Sophia Amalie Mortensen, Graduate, EL:CON

Mød Sophia Amalie Mortensen, der arbejder hos EL:CON. Sophias opgaver består typisk af både økonomiske og tekniske beregninger og involverer også projektledelse. 

El:CON
Graduate

  • Kan du kort beskrive det forretningsområde, du beskæftiger dig med og dine primære arbejdsopgaver?

Jeg er ingeniør i Elektrisk Energiteknologi og arbejder med højspænding. Hos EL:CON kunne det for eksempel være dimensionering af kabler og transformerstationer eller service og vedligehold på eksisterende elforsyningsanlæg. Mine opgaver består typisk af både økonomiske og tekniske beregninger og involverer også projektledelse.

  • Hvad er de mest spændende og udfordrende opgaver i dit job?

Jeg synes, at det er spændende at arbejde med opgaver, der hjælper forsyningsanlæg med at sikre forbrugerne en stabil strømforsyning. Samtidigt bliver jeg udfordret af, at opgaverne er forskelligartede, og der både skal tages hensyn til de tekniske løsninger og projekternes økonomi.

  • Hvordan bruger du din uddannelse i din nuværende stilling?

Fra min uddannelse har jeg en teknisk grundforståelse, der kommer mig til gode i mange af de opgaver, jeg skal løse. Min uddannelse har lært mig at tilegne mig ny viden, hvilket er en fordel, når man for eksempel skal sætte sig ind i lovgivning og forskrifter.

  • Hvad er de tre vigtigste ting for dig i dit arbejde hos EL:CON?

Gode kollegaer

Hos EL:CON har jeg rigtigt gode kollegaer. På kontoret er der altid god stemning, og der er god mulighed for faglig sparring.

Alsidigt arbejde

Mit arbejde indeholder både opgaver, der kræver at man sidder ved sit skrivebord, men også opgaver, hvor man er ude til møder og på projektsites. Dette giver en afvekslende hverdag, hvor man aldrig keder sig.

Faglig udvikling

Jeg får mulighed for at arbejde på forskellige opgaver og projekter sammen med dygtige kollegaer. På den måde lærer jeg en masse og udvikler mig både fagligt og personligt.

  • Hvorfor er EL:CON en attraktiv organisation for dig at arbejde i? 

Fordi, jeg får mulighed for at bruge min uddannelse samtidig med, at jeg hele tiden lærer mere. Desuden har jeg en stor interesse for vedvarende energi, og EL:CON's arbejde er med til at sikre, at dette bliver integreret i det eksisterende energisystem.

Læs mere om EL:CON

Mød andre kandidater fra EL:CON


Annoncer