Peter Høyer, Projektleder, Barslund

Hvad laver en projektleder hos Barslund? Få svaret her, hvor vi har taget en snak med Peter Høyer. Peter giver dig her et indblik i hans ansvarsområder og arbejdsopgaver.

  • Kan du kort beskrive det forretningsområde, du beskæftiger dig med og dine primære arbejdsopgaver?

Jeg er projektleder i det svenske datterselskab Barslund AB, hvor jeg har to projekter i Ystad. Som projektleder har jeg ansvaret for, at hvert projekt planlægges og gennemføres, så både tidsplan, ressourcer, økonomi og kvalitet hænger sammen. På projekterne i Ystad er jeg den eneste projektleder og varetager derfor alle opgaverne selv i tæt samarbejde med byggelederen.

En anden opgave er at sikre en god kontakt til bygherren og sørge for, at alle parter får det produkt, de havde tænkt.

  • Hvad er de mest spændende og udfordrende opgaver i dit job?

Noget af det mest spændende ved mit job er, at jeg ikke ved, hvad der kan ske i morgen – og når dagen er slut, kan køre ud og fysisk se, hvad vi har produceret.

På grund af at vores arbejde ofte indebærer en vis usikkerhed, så er planlægning og omstilling én af de største udfordringer, jeg har. Det er modsat også med til at gøre min hverdag og arbejde det mere spændende.

  • Hvordan bruger du din uddannelse i din nuværende stilling?

Som bygningskonstruktør fik jeg en meget bred viden om byggeri, planlægning og tidsstyring. Denne grundviden har jeg anvendt og udviklet på, siden jeg blev færdig. Gennem mit studie har jeg også tillagt mig en analytisk tilgang, jeg bruger i mit daglige virke som projektleder.

Selvom jeg ikke anvender de tegneprogrammer, jeg er uddannet i den dag i dag, så har mit kendskab til netop disse været en stor fordel, da entreprenørbranchen anvender 3D/5D rigtig meget.

  • Hvad er de tre vigtigste ting for dig i dit arbejde hos Barslund?

1. En af de vigtigste ting for mig er, at der er mulighed for at udvikle sig både fagligt og personligt der, hvor jeg er.

2. Jeg arbejder bedst hos en virksomhed, hvor det er ”Best man/woman to the job practice”, hvor ens karriere skabes ved resultater og erfaring og ikke kun anciennitet.

3. En fleksibel tilgang til arbejde og fritid samt et godt sammenhold.

  • Hvorfor er Barslund en attraktiv virksomhed for dig at arbejde i? 

Hos Barslund findes en kultur, hvor der er fokus på uddannelse og udvikling af medarbejdere. Udover en intern projektlederuddannelse har vi flere erfarings- og vidensdelingsmøder, eksterne foredragsholdere og interne temadage med forskellige emner.

Vi har en flad struktur, der giver kortere og mere effektiv kommunikation samt styrker samarbejdet på tværs i organisationen. Under min ansættelse hos Barslund er jeg løbende blevet spurgt, om jeg ville varetage andre og flere opgaver end dem, jeg allerede havde. Dette er både med til, at jeg får en bredere viden om virksomheden, men også at min faglige og personlige udvikling øges.

Barslund er også en større virksomhed, hvor der er mulighed for at tilpasse sit arbejde og fritid, alt efter hvor man er i sit liv.

Læs mere om Barslund

Mød andre kandidater fra Barslund


Annoncer