bygningskonstruktør, eksport og teknologi.

Ansøgning og adgangskrav

Skal jeg søge ind på grundforløb 1 eller 2?

Går du i gang med en erhvervsuddannelse direkte efter 9. klasse, skal du starte på grundforløb 1 (GF1), medmindre du har en aftale om en læreplads – så starter du på din uddannelse med det samme. 
Er det mere end et halvt år siden, at du blev færdig med 9. klasse, men maks. 2 år siden, at du er gået ud af 9. eller 10. klasse, kan du selv vælge, om du vil starte på grundforløb 1 eller 2.
På grundforløb 1 vælger du en fagretning, der toner dit grundforløb. Fagretningerne er lavet, så du kan stifte bekendtskab med vores uddannelser, inden du skal foretage dit endelige uddannelsesvalg i slutningen af grundforløb 1.

Når du søger ind
Når du søger under erhvervsuddannelser påOptagelse.dk, er fagretningerne inddelt i fire hovedområder. Fagretningen til teknisk designer hedder Programming & Electronics og ligger under hovedområdet teknologi, byggeri & transport.

Er det mere end et halvt år siden, at du blev færdig med 9. klasse, men maks. 2 år siden, at du er gået ud af 9. eller 10. klasse, kan du selv vælge, om du vil starte på grundforløb 1 eller 2.
Hvis det er mere end 2 år siden, at du gik ud af 9. eller 10. klasse, skal du starte på grundforløb 2.
Er du fyldt 25 år, og har du relevant erhvervserfaring inden for den erhvervsuddannelse, du vil optages på, skal du gennemføre et særligt uddannelsesforløb, der kaldes ”erhvervsuddannelse for voksne” (euv).

Adgangkrav for grundforløb 1 og 2

For at starte på grundforløb 1 eller grundforløb 2 på teknisk designer uddannelsen skal du have gennemsnitskarakteren 02 i dansk og matematik til eksamen og have bestået folkeskolens afgangseksamen.

Hvis du skal starte på grundforløb 1, skal du desuden være erklæret uddannelsesparat.

Opfylder du ikke disse krav, har du mulighed for at komme til en optagelsesprøve i dansk og/eller matematik og deltage i en samtale med henblik på optagelse.

Økonomi på uddannelsen

Teknisk designer uddannelsen er gratis. På grundforløbet har du mulighed for at få SU, hvis du er over 18 år.

Har du en aftale om en læreplads med en virksomhed, får du elevløn fra den dag, aftalen træder i kraft. Du får både løn, når du er i virksomheden, og når du er i skole.

Startlønnen for elever på erhvervsuddannelser følger den gældende overenskomst på området.

Forespørgsel efter information

Få svar på dine spørgsmål om Teknisk Designer
Kom i kontakt med skolen
Ingen omkostninger eller forpligtigelser

Kontaktinformation til NEXT Uddannelse København

NEXT Uddannelse København

Carl Jacobsens Vej 25
2500 Valby

 Vis telefonnummer
www.nextkbh.dk


Vil du vide mere?

Udfyld formularen for mere information om Teknisk Designer

Tilmeld dig studentum.dk's nyhedsbrev!
Evalueringer
Der er ingen evalueringer af Teknisk Designer endnu. Bliv den første!
Åbent hus
december 2021
ma
ti
on
to
fr
3
4
5
6
7
8
9
29
30
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
23
24
25
26
27
28
29
30
31
1
2