Charlotte Pedersen, Supporter, E-Komplet

Charlotte er ansat som Supporter hos E-Komplet. Her er hendes fornemmeste opgave at være behjælpelig, når kunder ringer og skriver ind og har brug for hjælp og vejledning.

E-Komplet
Supporter
  • Charlotte Pedersen
  • 31 år
  • Ansat siden 2019
  • 2-årig HG efterfulgt af en læreplads hos Salling

  • Kan du kort beskrive det forretningsområde, du beskæftiger dig med og dine primære arbejdsopgaver?

Jeg er i den heldige situation, at min fornemmeste opgave er at sidde og være behjælpelig, når vores kunder ringer og skriver ind og har brug for lidt hjælp og vejledning. Derudover hopper jeg i ny og næ i bilen og kører ud til nye kunder for at hjælpe dem i gang med at bruge E-Komplet.

  • Hvad er de mest spændende og udfordrende opgaver i dit job?

En spændende og udfordrende dag er helt klart, når jeg tager ud på konsulentbesøg.

  • Hvordan bruger du din uddannelse i din nuværende stilling?

Min uddannelse er ikke så relevant i forhold til min stilling, men en fællesnævner må være, at jeg har mulighed for at levere en god service hver dag og kan føle, at jeg gør en positiv forskel for kunderne.

  • Hvad er de tre vigtigste ting for dig i dit arbejde?

De tre vigtigste ting må være:

1. At jeg ved, at vi har et super godt produkt at tilbyde vores kunder.

2. At jeg hverdag kan bruge mit gode humør til at give vores kunder en god service.

3. At vi her ved E-komplet har et virkelig godt sammenhold – vi har det sjovt på kryds og tværs af afdelingerne, hvilket er med til, at man hverdag kan møde ind og tage hjem fra arbejde med et smil.

  • Hvorfor er E-komplet en attraktiv virksomhed for dig at arbejde i?  

E-komplet er en attraktiv virksomhed, fordi vi er i konstant udvikling. Her er der plads til at udvikle sig, og man har mulighed for at bidrage med nye ideer til systemet. Derudover er det bare lidt fedt, at det hele er samlet under ét tag, så har man noget, der skal vendes med en udvikler, er de ikke mange meter væk.

Læs mere om E-Komplet

Mød andre kandidater fra E-Komplet


Annoncer