Løn og fremtidsudsigt for Præst

En præst i Folkekirken leder gudstjenesten og holder prædiken, dåb og nadver. Præsten arbejder ikke kun i kirken, men også i hjemmet, på skoler, hospitaler, plejehjem og hospice samt i foreninger.

Præstens faste arbejdsopgaver er at forberede og forestå ritualer som dåb, konfirmation, vielse og begravelse. Desuden at tilrettelægge og lede gudstjenester og andagter og at undervise børn og voksne.

Andre store opgaver er samtale med mennesker i nød, i sygdom og sorg, deltagelse i tværfagligt samarbejde, og sognets udviklings- og visionsarbejde i samarbejde med menighedsråd og personale, kollegaer og foresatte.

Formålet er at lytte til de pågældende og hjælpe dem med at finde løsninger på personlige problemer. Samtalerne finder sted under ubetinget tavshedspligt.

Arbejdsopgaverne afhænger i høj grad af, om man er ansat som sognepræst eller en anden form for ansættelse. Desuden hviler arbejdets indretning på samarbejdet med det lokale menighedsråd, som fastlægger vilkår for ansættelsen.

Gudstjenesten og de kirkelige handlinger udføres efter en fast ordning. Under gudstjenesten holder præsten normalt en prædiken, der er bundet af bestemte bibeltekster, og som kræver forberedelse.

Præsten skal samtidig kunne forkynde kristendommens budskab levende og forståeligt og være i stand til at forbinde forkyndelsen med opmærksomhed over for tidens kulturelle debat, sociale og etiske problemer.

Som præst kan du blive tilkaldt for at døbe meget syge børn hjemme eller på hospitalet og for at holde nadver hjemme hos gamle eller syge, som ikke kan komme i kirke.

En præst udfører også frivilligt sogne- og socialarbejde og har en del administrative opgaver. Kommende konfirmander bliver undervist af præsten, typisk to timer ugentligt i mindst 24 uger.

Præstens arbejde i forbindelse med sjælesorg, dåb, konfirmation, vielse og begravelse bringer dig i kontakt med mennesker i meget betydningsfulde og følelsesladede situationer, så du må kunne være lydhør og have menneskelig indlevelsesevne.

Arbejdet som præst er menneskeligt udfordrende og engagerende. Arbejdet giver gode muligheder for såvel faglig som personlig udvikling. Præsten kan i høj grad selv præge og tilrettelægge sit arbejdsliv.

Sognearbejdet omfatter ofte menighedsmøder, kirkeskole og søndagsskole samt studie- og bibelkredse. Det kan også være sammenkomster for sognets ældre, foredrag, udflugter o.l., fx i samarbejde med en sognemedhjælper. Tit er det præsten, der redigerer sognets kirkeblad.

En præst er automatisk medlem af menighedsrådet, og derfor deltager han eller hun i administrationen og bestyrelsen af kirken og kirkelige anliggender.

En af sognepræsterne i et pastorat er ansvarlig for kirkebogen og udstedelsen af personlige attester og erklæringer til en række myndigheder, som fx de oplysninger, folkeregisteret bruger til at registrere personer i Danmark.

I større sogne får præsten hjælp til det administrative arbejde af en kordegn, i mindre sogne af en sekretær. Kirken har også en kirketjener og en organist.

Præsten er i sin embedsførelse uafhængig af menighedsrådet, men ændringer i gudstjenestens form skal have menighedsrådets godkendelse.

I den danske folkekirke, der er en del af den evangelisk-lutherske kristenhed, er præsten ansat af Kirkeministeriet til en menighed og ordineret af biskoppen til præst. For at blive præst i folkekirken skal man ved ansættelsen være dansk statsborger og være medlem af folkekirken. Man skal desuden være uddannet teolog og have bestået Pastoralseminariets kursus.

Som præst har du pligt til at bo i en eventuel præstebolig.

Uden for folkekirken findes en række andre trossamfund, hvoraf nogle er anerkendt af staten. Præster i anerkendte trossamfund kan udføre kirkelige handlinger med borgerlig gyldighed, føre kirkebøger m.v. ligesom folkekirkens præster.

På Kirkeministeriets hjemmeside findes en oversigt over andre trossamfund i Danmark.

Uddannelsen i teologi kan også give baggrund for mange former for socialt arbejde samt beskæftigelse med undervisning, medier og kommunikation i ind- og udland.

En præst er ikke kun ansat i et af folkekirkens sogne. Du kan fx vælge at arbejde som fængselspræst eller hospitalspræst, som studenterpræst, døvepræst eller præst i forsvaret.

Du kan også blive præst uden for Danmark. Danske Sømands- og Udlandskirker udsender sømandspræster og præster til danske menigheder i Sydslesvig og de øvrige skandinaviske lande, Europas storbyer, Nord- og Sydamerika og Australien.