Kokkeuddannelse

Kokkeuddannelse

Tag en kokkeuddannelse og få mulighed for at arbejde både i Danmark og udlandet. Du kan arbejde på mange forskellige arbejdspladser som kok, og du får ofte direkte respons på dit arbejde. Du kommer til at vide alt om mad, smage og sansning - og så kommer du til at give jeres gæster uforglemmelige madoplevelser.

Viser 1-8 af 8
Søgeresultat Uddannelsestype sort Sted sort
compare
Akkrediteret kokkeuddannelse i Schweiz - Bachelor
Culinary Arts Academy Switzerland
Videregående uddannelse
Le Bouveret
Tag en bachelor i Culinary Arts din opskrift til succes som kok. Vil du arbejde i restaurantbranchen og få erfaring...
Akkrediteret kokkeuddannelse i Schweiz - Kandidat/Master
Culinary Arts Academy Switzerland
Videregående uddannelse
Le Bouveret
Har du allerede mindst tre års erfaring som kok eller en bachelor inden for kulinarisk kunst, og har du ambitioner...
Akkrediteret konditoruddannelse i Schweiz
Culinary Arts Academy Switzerland
Videregående uddannelse
Lucerne
Drømmer du om en fremtid som stjernekonditor på en femstjernet restaurant eller et luksushotel? Så er dette uddannelsen for dig....
Bachelor of Arts in Culinary Arts
Kendall College
Bacheloruddannelse
Chicago, Illinois
Kan du lide at kokkerere? Og kunne du tænke dig at gøre en karriere ud af det? Måske endda skabe...
Kokkeuddannelse i Valencia på engelsk
Study for at Better Future
Videregående uddannelse
Valencia
Der er så meget, der gør denne kokkeuddannelse unik, at det er svært at sætte fingeren på det vigtigste. Er...
Sophisticated Baking & Cake Design - Online kursus
EventTrix
Online kurser
Fjernundervisning
Har du altid drømt om at blive konditor, eller elsker du måske at udfordre dig selv inden for bagekunsten og...
A.A.S Baking and Pastry
Kendall College
Erhvervsuddannelse
Chicago, Illinois
Er du vild med at bage og kreare kager? Og drømmer du om en dag at åbne dit eget konditori?...
A.A.S Culinary Arts
Kendall College
Erhvervsuddannelse
Chicago, Illinois
Kan du lide at kokkerere? Og drømmer du om at stable din egen kulinariske forretning på benene en dag? Så...
  • Der er en videopræsentation tilknyttet denne profil.
Viser 1-8 af 8
 

Bliv klogere på dine muligheder med en kokkeuddannelse

Interesserer du dig for madlavning med gode råvarer samt at tilberede og anrette retter? Og har du passion for at yde god service og gøre dit bedste hver dag? Så er en kokkeuddannelse måske det rigtige for dig. 

Kokkeuddannelsen kaldes også 'Gastronom' og så varer den 4 år og 3 mdr. Du kan uddanne dig til kok på erhvervsskolerne. 

Som kok kan du bla. arbejde på restauranter og hoteller

Hvad laver en kok?

Som kok arbejder du sammen med en gruppe mennesker i køkkenet på restauranter, cafeer hoteller og lignende steder. Her spiller du en væsentlig rolle overfor gæsterne, der forventer at få serveret mad og oplevelser. 

En kok skal være dygtig til at sammensætte råvarer og frembringe gode smagsoplevelser. Kokken finder ofte på nye opskrifter og kommer med ny inspiration til køkkenet. Arbejdet består i at udvælge og klargøre de forskellige råvarer og i selve arbejdet med at tilberede retterne. Kød, fisk og grøntsager skal renses og udskæres. Herefter kommer arbejdet med at:

  • koge
  • stege
  • grille
  • bage
  • lave saucer
  • supper
  • salater osv.

Arbejdet som kok er ofte stressende, og man skal være indstillet på skiftende arbejdstider og meget aftenarbejde. Du kommer også til at være med til at sammensætte menukortet, afprøve retter og meget mere. 

Hvordan er kokke-uddannelsen struktureret?

Du kan uddanne dig til kok på 4 år og 3 mdr., men du har også mulighed for at starte på gastronom-uddannelsen og uddanne dig inden for/til:

  • gastronom-assistent (tager 2 år)
  • Smørrebrød og catering (3 år og 6 mdr)

Du starter med et grundforløb, der varer 20 eller 40 uger, hvorefter du har et hovedforløb, der veksler mellem praktikperioder og skoleforløb. 

På kokkeuddannelsen undervises du i:

  • Ernæringslære
  • Salg og service
  • Køkkenpraktik
  • Produktionshygiejne

Du skal også have fag som:

  • engelsk
  • regning og kalkulation
  • læring, kommunikation og samarbejde

I praktiktiden bliver du oplært i de arbejdsopgaver, som hører til uddannelsen. Praktikken foregår på en arbejdsplads eller evt. i et praktikcenter. Din uddannelse afsluttes med en svendeprøve, hvorefter du kan kalde dig kok/gastronom.

Du kan også vælge at tage uddannelsen som  mesterlære. Her erstattes det meste af skoleundervisningen på grundforløbet med praktisk oplæring i en virksomhed.

Hvilke adgangskrav er der til kokke-uddannelsen?

For at begynde på en erhvervsuddannelses grundforløb skal du altid have opfyldt din undervisningspligt. Det har du, når du har afsluttet folkeskolen eller har modtaget tilsvarende undervisning.

Adgangskrav til grundforløbet:

  • Du skal have mindst 2,0 i gennemsnitskarakter i både dansk og matematik til afgangsprøven i 9. eller 10. klasse
  • Kommer du direkte fra 9. eller 10. klasse, skal du være vurderet uddannelsesparat.

Hvis du har en uddannelsesaftale med en virksomhed, opfylder du adgangskravene til en erhvervsuddannelse. Du skal dog altid have opfyldt din undervisningspligt.

Adgangskrav til hovedforløbet:

For at kunne gå i gang med hovedforløbet og gennemføre uddannelsen, skal du have bestået fagene:

  • Informationsteknologi på F-niveau
  • Naturfag på F-niveau

For at starte på uddannelsens hovedforløb skal du desuden have en uddannelsesaftale.

Skal man være en bestemt type for at blive kok?

Nej, men der er visse forudsætninger, der er gode at have. Det er vigtigt, at du:

  • kan bevare overblikket - også når der er travlt
  • er praktisk anlagt og har lyst til at bruge dine hænder
  • har sans for hygiejne
  • kan arbejde både selvstændigt og sammen med andre
  • er indstillet på skiftende arbejdstider
  • har fokus på kvalitet og detaljer
  • er servicemindet
  • er kreativ

Hvordan får jeg en praktikplads?

På kokkeuddannelsen er du selv ansvarlig for at skaffe en praktikplads. Din skole kan hjælpe dig med det praktiske, hvor du kan finde en praktikplads og så videre. 

Hvis du ikke selv kan finde en praktikplads, kan du komme i skolepraktik, som foregår på et praktikcenter. 

Du har også mulighed for at søge praktikplads i udlandet - spørg din skole til råds om, hvor du kan komme hen og hvordan du søger en sådan plads.

Hvilke fremtidsmuligheder har jeg som kok?

Når du er uddannet kok, kan du arbejde både i Danmark og i udlandet:

  • i restauranter
  • på hoteller
  • i virksomhedskantiner
  • i institutioner
  • i kantiner
  • i fastfoodforretninger
  • på cafeer

Med tiden kan du få mere og mere ansvar ved eksempelvis at blive souschef eller køkkenchef. Cateringfirmaer, der fx leverer mad til flytrafikken, ansætter også kokke. En del arbejder inden for levnedsmiddelindustrien.

Du finder typisk job i virksomheder, der er dynamiske, og hvor der er en vis gennemstrømning af personale.

Lyder en kokkeuddannelse som noget for dig? Så klik dig ind på uddannelserne her på siden og kontakt skolerne for mere information. 

Relaterede studieretninger

Sammenlign uddannelser

Nyhedsbrev
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og følg med i udviklingen og dine muligheder på uddannelsesområdet.