Hjælp os med at besvare vores store studievalgsundersøgelse - og vind et sæt Airpods!

Filtrer efter
Mode og Tekstil
Uddannelsestype
Sted
Uddannelsesform
Vis alle filtre
Sådan sorterer vi søgeresultater
Vil du vide mere om, hvordan vi sorterer vores resultater? Læs mere om, hvordan vi rangerer uddannelser i søgeresultaterne.
Viser 1-20 af 53
1
2
3
Annoncer

Artikler fra Mode og Tekstil

Populære steder

Reportager indenfor Mode og Tekstil

Louis har læst til energiteknolog og arbejder nu hos Andel Energi

International Academy of Fashion, Media Design, Communication, Art and Design

Bliv tøjdesigner – din vej til en kreativ karriere i modebranchen

Er du kunstnerisk, kreativ, fuld af idéer og interesseret i mode og beklædning? Uanset om du vil arbejde som modedesigner, designteknolog, tekstilformidler eller beklædningsdesigner, er der en række muligheder for at realisere din passion for mode og design.  

Fælles for uddannelserne er, at de giver dig redskaber til at flytte dine mange idéer fra tegnebrættet og ud i virkeligheden. 

Hvad skal der til for at blive tøjdesigner?

For at blive modedesigner er det vigtigt at have en stærk kreativ sans og interesse for mode og trends.  

Du skal være god til at tegne skitser, forstå kroppens proportioner og arbejde med forskellige materialer.  

En tøj design uddannelse hjælper dig med at udvikle disse færdigheder og giver dig et solidt fundament inden for fashion design, så du kan bringe dine idéer til virkelighed. 

Hvordan uddanner man sig til tøjdesigner?

Der findes mange uddannelsesmuligheder inden for mode, tekstil og design, som kan føre dig mod en karriere som tøjdesigner.  

Uanset om du ønsker at tage din uddannelse i Danmark eller i udlandet, kan du vælge en fashion design uddannelse, der passer til dine drømme og ambitioner. 

Uddannelsen kombinerer teoretisk undervisning med praktisk erfaring, hvor du lærer alt fra skitsering til udvikling af prototyper.  

Du får indsigt i materialer, mønsterkonstruktion og fremstillingsteknikker, som er afgørende for at kunne skabe unikke designs.  

Her er nogle populære uddannelsesmuligheder for dig, der drømmer om at blive designer: 

  • Fashion Design
  • Modedesign
  • Tekstildesign
  • Designteknolog
  • Tekstilformidler
  • Beklædningshåndværker

Derudover kan du vælge at specialisere dig som kostumedesigner, hvor fokus er på at designe til teater, film og shows. 

Hvor lang tid tager det at læse til modedesigner?

Længden på en designuddannelse afhænger af, hvilken type uddannelse du vælger, og hvor du studerer.  

Hvis du tager en bachelor- og kandidatuddannelse på Det Kongelige Akademi i København eller Designskolen Kolding, tager det normalt 5 år at gennemføre.  

Her består de første 3 år af en bacheloruddannelse, hvor du lærer de grundlæggende designfærdigheder, og de sidste 2 år af en kandidatuddannelse, der giver dig mulighed for at specialisere dig yderligere. 

Vælger du i stedet en erhvervsakademiuddannelse, som fx designteknolog eller tekstilformidler på eksempelvis VIA University College, KEA eller Københavns Professionshøjskole, varer uddannelsen typisk 2-2,5 år.  

Efterfølgende kan du tage en top-up bachelor på 1,5 år, hvilket giver dig en samlet uddannelsestid på op til 4 år.  

Erhvervsakademiuddannelserne er mere praksisorienterede og kan være en god vej, hvis du hurtigt vil ud på arbejdsmarkedet som tøjdesigner eller beklædningsdesigner. 

Hvad er adgangskravene for at kunne blive tøjdesigner?

For bacheloruddannelser i design på Designskolen Kolding og Det Kongelige Akademi kan du søge ind via både kvote 1 og kvote 2.  

I kvote 1 kræves typisk en gymnasial uddannelse. I kvote 2 skal du derudover gennem en optagelsesprøve, som ofte omfatter en portfolio. 

Erhvervsakademiuddannelserne på steder som KEA og VIA kræver en relevant erhvervsuddannelse eller anden relevant baggrund.  

Optagelsen sker typisk gennem en optagelsesprøve, hvor dine kreative færdigheder vurderes.  

Søger du ind på engelsksprogede uddannelser som Design, Technology and Business, skal du også dokumentere engelskkundskaber med engelsk B-niveau eller tests som TOEFL eller IELTS. 

Hvis en tøj design uddannelse lyder som vejen frem for dig, anbefaler vi, at du læser mere om eventuelle adgangskrav under hver enkelt uddannelse. 

Hvad får en tøjdesigner i løn?

Lønnen som beklædningsdesigner varierer afhængigt af erfaring, arbejdssted og om du arbejder som selvstændig eller for en større virksomhed.  

Som nyuddannet kan lønnen være mere beskeden, men med erfaring kan du tjene væsentligt mere, især hvis du formår at skabe dig et navn i modebranchen.  

Selvstændige tøjdesignere kan opleve store variationer i indtjeningen, alt efter hvor godt de formår at sælge deres kollektioner. 

Se mere om lønnen for beklædningsdesigner her

Kan man studere på en fashion design uddannelse i udlandet?

Hvis du drømmer om at kombinere din uddannelse som tøjdesigner med spændende oplevelser i udlandet, er der mange muligheder for dig.  

Du kan selv finde og søge ind på en designskole i udlandet, hvor du får mulighed for at fordybe dig i tekstil og mode samtidig med at du oplever en ny kultur.  

Alternativt kan du få hjælp fra en udlandsformidler, som kan guide dig i valg af skole, håndtere oversættelse af karakterer, samt hjælpe med ansøgning om studiebolig og visum. 

Populære steder at studere en fashion design uddannelse i udlandet: 

  • Milano 
  • Sydney 
  • Paris 
  • London 
  • Brisbane 
  • Melbourne 
  • Ho Chi Minh City 
  • Rom 
  • Lund 

Mange danske designskoler samarbejder med internationale uddannelsesinstitutioner, så du kan tage en del af din uddannelse i udlandet gennem udvekslingsprogrammer.  

Det giver dig mulighed for at styrke dine færdigheder og netværk i modebranchen på globalt plan, hvilket kan være en fordel, hvis du ønsker at arbejde internationalt som tøjdesigner. 

Lyder en tøj design uddannelse som noget for dig? Så start din rejse mod en karriere som tøjdesigner og bliv en del af modebranchen! Udforsk dine muligheder her og tag det første skridt mod din drøm.