Erhvervsuddannelser

Studentum.dk
Velkommen til Studentum.dk’s forum for spørgsmål og svar om uddannelse. Her kan du læse de spørgsmål, som vi får fra vores besøgere samt de svar, som vores besøgere har fået fra os. Læs andres spørgsmål og svar eller stil dit eget spørgsmål!

Søg

Seneste spørgsmål i: Erhvervsuddannelser

Hvor meget tjener en veterinærsygeplejerske i udlandet?
Hej.

Ved I, hvor meget en veterinærsygeplejerske tjener i udlandet? eksempelvis England?
Svar:

Hej Lisa

Tak for din henvendelse. Vi ligger desværre ikke inde med viden om lønniveau i andre lande. Lønniveauet for nyuddannede veterinærsygeplejersker i Danmark er omkring 20.000 kr. For at få mere information om lønniveau og jobmuligheder i udlandet, vil vi anbefale, at du tager kontakt til en studievejleder eller international koordinator ved Hansenberg, der er det eneste sted i landet, der udbyder hovedforløbet på uddannelsen.

Du kan også med fordel søge på britiske jobsites og lignende kilder. Fx fremgår det af denne side, at lønniveauet er mellem £18.000 og £26.000 om året, hvis man er ansat mellem 35 og 40 timer om ugen. For nyuddannede er lønnen dog typisk maksimalt £20.000 om året. 

Jeg håber, at dette bringer dig videre. Held og lykke med det.

Mvh. Sofie, Studentum.dk

Hvordan bliver man spilleragent?
Hej med jer jeg har et spørgsmål om hvordan man bliver spilleragent?
Svar:

Hej,

Der er ikke en decideret uddannelse til spilleragent. Til gengæld kræver det et godt netværk blandt fodboldklubber og spillere. Vil du primært fungere i Danmark, kan du med fordel følge registreringsproceduren og blive certificeret fodboldagent via DBU. Dette kræver, at du ikke har nogle økonomiske interesser, en tillidspost eller lignende i en specifik klub. Derudover skal du have en ren straffeattest.

Det første step ville således være at opbygge dit netværk i fodboldverdenen. Vil du gerne have en teoretisk baggrund med dig, ville en uddannelse i leisure og/eller sport management i Danmark eller i udlandet være et godt startsted.

Jeg håber, at dette hjælper dig på vej. Held og lykke.

Mvh. Sofie, Studentum.dk 

Kan man blive ejendomsmægler med en HG?
Hej.
Kan man godt blive ejendomsmægler hvis man kun har en HG som er taget for 4 år siden ?
Svar:

Hej Rasmus

Tak for din mail. Der er flere veje til en fremtid som ejendomsmægler. Når du allerede har en HG er der umiddelbart to muligheder, der matcher din profil bedst:

  • Har du mindst to års relevant erhvervserfaring vil du have mulighed for at blive optaget på akademiuddannelsen i finansiel rådgivning, der foregår på deltid og er med brugerbetaling.
  • Har du engelsk C og matematik B eller virksomhedsøkonomi B har du mulighed for at kunne søge ind på erhvervsakademiuddannelsen til finansøkonom, der er på fuldtid med mulighed for SU.

Afhængigt af din HG vil du dog umiddelbart have bedst mulighed for at blive optaget på finansøkonomuddannelsen eller alternativt en finansbachelor, hvis du bygger videre på din HG og tager minimum de første to år af en EUX Business. Her vil du kunne få merit for de dele, som du allerede har bestået på din HG.

Når du har uddannelsen til finansøkonom (suppleret med et modul eller to fra akademiuddannelsen) eller den samlede akademiuddannelse i finansiel rådgivning skal du desuden have mindst to års relevant erfaring med ejendomshandel, før du kan blive optaget i ejendomsmæglerregisteret. Du kan læse mere om dine muligheder og jobbet i guiden: "Sådan bliver du ejendomsmægler".

Jeg håber, at dette bringer dig videre. Held og lykke med det.

Mvh. Sofie, Studentum.dk

Viser 1-3 af 184 spørgsmål
1
2
3
4
...
62

Annoncer