"Det kan være super fucking fedt og super grænseoverskridende"

Mød Barbara Moleko, der er sanger

Lærte at sigte højere

For Barbara Moleko var højskolen et springbræt til at nå nye højder med sin musik, som hun allerede var dybt passioneret omkring, da hun startede på Den Rytmiske Højskole i Vig. 

"Jeg lærte at, at jeg var dygtig til det, jeg foretog mig, og at alt er muligt. man skal lægge noget arbejde i det, man foretager sig. Og så lærte jeg at man skal huske at lege, fordi det var dér, at inspirationen kom for mig. Det har jeg brugt i mit arbejdsliv lige siden. Det skal være sjovt, det man foretager sig, og ellers skal du stoppe op og overveje, hvorfor det ikke er det. Det tog jeg med mig fra højskolen."

Det var især muligheden for at fordybe sig og arbejde fokuseret med musikken, der gjorde, at hun turde tro på, at musikken kunne blive en levevej:

"Jeg har boet i to forskellige lande så det her med dannelse, musikforståelse, musikhistorie og indføring i højskolesangbogen - det var ret vildt for mig. Jeg lærte at fordybe mig, og selvom teori og teknik ikke er alt, så kan det bruges til at lukke kunsten op. Højskolen lærte mig at sigte højere. Jeg ville fx aldrig være startet på MGK (Musikalsk Grundkursus), hvis jeg ikke havde gået på højskole, og jeg var heller ikke kommet på konservatoriet."

Højskolen blev et hjem og en familie

Barbara husker tydeligt følelsen af at starte på højskole, hvor alle er nervøse og så overgangen til, at lærerne og de andre elever begynder at føles som en familie:

"Højskolen bliver dit hjem, så du skal være tryg, og du finder hurtigt din hylde. Højskolen har noget helt specielt i forhold til at bygge bånd, og du skaber en midlertidig familie. Det er ret fantastisk. Alle græder, når de slutter et højskoleophold - man føler jo, at man ikke kan leve uden."

Hun oplevde også, at trygheden skabte rum til forskellighed, og gjorde det muligt at finde hinanden på trods af den:

"Når man er kunstinteresseret, er der ofte også et ego, som man skal finde plads til. Og det lærer man virkelig på højskolen - at tage og give plads og slibe kanter af. Man lærer forskellige personer og holdninger at kende og finder ud af at trives. Det synes jeg var fedt og inspirerende."