Om uddannelsen
Læs Samfundsfag C som enkeltfag via fjernundervisning
Vil du lære mere om samfundets opbygning, økonomi og de beslutningsprocesser, der er styrende? Og vil du studere hjemmefra? Så er Skive Colleges Samfundsfag som enkeltfag og fjernundervisning måske det rette for dig!
Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på konkret grundlag viden om og forståelse af det moderne samfunds dynamik og kompleksitet, ved at forbinde den aktuelle samfundsmæssige udvikling med sociologiske, økonomiske og politiske sammenhænge og dermed kvalificere elevens egne standpunkter og handlemuligheder.
Samfundsfag C som fjernundervisning er for dig, der:
- Vil arbejde selvstændigt
- Vil arbejde i dit eget tempo
- Vil fordybe dig
- Kan motivere dig selv i studiet
- Ikke har mulighed for at deltage i holdundervisning
- Vil spare transporttid
- Vil starte, når det passer dig.
Der starter nye hold hver måned, der starter med en fælles konference. Her møder du dine undervisere og medstuderende, hører om faget og om, hvordan du kommer godt igennem studiet. Al undervisningsmateriale er tilgængeligt online, men der kan være enkelte materialer, du vil modtage fysisk. Studiet foregår 100 % online - også eksamen.
Samfundsfag C på 10 uger
Vælger du samfundsfag C, kommer du til at lære om:
- Politiske ideologier
- Samfundsøkonomiske mål
- Velfærdsmodeller
- Betalingsbalance og konkurrenceevne
- Økonomisk politik
- Globalisering
- Den europæiske union
- Internationalt samarbejde.
Afslut samfundsfag med en individuel online eksamen
Samfundsfag som fjernundervisning afsluttes med en mundtlig online prøve, der tager udgangspunkt i en skriftlig opgave. Prøven tilrettelægges på grundlag af en kendt case om en virksomhed, branche eller lignende, udarbejdet af Undervisningsministeriet.
Eksamen afvikles online og foregår således:
- Du får på casearbejdsdagen udleveret 5-7 ukendte case-opgaver, der alle tager udgangspunkt i den kendte case eller åbner mulighed for perspektivering til den kendte case
- Eksamination varer ca. 30 minutter, inklusive votering
- Der eksamineres i de case-opgaver, som censor udpeger som grundlag for eksaminationen
- Den studerendes præstation helhedsbedømmes i forhold til fagets mål.
Lyder samfundsfag som fjernundervisning som noget for dig? Så kontakt Skive College for tilmelding og mere information her!
Pris
Der er et deltagergebyr på kr. 1750 for samfundsfag som enkeltfag,