Vis studentum.dk som: Mobile

Tysk E,D, C enkeltfag

Skive College
10 uger
Kontakt SU-kontoret på skolen
Deltid
Erhvervsuddannelse
Fjernundervisning
Kontakt os for startinformation

Tysk E,D, C enkeltfag

Læs Tysk E, D eller C som enkeltfag via fjernundervisning

Drømmer du om at styrke dine internationale og kommunikative tyskkundskaber? Og vil du være bedre til at læse, skrive, tale, lytte og forstå tysk i professionelle sammenhænge eller privat? På Skive College kan du studere tysk som enkeltfag enten på E, D eller C niveau hjemmefra gennem  fjernundervisning. Du skal have bestået tysk på 9. eller 10. klasses niveau for at kunne blive optaget.

Tysk som fjernundervisning er for dig, der:

  • Vil arbejde selvstændigt
  • Vil arbejde i dit eget tempo
  • Vil fordybe dig
  • Kan motivere dig selv i studiet
  • Ikke har mulighed for at deltage i holdundervisning
  • Vil spare transporttid
  • Vil starte, når det passer dig. 

Der starter nye hold hver måned. Hvert hold starter med en fælles konference, hvor du møder din underviser og medstuderende, hører om faget og om, hvordan du kommer godt igennem studiet. Al undervisningsmateriale er tilgængeligt online, men der kan være enkelte materialer, du vil modtage fysisk. Studiet foregår 100 % online - også eksamen.

Styrk dine tyskkundskaber

Når du tager tysk som enkeltfag, styrker du dine forudsætninger for at varetage arbejdsopgaver hvori tysk indgår. Dermed styrker du dine forudsætninger for at fungere som medarbejder på det internationale arbejdsmarked og som medborger i det internationaliserede samfund.

Formålet med faget er nemlig at styrke din internationale og kommunikative kompetence, så du kan læse, skrive, tale, lytte til og forstå det tyske sprog i jobmæssige, samfundsmæssige, almene og personlige sammenhænge.

Lær om det tyske samfund, kulturer, personlige forhold og meget mere

Som studerende kommer du til at arbejde selvstændigt med følgende emner:

  • Tekstlæsning - enhver form for tekst – bl.a. fiktion, sagprosa og billeder
  • Erhvervsfaglige og erhvervsmæssige forhold
  • Samfund og kultur
  • Almene og personlige forhold
  • Individuelt emne (du aftaler selv med din lærer, hvilket emne, du gerne vil fordybe dig i)

På tysk som enkeltfag på E, D eller C-niveau får du sproglig viden og bevidsthed samt lærer om sprogets anvendelse i praksis. Derigennem bliver du stærk til sprogbrug, omgangsformer og normer og sædvaner i sprogområdet. Se pensum for, hvad du arbejder med på hvert niveau.

Lyder tysk som enkeltfag og fjernundervisning som noget for dig? Så kontakt Skive College her for mere information!

Indhold på tysk som enkeltfag

På Tysk E-niveau (10 uger) arbejder du med at:

  • Forstå hovedindholdet af talt fremmedsprog om udvalgte emner
  • Forstå hovedindholdet af skrevne fremmedsproglige tekster om udvalgte emner
  • Udtrykke sig mundtligt med præcision i et sammenhængende sprog med afgrænset ordforråd inden for udvalgte afgrænsede emner
  • Redegøre mundtligt for indholdet af de væsentlige informationer i udvalgte teksttyper inden for erhverv
  • Redegøre for et forberedt stofområde
  • Deltage i samtaler og diskutere udvalgte emner.

På Tysk D-niveau (10 uger) arbejder du med:

  • Forretningstysk
  • Kundeservice
  • Målgrupper
  • Reklameanalyse
  • Tysk kultur
  • Firmapræsentationer
  • Et individuelt emnestudie til brug for eksamen.
  • Tysk C på 10 uger

På Tysk C-niveau (10 uger) lærer du følgende:

  • Forretningstysk
  • Jobansøgninger og CV
  • Arbejdsmiljø
  • Forretningsetik og pli
  • Markedsføring
  • Branding.

Afslut tysk med online eksamen

Når du har afsluttet tysk som enkeltfag, skal du bestå en skriftlig online prøve. Vælger du at studere tysk som en del af fagpakken, så tilrettelægges prøven på grundlag af en kendt case om en virksomhed, branche eller lignende defineret af Undervisningsministeriet.

Prøven afvikles online og foregår således:

  • Du får på case-arbejdsdagen udleveret 5-7 ukendte case-opgaver, der alle tager udgangspunkt i den kendte case eller åbner mulighed for perspektivering til den kendte case
  • Eksamination varer ca. 30 minutter inklusiv votering
  • Der eksamineres i de case-opgaver, som censor udpeger som grundlag for eksaminationen
  • Din præstation helhedsbedømmes i forhold til fagets mål.

Pris

Der er et deltagergebyr på kr. 1750 per niveau, når du følger tysk som enkeltfag.

Forespørgsel efter information

 

Kontaktinformation til Skive College

Skive College

EUX / EUD Business
Arvikavej 2B
7800 Skive

 Vis telefonnummer

Vil du vide mere?

Udfyld formularen for mere information om Tysk E,D, C enkeltfag

Tilmeld dig vores nyhedsbrev!
Evalueringer
Der er ingen evalueringer af Tysk E,D, C enkeltfag endnu. Bliv den første!