Vis studentum.dk som: Mobile

HF Online - Religion C og B

KVUC
550 kr.
Dansk
SU-godkendt
Deltid
HF og VUC
Fjernundervisning

Video

Nicolai spiller på landsholdet i volleyball og drømmer om at komme ind på Idræt på Københavns Universitet. Derfor læser han fysik på HF flex, så han kan passe studierne ind imellem volleyball karrieren og jobbet som lærervikar.

   

Om uddannelsen

Læs Religion C og B som onlineundervisning på HF Online

I Religion C og B vil du lære en række religionsfaglige begreber, metoder og teorier. De vil sætte dig i stand til at analysere, forstå og sammenligne religiøse tekster, ritualer og idéer.

religion

Hvad lærer jeg i Religion C på HF Online?

I Religion C opnår du grundlæggende viden om udvalgte religioner og deres historiske udvikling. Du lærer at forholde dig neutralt og fagligt til alle de forskellige religioner, du bliver undervist i. Faget handler ikke om at blive overbevist om eller overbevise andre om en religions rigtighed. Det handler om at analysere og fortolke religioner fra en religionsfaglig vinkel. I Religion C vil du derfor lære en række religionsfaglige begreber, metoder og teorier. De vil sætte dig i stand til at analysere, forstå og sammenligne religiøse tekster, ritualer og idéer. 

Kristendom er obligatorisk som emne. Det vil være den religion, du skal lære mest om. Du skal vide noget om dens opståen, historiske udvikling og nutidige former. Hovedvægten er på kristendommen i Danmark og Europa. Islam er også obligatorisk, og du skal lære om dens opståen og nutidige former. Også her med hovedvægt på Danmark og Europa. Ud over de to obligatoriske religioner vil du lære om yderligere 1-2 udvalgte religioner og/eller et religionsfagligt emne. 

Hvad lærer jeg i Religion B på HF Online?

I Religion B vil du komme til at beskæftige dig med fire af verdensreligionerne. Først og fremmest kristendom og islam, der er obligatoriske. Ud over det to andre religioner, der kan variere. Det kan for eksempel være hinduisme og jødedom. Du vil også komme til at dykke ned i et velafgrænset og veldefineret religionsfagligt emne. Eksempler på emner kan være konversion, bøn eller de forskellige religioners natursyn. Du vil komme til at læse både baggrundslitteratur om religionerne og autentiske religiøse kildetekster. Dem vil du blive trænet i at analysere og fortolke. 

På Religion på B-niveau vil du komme længere ud i hjørnerne af religionerne og deres begrebsverdener. Du vil også komme til at beskæftige dig mere direkte og dybdegående med religionsfaglige teorier og metoder. Du vil desuden, ud over at læse en bred vifte af kortere kildetekster, komme til at læse og arbejde med en enkelt længere religiøs eller religionsfaglig tekst. Det kaldes hovedværkslæsning. Eksempler på sådan et hovedværk kunne være Johannesevangeliet fra Det Nye Testamente. Det kunne også være det hinduistiske helligskrift Bhagavadgita eller religionshistorikeren Mircea Eliades bog 'Helligt og profant'. 

Derfor skal du vælge HF Online

  • Undervisning uden pligt til fremmøde
  • Faglig vejledning og respons på dine opgaver online
  • Mulighed for fordybelse i faget og god træning i at være studerende
  • Fleksibilitet til selv at strukturere din tid
  • Frihed til at bevare balancen i en travl hverdag.

Det kræver HF Online af dig

  • Du skal være indstillet på at arbejde selvstændigt med dine opgaver
  • Du skal kunne planlægge og strukturere din egen tid
  • Du skal have mod på selv at opsøge din lærer, hvis du har behov for vejledning
  • Du skal have grundlæggende IT-færdigheder.

Ansøgning og adgangskrav

For at blive optaget skal du have personlige og faglige kvalifikationer, der gør, at du kan følge undervisningen og fuldføre eksamen. Det er altid en individuel vurdering, om du er klar til at starte.

Inden optagelse skal du have:

  • afsluttet folkeskolens 10. klasse med tilfredsstillende resultat, eller
  • afsluttet dansk, engelsk og matematik på D-niveau (avu) med tilfredsstillende resultat, eller
  • afsluttet folkeskolens 9. klasse med et godt resultat og har yderligere uddannelse.

Du skal desuden være fyldt 18 år. Hvis du ikke er fyldt 18 år, kan du dog søge om dispensation.

Du kan tidligst blive optaget et år efter, du har afsluttet 9. eller 10. klasse. 

Særligt for HF Online

Når du skal læse din HF som online undervisning er det vigtigt, at du har daglig adgang til internettet og er rutineret bruger af computer eller tablet. Det er også en forudsætning, at du hyppigt tjekker din mail og holder dig opdateret via vores online læringsplatform.

Online undervisning

Når du læser på HF Online vil du få adgang til et online fagrum. Her vil alt materiale og alle opgaver til dit fag ligge.

Opgaverne på HF Online kan bestå af en række forskellige aktiviteter. Der kan være både skriftlige og mundtlige afleveringer (lydfiler), samt quizzer, padlet-øvelser og videooptagelser, du skal lave.

Du vil løbende have dialog med din lærer; så selvom du læser online har du rig mulighed for faglig hjælp og støtte.

Eksamen og diplom

Hvordan foregår eksamen i Religion C?

Du afslutter Religion C med en mundtlig eksamen, der varer 24 min. Før eksamen har du 24. min. forberedelsestid.

Hvordan foregår eksamen i Religion B?

Du afslutter Religion B med en mundtlig eksamen. Den varer 30 min. Før eksamen har du én times forberedelsestid.

Pris

Prisen for Religion C og B er: 550 kr. 

Få information

 

Kontaktinfo

KVUC

Vognmagergade 8
1120 København K København K

 Vis telefonnummer
www.kvuc.dk

Vil du vide mere?

Udfyld formularen for mere information om HF Online - Religion C og B

Tilmeld dig vores nyhedsbrev!
Evalueringer
Hvad siger tidligere deltagere om denne uddannelse?
Der er ingen evalueringer af HF Online - Religion C og B endnu. Bliv den første!

Hvad siger tidligere deltagere om udbyderen?
(4,6)
Baseret på 3 evalueringer
Se alle evalueringer
Det siger andre om skolen
Specialdesignet uddannelse til p...

"Man kan mærke, at dem, der arbejder her, gerne vil hjælpe og forstå en og tænker over, hvad de siger til os som kursister."

Elev
Balletdanser på lånt tid sikrer ...

Hun bruger en pose balletsko om måneden, og hun går gerne på tæer i timevis hver dag. I aften forvandles hun til en svane, men det hele er på lånt tid.

Læs mere