Video
Om uddannelsen
Tag faget 'Musikproduktion' som en del af dit højskoleophold
Mange bruger højskolen som springbræt til at komme ind på drømmeuddannelsen.
På et højskoleophold kan du fordybe dig og nørde igennem i et særligt område som musik, fotografi, design eller kunst – men du har også mulighed for at prøve mange forskellige fag og muligheder af. Du kan sammensætte dit skema, så det passer præcis til dit behov og dine ønsker, hvilket skaber en spændende og fleksibel hverdag. Vælger du at tilmelde dig faget 'musikproduktion' på Vrå Højskole, kan du være sikker på at få hele oplevelsen med!
Hvad lærer du om?
Lær at producere musik med computeren som arbejdsredskab. I faget 'Musikproduktion' på Vrå Højskole får du mulighed for at videreudvikle din evner og din musikalitet, hvis du allerede har musikken under huden. For dig, der er nybegynder, er faget en unik mulighed for at komme i gang med din musikalske karriere. Der eksperimenteres inden for de forskellige genrer, og du får løbende udfordringer, der styrker din musikforståelse. I perioder vil der blive lagt vægt på, at du får faste opgaver – det kan f.eks. betyde, at du skal producere et stykke musik, der komplementerer et givent kunstværk mm.
Specifikt indhold:
- Indsigt i kreative metoder til at komponere musik
- Tekniske værktøjer via Ableton Live, der får musikken til at lyde så godt som muligt
- Erfaring i at bruge Ableton Live sammen med midi-controllere
- Mulighed for, at arbejde med dine egne produktioner
- Chancen for at finde din helt egen unikke lyd
- Scenetid til koncerter og performances både på og udenfor højskolen
- Personlig coaching og feedback - både på din lyd og dine optrædener
Hvem kan deltage?
Det er ligegyldigt, om du vil lave hiphop, EDM, Eksperimental, Ambient ect, fusionsjazz eller noget helt andet. Alle kan udfolde sig på faget, uanset genrer eller kundskaber. Du behøver med andre ord ikke at have instrument- eller nodekendskab, før du starter.
Du drømmer måske om at komme ind på musikkonservatoriet i Aalborg, Aarhus eller København, eller en anden musisk uddannelse som eksempelvis populærmusik og lydproduktion på Aalborg Universitet og har brug for et lidt ekstra træning, inden du søger ind – så er faget Musikproducer lige noget for dig.
Få information
Kontaktinfo
Vrå Højskole
Udfyld formularen for mere information om Musikproduktion