Vis studentum.dk som: Mobile

Sikkerhed og beskyttelse

En sikkerhedsuddannelse er for dig, der kan holde hovedet koldt i kaos og brænder for at gøre en forskel. Inden for sikkerhed og beskyttelse kan du nemlig vælge imellem en lang række uddannelser på alle niveauer. Lige fra ambulanceassistent til kandidatuddannelsen 'Master of disaster'. Du finder også en bred vifte af muligheder inden for Forsvaret, Hjemmeværnet og Beredskabskorpset. Her kan du fx specialisere dig i sikkerhed og beskyttelse i din fritid.

Viser 1-10 af 10
Søgeresultat Uddannelsestype Sted
Sikkerhedsvagt uddannelse
NEXT Uddannelse København
Erhvervsuddannelse
Glostrup
Som sikkerhedsvagt arbejder du med overvågning af bygninger, institutioner og forretningsområder, og du holder et vågent øje med it systemer...
Bliv fængselsbetjent
Kriminalforsorgen
Videregående uddannelse
Birkerød
Jobbet som fængselsbetjent handler helt grundlæggende om at opretholde orden og sikkerhed i fængslerne. Det kan for eksempel være ved undersøgelse...
Force (beredskab) – etårig HF-pakke
VUF, Voksenuddannelsescenter Frederiksberg
HF og VUC
Frederiksberg
Du kan gå på en HF pakke af flere grunde: Du interesserer dig for pakkens tema og fag Du tænker...
Falcklinjen - Forberedelse til ambulanceredder uddannelsen
Aalborg Sportshøjskole
Højskoleophold
Aalborg
Falcklinjen på Aalborg Sportshøjskole er landets eneste forløb målrettet optagelsesprøven til uddannelsen som ambulanceredder, der er blåstemplet af Falck. Her får...
Studieforberedende højskolekurser
Højskolerne
         
(1)
Højskoleophold
Hele landet
Er du i tvivl, om du har det, der skal til for at komme ind på din drømmeuddannelse? Tag et...
Politilinien - Højskole forberedelse til Politiskolen
Aalborg Sportshøjskole
Højskoleophold
Aalborg
Vil du blive politibetjent og vil opleve, hvordan en dag på Politiskolen og i politijobbet kan se ud? Aalborg Sportshøjskole...
Forberedende politikadet HF fagpakke
HF-Centret Efterslægten
HF og VUC
København
Er den nye uddannelse til Politikadet lige noget for dig? Drømmer du om at komme til at arbejde inden for...
Politipakken - Forberedende kursus til Politiuddannelsen
HF-Centret Efterslægten
HF og VUC
København
Drømmer du om at komme til at arbejde som politibetjent, men har du ikke den faglige baggrund, som det kræver...
Master of disaster management
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Københavns Universitet
Videregående uddannelse
København
The experiences of recent major disasters, such as the Indian Ocean tsunami and the massive earthquake in Pakistan, and the...
HF-pakker (fagpakker)
HF og VUC København Syd
HF og VUC
Flere byer (2)
Drømmer du om at blive sygeplejerske, politibetjent, socialrådgiver eller pædagog? En 1.årig HF-pakke på HF og VUC København Syd er din...
  • = Udtalelse med tidligere deltager på denne uddannelse
  • = Der er en videopræsentation tilknyttet denne profil.
Viser 1-10 af 10
 

Hvilken sikkerhedsuddannelse brænder du for?

En fremtid inden for sikkerhed og beskyttelse er for dig, der vil redde liv, når det brænder på. Feltet byder imidlertid på langt flere muligheder end en karriere som redder, brandmand eller politibetjent. Du kan også være den, der sørger for at koordinere redningsindsatser ved ulykker, naturkatastrofer og andre krisesituationer i Danmark eller i udlandet.

Bevar overblikket, når det gælder

Vil du gå den vej, er en professionsbachelor som katastrofe- og risikomanager eller en overbygningen 'Master of Disaster Management' måske noget for dig. Førstnævnte bringer dig igennem 3 ½ år med en stærk kombination af teori og praksis, hvor du kommer til at arbejde med emner som:

  • Samfundssikkerhed
  • Risikovurdering
  • Beredskabsplaner
  • Forebyggelse
  • International indsats
  • Koordinering og ledelse     

Du får SU under hele uddannelsen, og du kan søge ind på baggrund af en gymnasial uddannelse eller en relevant erhvervsuddannelse. Efter de første to år kan du afslutte med en uddannelse til beredskabstekniker. Har du basisuddannelsen eller været værnepligtig, kan du også videreuddanne dig inden for Hjemmeværnet, Forsvaret eller Beredskabskorpset og komme til at arbejde med en række af disse områder.

Læs med under billedet og opdag mulighederne for dig, der vil være på pletten og udføre de konkrete indsatser inden for sikkerhed og beskyttelse, når det gælder.

Vær med, når det virkelig gælder med en sikkerhedsuddannelse 

Hvad kræver det at komme ind på en sikkerhedsuddannelse?

Adgangskravene varierer fra den ene uddannelse til den anden inden for sikkerhed og beskyttelse. Drømmer du om at blive fx politibetjent, redder eller brandmand skal du typisk leve op til følgende:

  • Være i god fysisk form og være psykisk stærk samt have gode samarbejdsevner
  • Have en ren straffeattest og gerne have kørekort samt være rutineret bag rattet
  • Være dansk statsborger eller have ansøgt om at blive det

Der er hård konkurrence om pladserne på både redder- og politiuddannelsen. Derfor er en skræddersyet politipakke på HF eller et forberedelseskursus på højskole en god investering i din fremtid. Her booster du dine chancer for at komme ind på den sikkerhedsuddannelse, du drømmer om.

Hvordan bliver jeg politibetjent?

Første step til en fremtid som politibetjent er Politiets 2-årige basisuddannelse. Her kommer du igennem tre semestre af 8 måneders varighed. Det første og det sidste foregår på Politiskolen i København. På andet semester er du i praktik i en politikreds. I løbet af basisuddannelsen til politibetjent lærer du om emner som:

  • Køreteknik, udrykningskørsel, trafikkultur og udvidet førstehjælp
  • Magtanvendelse, konflikthåndtering og patruljetjeneste
  • Aktuel kriminalitet og cyberkriminalitet samt kriminalitet på de sociale medier

Derudover får du skydetræning, og du har almene fag, hvor du blandt andet lærer om politijura, rapportskrivning, kulturel mangfoldighed og meget mere. Efter basisuddannelsen kan du søge job som politibetjent inden for Politiets forskellige korps.

For at blive optaget på politiuddannelsen skal du være 21 år og have en gymnasial uddannelse eller en relevant erhvervsuddannelse. Du skal også bestå optagelsesprøven.

Hvordan bliver jeg redder?

Redderuddannelsen er for dig, der drømmer om at køre ambulancekørsel. Måske overvejer du endda en fremtid som paramediciner eller brandmand? Nødhjælp, brandslukning og redningsarbejde er i fokus på uddannelsen, der varer 2 år og 7 måneder. Her bliver du klædt på til at rykke ud, når der er brug for hjælp. Du kan vælge imellem to specialer:

  • Autohjælp - her lærer du om almindelig autohjælp og bugsering samt vedligeholdelse af biler og udstyr.
  • Ambulanceassistent - her lærer du om akuthjælp, psykologi, sundhed og sygdomslære

Redderuddannelsen er en erhvervsuddannelse. Det betyder, at du kan starte på grundforløbet direkte efter Folkeskolen, hvis du har bestået afgangsprøven i matematik og dansk med karakteren 2,0 eller derover.

Søger du ind som redderelev ved Falck skal du dog være fyldt 21 år og have en gymnasial uddannelse. Du kan også blive optaget, hvis du har bestået Dansk E og Naturfag F eller grundforløbet på redderuddannelsen. 

Lyder en fremtid inden for sikkerhed og beskyttelse som noget for dig? Her på siden giver vi dig blot et indblik i nogle af mulighederne for dig, der vil være i frontlinjen. Held og lykke i jagten på din sikkerhedsuddannelse!