Løn og fremtidsudsigt for Organisationsmedarbejder

Om jobbet

En organisationsmedarbejder indgår som et vigtigt led i organisationens daglige arbejde.

Det kan både være som administrativ medarbejder, sekretær, faglig rådgiver eller informationsmedarbejder. Der er mange opgaver, der skal varetages i en faglig organisation, og organisationsmedarbejderens rolle varierer således afhængigt at kvalifikationer og personlighed.

I alle roller er det vigtigt at være engageret, struktureret og have et stort overblik. Der er mange forskellige organisationer, hvor du kan blive ansat som medarbejder. Det kan fx være politiske, faglige eller religiøse organisationer.

Læs mere om Organisationsmedarbejder

Organisationer og foreninger varetager enkeltpersoners eller gruppers interesser. Det kan være interesser i forhold til arbejdsliv, politik, erhverv, sundhed, boligforhold, menneskerettigheder, tro, fritid og meget mere.

De fleste mennesker er i daglig kontakt med formelle organisationer enten ved at arbejde i dem eller som klienter, forbrugere eller kunder.

Organisationers og foreningers indflydelse og succes afhænger i høj grad af deres evne til at indsamle og formidle viden om det emneområde, de arbejder for. Derfor er det afgørende at opbygge et effektivt organisatorisk apparat eller sekretariat til at fremme sagen.

Organisationens struktur afhænger naturligvis af dens formål og de interesser organisationen eller foreningen plejer. Ud over de jobfunktioner, der varetager administrative og personalemæssige funktioner, kan der være afdelinger med strategiske formål, eller med politiske, kommunikative og medlemsrettede opgaver. Afhængigt af formål ansætter organisationen medarbejdere med de nødvendige kompetencer og uddannelser.

Nedenfor er beskrevet en række afdelinger og funktioner, der typisk findes i en organisation afhængigt af dens størrelse og formål.

En række jobfunktioner går igen. Det gælder administration, sekretariatsfunktioner, faglig rådgivning samt organisationens kommunikationsopgaver både internt og eksternt. 

De fagligt forskellige opgaver stiller forskellige krav til medarbejdernes kvalifikationer og personlighed. I alle roller er det vigtigt at være engageret, struktureret og have et stort overblik.

Det er ofte organisationens ledelse, fx dens formand, direktør, sekretariatschef, forretningsfører eller en anden enkeltperson, der tegner organisationen i forhold til pressen og offentligheden.

I organisationens sekretariat tager sekretariatsmedarbejdere sig af organisationens daglige drift. Den består bl.a. i betjening af medlemmer og besøgende, i oprettelse og drift af hjemmesider og databaser samt i økonomistyring. Desuden ligger her forskellige udvalg med opgaver inden for strategi og policyudvikling. Sekretariatet kan også arrangere møder, yde juridisk rådgivning og arbejde med politisk koordinering.

It-afdelingen tager sig af drift og udvikling af foreningens it og it-service. Desuden kan afdelingen have ansvaret for foreningens bibliotek, journal og tekniske service. 

Kommunikationsafdelingen kan være koblet med en analyseafdeling. Afdelingen varetager intern og ekstern kommunikation, herunder foreningens kontakt til pressen.

Afdelingen tilrettelægger og gennemfører kampagner i medierne, laver analyser og tager sig af alle spørgsmål af samfundsøkonomisk karakter.  Kommunikationsfolkene arbejder desuden med planlægning og udarbejdelse af informationsstrategier, tager sig af produktion af interne og eksterne informationsaktiviteter ligesom de løser serviceopgaver for formandskab og sekretariatschef.

I en fagforening eller anden faglig organisation vil der typisk findes en Overenskomst- og forhandlingsafdeling. Afdelingen tager sig af faglige spørgsmål, der hører sammen med medlemmernes løn- og ansættelsesforhold. Afdelingen tager sig også af almene beskæftigelsesforhold.  Medarbejdere her kaldes typisk Faglig sekretær.

Der kan desuden være en Organisations- og arbejdsmiljøafdeling, der arbejder med foreningens struktur og udvikling. Her tager man sig af strategisk hvervning og fastholdelse af medlemmer, men også af sager om medlemmers afskedigelse, pension, det fysiske og psykiske arbejdsmiljø på medlemmernes arbejdspladser samt sager om arbejdsskade. Det kan også være her, at systemet med tillidsrepræsentanter bliver forvaltet. Typiske medarbejdere her er Forhandler og Udviklingsmedarbejder. Der kan også være tilknyttet en Psykolog eller en Socialrådgiver.

En fagpolitisk afdeling arbejder med fagets udvikling, uddannelsesforhold, videreuddannelse og ligestilling. Til den del kan der være ansat en ligestillingskonsulent. Afdelingen kan også tage sig af relation til og samarbejde med andre organisationer samt internationalt samarbejde. 

Økonomi- og medlemsafdelingen styrer foreningens økonomi samt medlemsadministration.  Her findes bogholderi, budget, lønopgaver, medlemsregistrering, kontingent, abonnementer, forsikringsordninger, a-kasseforhold mv. Her er ansat kontorfunktionær og medlemskoordinator.

Fagbladsredaktion/presseafdeling kan være en del af kommunikationsafdelingen, men kan også udgøre en selvstændig afdeling. Dens medarbejdere står for udsendelse af daglige nyheder af relevans for foreningens medlemmer på hjemmesiden. Desuden er de ansvarlige for foreningens blad eller netmedier.  Både fagblad og netmedier redigeres uafhængigt af foreningens ledelse.

Nogle organisationer kan desuden have en Uddannelsesafdeling med ansvar for udviklingen og gennemførelsen af foreningens medlemskurser og interne uddannelser. Afdelingen planlægger og administrerer desuden foreningens konferencer og møder. Se > Underviser.

Det er også her man rådgiver om karriereudvikling, både på politisk niveau og direkte til medlemmerne med karriererådgivning, coaching og undervisning.

Arbejdsløshedskasser (a-kasser) udfører en række lovregulerede opgaver. Her findes forsikringsfaglige konsulenter (jurister), som superviserer sagsbehandlingen og er juridisk ansvarlige for a-kassens forvaltning af lovgivningen.

De sørger for den løbende formidling af regler, lovgivning og forretningsgange overfor lokalafdelingernes sagsbehandlere, herunder oplæring af nye medarbejdere.

A-kasserne er ansvarlige for løbende kvalitetskontrol og kvalitetssikring og for information om arbejdsløshedslovgivningen over for medlemmerne gennem vejledningsmøder, artikler i afdelingens fagblad og på hjemmesiden.

Til nogle organisationers arbejde hører såkaldt lobby-arbejde, fx kan en erhvervsorganisation have personer ansat til at opsøge politikere for at overtale dem til at støtte sager af vital interesse for organisationen.

Andre organisationer

I organisationer og foreninger, som plejer andre interesser, er opgaverne nogle andre og medarbejdernes kvalifikationer dermed typisk anderledes.

De såkaldte NGO'er inddeles traditionelt i fire hovedgrupper: Interesseorganisationer (fx handicaporganisationer, fagforbund, miljøorganisationer og fritidsorganisationer), Kirkelige organisationer, Mellemfolkelige organisationer (græsrødder, venskab, udveksling) samt Udviklings- og nødhjælpsorganisationer

I hjælpeorganisationer tager indsamlingskoordinator, fundraiser eller volontør- og frivillighedskoordinator sig af centrale aktiviteter. Fundraiserens opgaver er, dels at skabe et overblik over mulighederne, dels at kende de mange krav fra bevillingsgiverne i detaljer og endelig at lave en god ansøgning og opfølgning på projektet.

Andre arbejder med systematisering og formidling af viden, rådgivning og forhandling, planlægning og gennemførelse af kampagner. I religiøse organisationer finder vi missionskoordinator og teologisk medarbejder.

Organisationer som Røde Kors og andre udfører socialt arbejde på vegne af offentlige myndigheder. Organisationen driver asylcentre, hvor medarbejderne er beskæftiget med registrering af centrets beboere samt koordinering af ind- og udflytninger. De står også for udbetaling og afstemning af økonomiske ydelser til asylansøgere og andre økonomisk-administrative opgaver.

I opgaverne indgår desuden tværfagligt samarbejde med Udlændingestyrelsen. Andre opgaver er effektivisering og optimering af arbejdsgange- og metoder, projekt for børn og unge i centrene samt planlægning af møder og events for de frivillige.

Læs mere om Organisationsmedarbejder

Organisationer med ansatte er alle typer foreninger, sammenslutninger, politiske partier, fagforeninger, brancheforeninger, græsrodsorganisationer, bevægelser, miljøorganisationer, trossamfund og lignende.

Organisationen arbejder med så omfattende et emneområde og med så stor almen interesse, at der er økonomi forbundet med dens virke. Kun på den måde har organisationen mulighed for at ansætte lønnede medarbejdere.

Som regel er man ansat i organisationens lokaler eller sekretariat og under ledelse af en formand, forretningsfører, direktør eller sekretariatschef. Enkelte er ansat på freelancebasis eller som konsulenter.

<
Læs mere om Organisationsmedarbejder
Gennemsnitsløn
74.995 DKK
Per måned *
* Kilde: Uddannelsesguiden (ug.dk) + opdatering på lønstigning mellem 2019 og 2023 fra Danmarks Statistik om lønniveau (LONS30).
Gennemsnitsløn
  • 74.995 DKK
  • 72.027 DKK
  • 77.529 DKK
Gennemsnitsløn per sektor

Løn i den private sektor er 25% højere end i den offentlige
  • 75.841 DKK
  • 56.670 DKK
Lønudvikling for Organisationsmedarbejder

Lønnen for denne rolle er steget over tid.
  • 67.225 DKK
  • 68.793 DKK
  • 69.552 DKK
  • 72.293 DKK
  • 74.995 DKK

Lønnen for denne rolle er steget over tid.
  • 3 DKK

Lønnen for denne rolle er steget over tid.
  • 3 DKK

Fremtidsudsigter for Organisationsmedarbejder

Annoncer