Voksenuddannelse

Studentum.dk
Velkommen til Studentum.dk’s forum for spørgsmål og svar om uddannelse. Her kan du læse de spørgsmål, som vi får fra vores besøgere samt de svar, som vores besøgere har fået fra os. Læs andres spørgsmål og svar eller stil dit eget spørgsmål!

Søg

Seneste spørgsmål i: Voksenuddannelse

Kan man få SU til mere end 5 påbegyndte ungdomsuddannelser?
Der har været snak om, at unge højst kan få SU til op til 5 ungedomsuddannelser (fx at starte på grundforløbet op til 5 gange) Er dette trådt i kraft? Kan man få dispensation hvis man får uddannelsespålæg til at starte det 6. grundforløb?
Svar:

Hej

Med SU-reformen, der blev vedtaget sidste år, blev det ganske rigtigt indført, at man maksimalt kan få SU til fem påbegyndte ungdomsuddannelser. Reglerne gælder fra den 1. januar 2015. Påbegyndte ungdomsuddannelser fra tidligere vil dog tælle med. Derudover kan unge, der har fået et uddannelsespålæg i kontanthjælpssystemet, stadig få dispensation til at få SU til en ungdomsuddannelse selvom, at de har fem eller flere påbegyndte ungdomsuddannelser bag sig.

Jeg håber, at dette giver dig svar på dit spørgsmål. Held og lykke med det.

Mvh. Sofie, Studentum.dk

Hvilke uddannelser kan man få SVU til?
Hej

Hvordanfår jeg overblik over hvilke uddannelser der giver ret til SVU? Jeg har interesse for pædagogik, ledelse, psykologi, grafisk design, kunst, formidling og undervisning. Jeg har kun eksamen fra folkeskole, men jeg har været virksom som underviser siden 1990.

Mvh. Maria
Svar:

Hej Maria

Som udgangspunkt kan du få SVU til at efter- eller videreuddanne dig, hvis du er i beskæftigelse. Her går støtten, der aktuelt er på 3.204 kr. per uge for fuldtidsstuderende, til at kompensere for tabt arbejdsfortjeneste, hvis du uddanner dig i arbejdstiden. Støtten kan også gå direkte til din arbejdsgiver, hvis du får løn, mens du tager uddannelsen.

Du kan få SVU til videregående uddannelser, der udbydes under lov om Åben Uddannelse. Det betyder, at du fx ikke kan få SVU til uddannelser, hvor du er berettiget til SU. Ud fra dine interesser og dine erfaringer, kan en pædagogisk diplomuddannelse være en mulighed. Det kunne fx være en PD i:

Derudover er der en lang række pædagogiske diplomuddannelser med fokus på forskellige discipliner inden for undervisning. Fælles for dem alle er, at de kan tilrettelægges, så du tager uddannelsen på et år som fuldtidsstuderende. Vælger du denne løsning, kan du få SVU til uddannelsen, hvis du er i beskæftigelse og tager orlov fra dit job for at fuldføre uddannelsen. Alle uddannelserne kan desuden gennemføres på deltid over en periode på op til seks år, hvor du kan uddanne dig uden for arbejdstid.

Foruden de pædagogiske diplomuddannelser og andre lignende efteruddannelsestilbud, der udbydes som Åben Uddannelse, kan du også få SVU til at tage enkeltfag eller en hel uddannelse på gymnasielt niveau som fx HF uddannelsen.

Jeg håber, at dette bringer dig lidt videre. Held og lykke.

Mvh. Sofie, Studentum.dk 

Hvordan finder man den rigtige uddannelse?
Hvad skal man gøre, hvis man ikke rigtig ved, hvad man er god til?
Svar:

Hej Kristoffer

Tak for din henvendelse. Der er flere veje, du kan gå for at finde din retning gennem uddannelsessystemet. Først og fremmest vil jeg anbefale, at du prøver vores uddannelsestest for at pejle dig ind på, hvad der passer dig bedst.

Du kan også prøve at søge efter uddannelser inden for dit interesseområde i vores søgefunktion. Her kan du sortere efter studieretning, uddannelsestype og/eller sted.

Held og lykke med det.

Mvh. Sofie, Studentum.dk

Viser 13-15 af 42 spørgsmål
1
...
4
5
6
...
14

Annoncer