Stine Fabild, Product Manager, Telia

Stine sidder med produktudvikling inden for TV og bredbånd, som Product Manager. Her har hun ansvaret for tekniske implementeringer af nye tilbud og produkter. 

Telia
Product Manager
  • Stine Fabild
  • 32 år
  • Ansat siden april 2018
  • Uddannet Ingeniør

  • Kan du kort beskrive det forretningsområde, du beskæftiger dig med og dine primære arbejdsopgaver?

Jeg arbejder med produktudvikling indenfor TV og bredbånd. Vi har gang i mange spændende projekter, så min hverdag er fyldt med forskellige opgaver. Én af mine vigtigste arbejdsopgaver er den tekniske implementering af nye offerings og produkter fra Commercial Management.

  • Hvad er de mest spændende og udfordrende opgaver i dit job?

Det mest spændende er at skabe, simplificere og innovere. Fordi man skal arbejde med flere interessenter, lærer man hurtigt mange mennesker at kende og får et godt netværk. Det er vigtigt at være opdateret på tendenser i markedet og vores kunders behov og ønsker.  Tv-markedet har ændret sig meget de sidste år, hvor fx streaming fylder mere. Det er spændende at følge udviklingen og selv være med til at præge den.

  • Hvordan bruger du din uddannelse i din nuværende stilling?

Jeg bruger min tekniske baggrund, min evne til at arbejde struktureret og mine samarbejdsevner. Som ingeniørstuderende arbejder vi meget projektorienteret, og det gør jeg også i min hverdag. Det allervigtigste er at være løsningsorienteret. Vi støder alle på udfordringer og problemer, og der er mange måder at tackle dem på. Gennem min uddannelse lærte vi at fokusere på løsninger og ikke lade os slå ud. Tak!

  • Hvad er de tre vigtigste ting for dig i dit arbejde hos Telia?

1. At arbejde i en virksomhed, hvor jeg kan relatere til værdierne. I Telia har vi Dare, Care og Simplify som værdier – det er ikke værdier, som blot står på et papir, men vi bruger dem faktisk, når vi tager beslutninger.

2. Varierende arbejdsopgaver og mulighed for at blive udfordret og gøre en forskel. For mig er et arbejde ikke blot et arbejde.

3. Det sociale og kollegiale aspekt – det er vigtigt for mig at føle mig som en del af noget større. I Telia har jeg mange fantastiske kolleger, og de gør virkelig hverdagen meget sjovere.

  • Hvorfor er Telia en attraktiv organisation for dig at arbejde i? 

I Telia er vi vant til at arbejde på tværs, hvilket betyder, at vores kolleger er åbne og imødekommende. Det er en stor virksomhed med mange muligheder, også internationalt, - så kom med og prøv dine evner af i et innovativt miljø!

Læs mere om Telia

Mød andre kandidater fra Telia


Annoncer