Vis studentum.dk som: Mobile

Ejendomsservicetekniker

NEXT Uddannelse København
Kontakt for information
SU-godkendt
Heltid
Erhvervsuddannelse
Glostrup

Ejendomsservicetekniker

ejendomsservicetekniker

Bliv ejendomsservicetekniker

Er du til faglige og praktiske arbejdsopgaver, og kan lide håndværksarbejde der kan foregå både indendørs og udendørs, så er uddannelsen til ejendomsservicetekniker lige noget for dig.

Service, alsidigt håndværk og daglig drift er kendetegnet for de opgaver, du kommer til at arbejde med. Du er fx med til at sikre at boliger, erhvervsejendomme, offentlige bygninger, anlæg mm. vedligeholdes lige fra reparationer af varmeanlæg og legepladser til bygningsvedligeholdelse og administrative opgaver i form af fx ind- og udflytning. Med andre ord en meget bred og varierende uddannelse, hvor to arbejdsdage sjældent er ens.

Det lærer du på ejendomsservicetekniker uddannelsen

Ejendomsserviceteknikeren kan håndtere mange håndværksmæssige opgaver og yde den bedste service.

På uddannelsen lærer du bl.a. at:

  • udføre mindre reparationer 
  • pleje og vedligeholde indendørs- og udendørsarealer. Men undervisning i love og regler inden for boligsektoren og styring af økonomi er også vigtige undervisningsområder. 
  • håndtere og vedligeholde værktøjer og maskiner
  • have styr på affaldshåndtering og miljøfarligt affald
  • have styr på varme, ventilation og indeklima
  • kende love og regler inden for boligsektoren
  • planlægge indkøb og styre økonomi 
  • håndtere beboerservice

Du har også fag inden for kommunikation, samarbejde, psykologi, naturfag og it.

Uddannelsesforløb

Uddannelsen består af et grundforløb 1, et grundforløb 2 og et hovedforløb.

Grundforløb 1 er for elever, som kommer direkte fra 9. klasse eller har afsluttet 9. eller 10. klasse inden for de sidste 2 år. Her vælger du en fagretning, som styrker dine almene og erhvervsfaglige kompetencer og hjælper dig i dit uddannelsesvalg. Man kan sige at grundforløb 1 typisk er for de meget unge elever, eller for dem der endnu ikke helt ved, hvad de gerne vil. 

Grundforløb 2 er for elever, der enten har afsluttet 9. klasse for mere end et halvt år siden, elever over 25 år eller elever, der har afsluttet grundforløb 1. Grundforløb 2 er målrettet den uddannelse, du har valgt og gør dig klar til hovedforløbet. Altså er grundforløb 2 typisk for dem, der ved hvad de vil, eller for de lidt ældre, der ikke har adgang til grundforløb 1.

Hovedforløbet til ejendomsservicetekniker varer cirka 2 år og 9 måneder og er fordelt på 4 forskellige hovedforløb. Der veksles mellem skoleophold og læreplads og afsluttes med en svendeprøve.

Læreplads & skolepraktik

På en erhvervsuddannelse veksler du mellem skoleophold, også kaldet grund- og hovedforløb, og læreplads i en virksomhed. Nogle finder en læreplads inden de starter på grundforløbet, mens andre finder lærepladsen under eller efter grundforløbet. Du skal som udgangspunkt selv finde en læreplads, men skolen hjælper dig gerne på vej. Du har mulighed for at være i lære i skolens praktikcenter, hvis du ikke kan finde en læreplads. En skolepraktik kan kombineres med en kortere eller længere læreplads i en virksomhed, og du skal være indstillet på at forlade skolepraktikken, hvis du får tilbudt en læreplads. 

For at komme i skolepraktik skal du ligeledes være opmærksom på de krav, som skal opfyldes. Hvis du har mod på en anderledes hverdag, kan du også vælge at finde din læreplads i udlandet - både for en kortere og længere periode.

Ansøgning og adgangskrav

For at starte på grundforløb 1 eller grundforløb 2 på ejendomsservicetekniker uddannelsen skal du have gennemsnitskarakteren 02 i dansk og matematik til eksamen og have bestået folkeskolens afgangseksamen.

Hvis du skal starte på grundforløb 1, skal du desuden være erklæret uddannelsesparat.

Opfylder du ikke disse krav, har du mulighed for at komme til en optagelsesprøve i dansk og/eller matematik og deltage i en samtale med henblik på optagelse.

Direkte fra 9. klasse

Går du i gang med en erhvervsuddannelse direkte efter 9. klasse, skal du starte på grundforløb 1 (GF1), medmindre du har en aftale om en læreplads – så starter du på din uddannelse med det samme. 
Er det mere end et halvt år siden, at du blev færdig med 9. klasse, men maks. 2 år siden, at du er gået ud af 9. eller 10. klasse, kan du selv vælge, om du vil starte på grundforløb 1 eller 2.
På grundforløb 1 vælger du en fagretning, der toner dit grundforløb. Fagretningerne er lavet, så du kan stifte bekendtskab med vores uddannelser, inden du skal foretage dit endelige uddannelsesvalg i slutningen af grundforløb 1.

Når du søger ind
Når du søger under erhvervsuddannelser påOptagelse.dk, er fagretningerne inddelt i fire hovedområder. Fagretningen til ejendomsservicetekniker hedder Programming & Electronics og ligger under hovedområdet teknologi, byggeri & transport.

Du har ikke lige afsluttet folkeskolen

Er det mere end et halvt år siden, at du blev færdig med 9. klasse, men maks. 2 år siden, at du er gået ud af 9. eller 10. klasse, kan du selv vælge, om du vil starte på grundforløb 1 eller 2.
Hvis det er mere end 2 år siden, at du gik ud af 9. eller 10. klasse, skal du starte på grundforløb 2.
Er du fyldt 25 år, og har du relevant erhvervserfaring inden for den erhvervsuddannelse, du vil optages på, skal du gennemføre et særligt uddannelsesforløb, der kaldes ”erhvervsuddannelse for voksne” (euv).Det kan du læse mere om her.

Når du søger ind
Du søger ind på Optagelse.dk og vælger selve uddannelsen.

Økonomi på uddannelsen

EUD Ejendomsservicetekniker uddannelsen er gratis. På grundforløbet har du mulighed for at få SU, hvis du er over 18 år.

Har du en aftale om en læreplads med en virksomhed, får du elevløn fra den dag, aftalen træder i kraft. Du får både løn, når du er i virksomheden, og når du er i skole.

Forespørgsel efter information

Få svar på dine spørgsmål om Ejendomsservicetekniker
Kom i kontakt med skolen
Ingen omkostninger eller forpligtigelser

Kontaktinformation til NEXT Uddannelse København

NEXT Uddannelse København

Carl Jacobsens Vej 25
2500 Valby

 Vis telefonnummer
www.nextkbh.dk


Vil du vide mere?

Udfyld formularen for mere information om Ejendomsservicetekniker

Tilmeld dig studentum.dk's nyhedsbrev!
Evalueringer
Der er ingen evalueringer af Ejendomsservicetekniker endnu. Bliv den første!
Åbent hus
oktober 2021
ma
ti
on
to
fr
27
28
29
30
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
23
24
25
26
27
28
29
30
31
1
2
3
4
5
6
7