Karriereguide: Design, stil og kreative fag

Interesserer dig for kreative områder som design, indretning eller mode, og overvejer du at gøre det til din levevej? Udforsk mulighederne her.

Karriereguide: Design, stil og kreative fag | Udforsk mulighederne her

Design, stil eller kreative fag - hvilken uddannelse skal jeg vælge?

Se kreative uddannelser

Hvis du interesserer dig for kreative områder som design, dans, musik, teater, indretning eller mode, så kan du måske gøre din interesse til din levevej ved at vælge en uddannelse inden for design, stil og kreative fag. I disse fag udtrykker du dig kreativt og/eller kunstnerisk gennem fx visuelt eller grafisk arbejde, og du vil i nogle af fagene også skulle udtrykke dig gennem musik, krop og bevægelse.

Du vil ofte skulle arbejde tæt sammen med andre mennesker i den kreative proces og derfor være god til projekt- og samarbejde. I nogle af fagene er det også vigtigt, at du har lyst til at inspirere og vejlede andre i dit job som fx frisør eller makeup-artist.

Job og løn inden for design, stil og kreative fag

Der findes mange forskellige jobs inden for området. Du kan fx komme til at arbejde som tøj- eller grafisk designer, som skuespiller eller danser, indretningsarkitekt og som frisør eller makeup-artist. Det er også en mulighed at arbejde inden for undervisningsområdet med mange af disse uddannelser, herunder både undervisning af børn og voksne i fx musik eller dans.

Nogle bliver selvstændige med egen virksomhed som frisør, kosmetolog eller indretningskonsulent. Ligesom det kan være svært at komme ind på mange af uddannelserne på dette område, er fælles for mange af disse jobs, at det kan være svært at finde job efterfølgende, da det er attraktive brancher med relativt få jobs.

Udforsk vores Job og Løn sektion her


Annoncer