Else Marie Nissen, Udviklingskonsulent, VIFIN

Hvad laver en udviklingskonsulent hos VIFIN? Få svaret i interviewet her, hvor vi har taget en snak med Else Marie Nissen om hendes forskellige arbejdsopgaver.

Syddansk Erhvervsskole
Udviklingskonsulent

  • Kan du kort beskrive det forretningsområde, du beskæftiger dig med og dine primære arbejdsopgaver?

Jeg kom ind i VIFIN med ønske om at blive en rigtig dygtig fundraiser, da jeg havde hørt, at byens bedste fundraiser arbejdede her. Jeg startede også i det team, men efterhånden som tiden er gået, er jeg blevet involveret som projektleder i andre projekter, søger projektmidler fra danske fonde og er med, når der skal samarbejdes med kommunens jobcenter.

  • Hvad er de mest spændende og udfordrende opgaver i dit job?

Da jeg ikke har haft undervisning eller opgaver på engelsk i mange år, er det tekniske engelsk, der bruges i mange EU ansøgninger, faktisk temmelig kringlet for mig at forstå, så der mødte jeg min første udfordring. Det er meget lærerigt, og hver uge er jeg med i opgaver, som jeg aldrig har prøvet før. Det kan også være svært at finde de mennesker, som hver gang skal deltage i vores projekter. Vi skal hele tiden passe på kun at bruge dem til en bestemt grænse, så de også kan passe deres kerneopgaver og har lyst til at deltage en anden gang.

  • Hvordan bruger du din uddannelse i din nuværende stilling?

Indtil videre har jeg brugt min uddannelse på flere forskellige måder. Jeg er ansat i en organisation her, som primært har AC’er ansat. Det giver mig den fordel, at jeg har noget praksiserfaring, når vi snakker om mennesker, socialt arbejde, integration eller lovgivning omkring beskæftigelse osv., hvilket giver mig en anden vinkel og et håndgribeligt synspunkt ind i ansøgninger og projekter.

Jeg mener, at det er en fordel, at jeg har erfaring som socialrådgiver i det her arbejde, og jeg håber i endnu højere grad at jeg kan være med til at udvikle projekter fremadrettet, som inddrager min store viden omkring socialfagligt arbejde, samfundsvidenskab og jura på det sociale område. Til gengæld tager det lidt tid for mig at lære de ting, som de andre kan og har lært på deres kandidatuddannelser.

  • Hvad er de tre vigtigste ting for dig i dit arbejde hos VIFIN?

1. Udviklingsmulighederne

2. Flad ledelsesstruktur

3. Alle her i huset har en kreativitet eller personlig/faglig udvikling i gang, og der er plads til det, fordi der er få regler, få møder og meget selvstændighed. 

  • Hvorfor er VIFIN en attraktiv virksomhed for dig at arbejde i? 

VIFIN er et konsulenthus som både favner Vejle Kommune, men også har frie tøjler til at samarbejde i langt større brugerflader såsom EU. Det gør det interessant, at jeg ikke er bundet af en snæver organisatorisk ramme, men på tværs kan benytte fagligheder og vinkler som det passer ind i projekterne. Jeg tror tilmed, at det er sundt, at vi er nødt til at holde os skarpe på, hvordan vi kan blive ved med at bidrage med noget ind i virksomheden, også selvom det er vanvittig hårdt.

Læs mere om VIFIN

Mød andre kandidater fra VIFIN


Annoncer