Erhvervsuddannelser

Studentum.dk
Velkommen til Studentum.dk’s forum for spørgsmål og svar om uddannelse. Her kan du læse de spørgsmål, som vi får fra vores besøgere samt de svar, som vores besøgere har fået fra os. Læs andres spørgsmål og svar eller stil dit eget spørgsmål!

Søg

Seneste spørgsmål i: Erhvervsuddannelser

Er det vigtigt at være god til matematik som stewardesse?
Skal man være god til matematik for at blive stewardesse/cabin crew?
Svar:

Hej

Som udgangspunkt skal du have en studentereksamen eller tilsvarende for at blive stewardesse. Samtidig er det vigtigt, at du er god til at formulere dig på skrift og i tale på dansk, engelsk og gerne flere sprog, mens en god forståelse for matematik også er en fordel.

Jeg vil anbefale, at du kontakter det sted, hvor du vil tage uddannelsen til stewardesse. Her kan du få et mere konkret svar på dine spørgsmål.

Held og lykke.

Mvh. Sofie, Studentum.dk

Hvordan bliver man lastbilchauffør?
Jeg har en drøm om at køre lastbil og vil gerne høre mere om, hvordan jeg bliver lastbilchauffør. For eksempel vil jeg gerne vide, om man skal have kørekort til personbil først, og om der findes en chaufføruddannelse i nærheden af Hillerød?
Svar:

Hej

For at blive lastbilchauffør skal du først og fremmest have et kørekort til personbil. Derudover skal du opfylde følgende krav:

  • Have mindst 16 lektioners teori og bestå teoriprøven
  • Have mindst 3 lektioner i lastbil på køreteknisk anlæg
  • Have mindst 14 køretimer i lastbil og bestå køreprøven

Du kan bl.a. tage dette som et 6 ugers forløb til lastbilchauffør ved UC Plus i Skovlunde eller TUC Transport Uddannelses Center i Brøndby og Ishøj. Under forløbet får du kørekort til lastbil (kategori C) samt AMU-bevis og grundlæggende kvalifikationsbevis.

En anden mulighed er Vejgodstransportuddannelsen, som du kan tage ved TEC Hvidovre. Det er en erhvervsuddannelse, der veksler mellem teori og praktik, hvor du bliver lastbilchauffør efter halvandet år og lastbilchauffør med speciale efter tre år.

Held og lykke med det.
Mvh. Sofie, Studentum.dk

Hvor kan man uddanne sig som stewardesse?
Hej

Vi kunne godt tænke os at vide, hvor Norwegian uddanner kabinepersonale?

På forhånd tak.
Svar:

Hej

Norwegian har et særligt lærlingeforløb, der varer mellem 2 år og 3,5 år afhængigt af tidligere erfaringer. Forløbet indeholder bl.a. uddannelse til kabinepersonale samt andre servicefunktioner i selskabet og foregår i Oslo. Hele opslaget kan ses på Norwegians hjemmeside.

Er dette ikke noget, der har interesse, kan du finde andre stewardesse uddannelser her.

Mvh. Sofie, Studentum.dk

Viser 13-15 af 184 spørgsmål
1
...
4
5
6
...
62

Annoncer