Hjælp os med at besvare vores store studievalgsundersøgelse - og vind et sæt Airpods!

Filtrer efter
Finansøkonom
Uddannelsestype
Sted
Uddannelsesform
Vis alle filtre
Sådan sorterer vi søgeresultater
Vil du vide mere om, hvordan vi sorterer vores resultater? Læs mere om, hvordan vi rangerer uddannelser i søgeresultaterne.
Viser 1-10 af 10
Annoncer

Artikler fra Finansøkonom

Populære steder

Reportager indenfor Finansøkonom

Nanna læser til bygningskonstruktør på EASV i Esbjerg

Louis har læst til energiteknolog og arbejder nu hos Andel Energi

Jesper har læst finansbachelor og arbejder nu i Skjern Bank

Tag en finansøkonom uddannelse

Finansøkonom er en erhvervsakademiuddannelse, der tager to år. Gennem din finansøkonom uddannelse lærer du om det finansielle marked, hvilket indebærer alt fra viden om kundens privatøkonomi til viden om, hvordan man kommunikerer i kunde- og samarbejdsrelationer.

Du får med andre ord kompetencerne til at arbejde med alt lige fra privatrådgivning til ejendomshandel og -administration. Gennem uddannelsen til finansøkonom vil du ligeledes opleve et tæt samarbejde med erhvervslivet, da der både vil være cases og virksomhedsbesøg. Desuden indeholder uddannelsen også virksomhedspraktik på 4. semester, hvor du vil have mulighed for at prøve den lærte teori af i praksis.

En finansøkonom uddannelse kan være den første byggesten på vej mod en karriere inden for eksempelvis:

  • Finansiering
  • Forsikring
  • Ejendomshandel
  • Ejendomsadministration

Bliv finansøkonom online

Hvis det passer dig bedre, at have mere fleksibilitet, og hvis du besidder en god del selvdisciplin, er det hos nogle uddannelsesinstitutioner også muligt at tage en finansøkonom uddannelse online. Selvom størstedelen af uddannelsen i så fald vil foregå online kan der dog være enkelte dage med fysisk fremmøde. Dette afhænger af den enkelte uddannelsesinstitution.

Hvis du efterfølgende hungrer efter mere uddannelse, er der også gode muligheder for dette. Dette kan for eksempel ske gennem en professionsbacheloruddannelse eller en relevant diplomuddannelse.

Overvejer du at uddanne dig til finansøkonom? Herunder kan du læse mere om uddannelsens opbygning samt jobmuligheder og løn som færdiguddannet.

Kickstart din karriere: Bliv Finansøkonom

Hvad lærer du på finansøkonom uddannelsen?

Gennem din finansøkonom uddannelse får du et solidt fundament til en fremtidig karriere inden for finans. Du får en grundig indføring i det finansielle marked, ligesom du vil få viden om, hvordan man kommunikerer i kunde- og samarbejdsrelationer. 

Derudover lærer du om emner som blandt andet erhvervs- og finansjura, erhvervsøkonomi, mikro-/makroøkonomi, kommunikation samt intern/ekstern analyse. 

I løbet af uddannelsen skal du desuden vælge valgfag og brancheretning. Dette afhænger af den enkelte uddannelsesinstitution, men eksempler på brancheretninger kan være:

  • Ejendomshandel
  • Finansiel rådgivning
  • Forsikring
  • Økonomistyring og revision

Dit valg af specialisering/brancheretning som finansøkonom er afgørende for, hvor du kommer i praktik og emnet for dit afsluttende eksamensprojekt. På den måde får du specialiseret viden, der er afgørende for, hvor du får dit første job som færdiguddannet finansøkonom.

Hvor kan man få job som finansøkonom?

Uanset om du drømmer om en karriere som bankrådgiver, ejendomsmægler eller investeringsekspert er en finansøkonom uddannelse et godt trinbræt til drømmejobbet. Afhængigt at din specialisering kan du nemlig som nyuddannet finansøkonom få job i:

  • Banker og realkreditinstitutter
  • Ejendomsmæglerfirmaer og ejendomsadministratorer
  • Skat eller virksomheders økonomiafdelinger.

Eksempler på jobtitler som færdiguddannet finansøkonom kunne være:

  • Ejendomsmægler
  • Ejendomsadministrator
  • Kunderådgiver
  • Revisorassistent
  • Økonomimedarbejder

To år efter uddannelsen er mere end 9 ud af 10 finansøkonomer i job. 50 procent af disse finder job i banksektoren. Som finansøkonom har du også mulighed for at uddanne dig til ejendomsmægler ved at supplere med fag fra akadmiuddannelsen i finansiel rådgivning og oparbejde mindst to års relevant erhvervserfaring.

Læs mere om vejen fra finansøkonom til ejendomsmægler og jobbet i denne guide

Hvad tjener en finansøkonom?

Ifølge tal fra UddannelsesZOOM lyder gennemsnitslønnen på landsplan for nyuddannede finansøkonomer på 28.500 kroner om måneden inkl. pension. Lønnen kan selvfølgelig variere meget, og kan også afhænge af, hvor det er henne i landet.

Nogle nyuddannede finansøkonomer starter også ofte i en trainee-stilling, hvor startlønnen er noget lavere end anført herover. Tal fra UddannelsesZOOM viser desuden en løn efter 10 år på 43.300 kroner (landsgennemsnit). 

Muligheder for at læse videre

Med en erhvervsakademiuddannelse til finansøkonom er du klar til at gå i arbejde med det samme. Men du kan også vælge at tage en top-up uddannelse i form af en professionsbachelor, eller få merit og tage en bachelorgrad.

Eksempler på videreuddannelse med en finansøkonom uddannelse kunne være:

  • Finansbachelor
  • HA-merit (Finansøkonomer kan fuldføre HA på 1½-1 år)
  • HD 2. del (kræver to års erhvervserfaring).

Lyder en finansøkonom uddannelse som noget for dig?

Du kan læse til finansøkonom flere steder i landet på både erhvervsakademier og enkelte professionshøjskoler. Find det sted i landet, hvor du vil studere i oversigten oven for og læs mere om ansøgning og adgangskrav.

Du kan også få mere information om uddannelsen ved at kontakte den skole, som du er interesseret i, via formularen under de enkelte uddannelsessteder.

Vi ønsker dig held og lykke med din fremtid i finansbranchen.