Morten Smedegaard, Engineering Graduate, Arriva

Morten er Engineering Graduate hos Arriva, hvor han både assisterer i virksomhedens bus og tog forretning. Her bruger han primært sin tid på optimeringsprojekter.

Arriva
Arriva
  • Morten Smedegaard
  • 28 år
  • Ansat siden 2018
  • Maskinmester

  • Kan du kort beskrive det forretningsområde, du beskæftiger dig med og dine primære arbejdsopgaver?

Jeg har en tværgående position i Engineering (teknisk afdeling), så jeg assisterer både i vores bus og tog forretning.
Primært bruger jeg min tid på at køre optimeringsprojekter i Arrivas busforretning, hvor vi har meget fokus på at forbedre vedligeholdet af busserne. 

  • Hvad er de mest spændende og udfordrende opgaver i dit job?

Det mest spændende i mit job er kontakten til værkstederne og de mekanikere, som gør en stor indsats for at holde Arrivas busser driftsklare i en sikkerhedsmæssig forsvarlig stand.

Samarbejdet med værkstederne kan til tider også være det mest udfordrende, da forandringsprojekter tager tid og kræver stor involvering af mekanikere og værkstedschefer, førend de er helt overbeviste om, at man forsøger at gøre deres hverdag nemmere. 

  • Hvordan bruger du din uddannelse i din nuværende stilling?

Jeg er uddannet maskinmester og bruger hver dag min uddannelse på jobbet. Som maskinmester er man en generalist, der kan kommunikere med både mekanikere i frontlinjen og direktionen på hovedkontoret. Så min uddannelse bruger jeg helt klart til at være bindeled mellem vedligeholdsorganisationen og Arrivas administrative medarbejdere.

  • Hvilke tre ting er de vigtigste for dig ved at arbejde i en virksomhed som Arriva?

1. Arriva er en virksomhed, som har stor indflydelse på rigtig mange menneskers hverdag via den kollektive trafik, og jeg føler helt klart, at de forbedringer, som jeg tilfører forretningen er med til at forbedre det samfund, vi alle er en del af. 

2. Det er en stor international virksomhed, som har sit virke i rigtig mange lande. Ved at arbejde for Arriva får jeg en helt anden indsigt i kulturforskelle og en forståelse for, hvordan andre landes arbejdsmentalitet er.

3. Til slut vil jeg fremhæve det potentiale, som Arriva rummer. Branchen er under en massiv transformation imod en mere bæredygtig kollektiv trafik, og derfor er der masser af opgaver at kaste sig ud i, hvor der hele tiden kommer nye og spændende tiltag og projekter, som gør hverdagen spændende og alsidig.

  • Hvorfor er Arriva en attraktiv virksomhed for dig at arbejde i?  

Arriva er en attraktiv virksomhed at arbejde i, fordi man altid bliver hørt, hvis man har en god ide. Organisationen er flad, og man er altid velkommen til at stikke hovedet forbi en af direktørernes kontorer. Det er helt klart en virksomhed, hvor man har mulighed for at få en karriere, der lever op til ens personlige ambitioner, samtidig med at man har mulighed for at bidrage positivt til det samfund, som vi alle lever i.

Læs mere om Arriva 

Mød andre kandidater fra Arriva


Annoncer