Fjernundervisning

Studentum.dk
Velkommen til Studentum.dk’s forum for spørgsmål og svar om uddannelse. Her kan du læse de spørgsmål, som vi får fra vores besøgere samt de svar, som vores besøgere har fået fra os. Læs andres spørgsmål og svar eller stil dit eget spørgsmål!

Søg

Seneste spørgsmål i: Fjernundervisning

Kan man tage sidste år af HHX som fjernundervisning?
hej. jeg er en 18 år gammel pige, som er i gang med at tage hhx på Færøerne. om en uge starter jeg på mit sidste år på hhx. Jeg klarer ikke tanken om et helt år mere i skole, så jeg har tænkt meget på at flytte til danmark, og tage det sidste år som fjernundervisning. er der muligt at tage det sidste år på hhx som fjernundervisning?
kan jeg få SU vis jeg tager en fjernundervisning?
Svar:

Hej Ingrid

Niels Brock kan du tage HHX enkeltfag via fjernundervisning. Jeg vil derfor foreslå, at du kontakter dem og hører nærmere om muligheden for at sammensætte et forløb, der svarer til det sidste år af din HHX. Du skal dog være opmærksom på, at det som udgangpunkt ikke er muligt at få SU, mens du følger enkeltfag som fjernundervisning. Hvis du har det, der svarer til 23 lektioner og derover kan du imidlertid i nogle tilfælde være SU-berettiget.

Jeg håber, at dette kan bringe dig lidt videre. Alternativt kan du også overveje, om der er nogle af de andre online uddannelser ved Niels Brock, der kunne være en mulighed eller se nærmere på muligheden for at sammensætte en HF pakke af enkeltfag via fjernundervisning.

Mvh. Sofie, Studentum.dk 

Spørgsmål om uddannelse i logopædi som fjernundervisning
Jeg spurgte tidligere om man kunne tage uddannelsen som talepædagog, som fjernundervisning, når jeg er uddannet lærer. Jeg har den relevante erhvervserfaring, til at kunne tage diplomuddannelsen. Jeg kan selv finde hvor jeg kan tage det på diverse uddannelsessyeder, men jeg er meget interesseret i at det er fjernundervisning, bliver det udbudt nogle steder i Danmark?
Mvh Britt Vestergaard
Svar:

Hej Britt

Der er desværre ikke nogen steder, hvor det er muligt at tage diplomuddannelsen i logopædi eller en lignende uddannelse som fjernundervisning. Som skrevet tidligere er uddannelsen bygget op i moduler, som du kan tage i et tempo, der passer dig. Derudover kan der være mulighed for, at du på nogle uddannelsessteder kan lave en aftale om et mere fleksibelt forløb.

Jeg vil derfor anbefale, at du tager kontakt til studievejledningen på den eller de uddannelsessteder, hvor du gerne vil tage uddannelsen, og hører dem nærmere om de konkrete muligheder for at tage hele eller dele af uddannelsen som selvstudie eller evt. fjernundervisning.

Held og lykke med det.

Mvh. Sofie, Studentum

Uddannelse til advokatsekretær og førtidspension
Hej
Jeg kunne godt tænke mig at læse til advokat sekretær - au basis hvad kræves der for at kunne begynde- Havde tænkt mig at tage udd. via fjernstudie. Er der muligt at tage denne udd. når jeg samtidig modtager førtidspension? Og er der mulig for at få en smagsprøve på selve udd. inden man går igang. Mvh Maria
Svar:

Hej Maria

For at blive optaget på grunduddannelsen som advokatsekretær (AU Basis) som fjernundervisning skal du have bestået Folkeskolens Afgangsprøve efter 9. klasse eller tilsvarende. Derudover er der ingen formelle adgangskrav. Du skal dog være opmærksom på, at et selvstudie kræver en del selvdisciplin, og at uddannelsen typisk vil tage 10 til 12 måneder, hvis du bruger 6 til 8 timer om ugen.

I forhold til om du kan tage uddannelsen, mens du modtager førtidspension, er der mange faktorer, der spiller ind. Jeg vil derfor anbefale, at du taler med din sagsbehandler om dine uddannelsesplaner, inden du tilmelder dig, så du ikke risikerer, at miste retten til førtidspension.

Held og lykke med det.

Mvh. Sofie, Studentum.dk 

Viser 13-15 af 88 spørgsmål
1
...
4
5
6
...
30

Annoncer