Find din rette HA uddannelse

Uddan dig inden for erhvervsøkonomi

Kunne du tænke dig en uddannelse indenfor erhvervsøkonomi, som åbner døre til et væld af kandidatuddannelser? Synes du emner som afsætning, finansiering og organisation lyder spændende? 
Viser 1-20 af 20
Sådan sorterer vi søgeresultater
Vil du vide mere om, hvordan vi sorterer vores resultater? Læs mere om, hvordan vi rangerer uddannelser i søgeresultaterne.
Viser 1-20 af 20

Læs en HA uddannelse og dygtiggør dig indenfor økonomi, afsætning og finansiering m.m. 

Drømmer du om en karriere i forretningsverdenen? Vil du lære at forstå virksomheders sammenhænge, hvordan man lægger strategier, skaber gode resultater og generelt driver en god forretning? Vil du samtidig åbne døre for en kandidatuddannelse, praktik og udlandsophold?

Så er en HA bacheloruddannelse måske lige noget for dig. En HA uddannelse beskæftiger sig med erhvervsøkonomi i alle afskygninger og er din vej til en spændende karriere i erhvervslivet. Du kan ovenikøbet vælge at specialisere dig indenfor et bestemt fagområde, så det er kun fantasien, der sætter grænser for dine muligheder med en HA uddannelse. Læs med her og bliv klogere på dine muligheder med en HA uddannelse. 

Læs en HA uddannelse i erhvervsøkonomi

Hvad er en HA uddannelse?

En HA uddannelse er en bacheloruddannelse i erhvervsøkonomi. Betegnelsen HA stammer fra uddannelsens tidligere navn, som er Handelshøjskolens Afgangseksamen, men i dag bruges HA betegnelsen, når der er tale om en erhvervsøkonomisk bacheloruddannelse
En HA uddannelse er dermed en bacheloruddannelse, hvor du lærer at analysere erhvervsøkonomiske problemstillinger og udvikle strategier i virksomheder. 

En HA uddannelse kan desuden læses i kombination med en række andre fagområder som f.eks. virksomhedskommunikation eller jura. 
Her er et udpluk af nogle af de HA uddannelser, som kan læses i Danmark: 

  • HA (almen) - den klassiske erhvervsøkonomi uddannelse
  • HA (jur.) - erhvervsøkonomi og jura
  • HA (it.) erhvervsøkonomi og informationsteknologi
  • HA (mat.) erhvervsøkonomi og matematik
  • HA (kom.) erhvervsøkonomi og virksomhedskommunikation
  • HA (psyk.) erhvervsøkonomi og psykologi 
  • HA (pro.) erhvervsøkonomi og projektledelse

Hvor kan jeg læse en HA uddannelse?

En HA uddannelse er en bacheloruddannelse, og derfor kan den kun læses på landets universiteter. Du kan læse en HA uddannelse på Copenhagen Business School, Roskilde Universitet, Aarhus Universitet, Aalborg Universitet og Syddansk Universitet. 

Hvilke adgangskrav er der?

For at blive optaget på en HA uddannelse skal du have bestået én af følgende ungdomsuddannelser:

  • STX (studentereksamen)
  • HHX (højere handelseksamen)
  • HF (højere forberedelseseksamen)
  • HTX (højere teknisk eksamen)
  • EUX (erhvervsuddannelse med gymnasial eksamen)
  • En tilsvarende udenlandsk ungdomsuddannelse

Du skal desuden opfylde følgende specifikke adgangskrav:

  • Dansk A
  • Engelsk B
  • Matematik B
  • Historie B, Idehistorie B, samfundsfag B, samtidshistorie B ELLER international økonomi B

Har du ikke haft ovenstående fag på det pågældende niveau i løbet af din ungdomsuddannelse kan du altid vælge at supplere med gymnasiale suppleringsfag

Hvordan søger jeg om optagelse på en HA uddannelse?

Vælger du at søge ind på en HA uddannelse, skal du søge via www.optagelse.dk. Du kan enten søge om optagelse via kvote 1 eller kvote 2. Hvis du opfylder karaktergennemsnittet for den HA uddannelse, du gerne vil ind på, kan du søge om optagelse via kvote 1. Hvis du ikke opfylder karaktergennemsnittet for din drømmeuddannelse, kan du søge om optagelse via kvote 2, hvor du typisk skal indsende en motiveret ansøgning. 

Du kan læse meget mere om reglerne for optagelse gennem kvote 1 og kvote 2 lige her. 

Hvilke fremtidsmuligheder giver en HA uddannelse?

Vælger du at læse en HA uddannelse, vil du have udsigt til en karriere med masser af muligheder indenfor regnskab, afsætning, finansiering, strategi, ledelse og forretningsudvikling.
Du kan desuden vælge at læse videre på en kandidatuddannelse indenfor det samfundsvidenskabelige område. Dette kan f.eks. være en Cand.merc. uddannelse eller en Cand.merc.aud uddannelse (revisorkandidatuddannelsen). 

Der findes et væld af Cand.merc uddannelser rundt om på de forskellige universiteter, så der vil være rig mulighed for at læse videre på lige netop dén kandidatuddannelse, du synes, er mest spændende. 

Hvilke fag kan man få på en HA uddannelse?

På en HA uddannelse vil du opleve fag indenfor afsætning, finansiering, regnskab og organisation. Alt efter hvilken HA uddannelse, du vælger, vil der selvfølgelig også være fag som knytter sig til det fagområde, du har valgt. Vælger du f.eks. at læse HA(psyk.) vil du opleve fag som Økonomisk psykologi eller Socialpsykologi. 

Ligesom på alle andre universitetsuddannelser vil du også blive præsenteret for videnskabsteori og metodefag. Disse fag hjælper dig med at forstå det akademiske aspekt i at læse på et universitet og skrive akademiske opgaver, såsom det afsluttende bachelorprojekt samt specialet på kandidatuddannelsen. 


Hvad skal jeg kunne for at læse en HA uddannelse?

En HA uddannelse er for dig, der godt kan lide tal. Du vil komme til at have mange fag, som knytter sig til matematikkens verden, og derfor kræver en HA uddannelse, at du godt kan lide at regne og løse komplicerede matematiske opgaver. Du skal desuden have interesse for forretning og strategi, da det matematiske aspekt på en HA uddannelse er direkte relateret til erhvervsøkonomi, regnskab og finansiering. 

En universitetsuddannelse kræver desuden meget læsning og forberedelse til forelæsninger, øvelsestimer og eksamener. En universitetsuddannelse er derfor den rette uddannelse for dig, der er klar på at have en hverdag fyldt med teori, læsning og hjemmeforberedelse, hvor du selv styrer og planlægger din egen tid.

Er du i tvivl, om universitetslivet er noget for dig? Tag vores uddannelsestest og find ud af, hvilken uddannelsestype der er dit perfekte match. 

Er der mulighed for praktik eller udenlandsophold under en HA uddannelse?

Som udgangspunkt tilbyder alle universiteter med HA uddannelser tid til praktikforløb eller udveksling til et universitet i udlandet. Praktikforløbet eller udlandsopholdet vil forløbe på ét semester i løbet af uddannelsen. 
Vælger du at gå i praktik i løbet af din uddannelse, er det dit eget ansvar at finde en praktikplads, som dit universitet skal godkende for dig. 
Vælger du at studere et semester i udlandet kan du med fordel vælge et universitet, som har en udvekslingsaftale med dit eget universitet. På den måde hjælper dit universitet dig med at søge om udveksling, og du skal samtidig ikke betale studieafgift for dit ophold. 

Et studieophold i udlandet i forbindelse med din bacheloruddannelse kan være en rigtig god idé for dig, der gerne vil styrke dit CV, opleve en ny og spændende kultur og forbedre dine sprogegenskaber. Læs her 6 gode grunde til at studere i udlandet. 

Hvordan er studielivet på en HA uddannelse?

Det sociale studiemiljø på en HA uddannelse kan variere fra hold til hold og fra universitet til universitet, men vælger du at studere på et universitet, vil du med garanti have masser af muligheder for at indgå i et socialt studiemiljø i diverse studenterorganisationer, i fredagsbar og til fester. 


Får man SU på en HA uddannelse?

Ja, idet en HA uddannelse er en universitetsuddannelse giver den adgang til SU. Her kan læse alt, hvad du bør vide om SU, inden du starter på dine bacheloruddannelse.


Find din rette HA uddannelse

Her på Studentum.dk finder du et væld af HA uddannelser. Gå på opdagelse i vores udbydere og find den HA uddannelse, som passer bedst til dine interesser.

Ønskeliste

Få inspiration til din karriere

Kom med bag om virksomheder og organisationer fra forskellige brancher, og mød medarbejdere, der fortæller om hvad de laver i deres job, og hvordan de bruger deres uddannelse. Lad dig inspirere og bliv klogere på dit eget uddannelses- og karrierevalg! 

Din Karriereguide

Hvad kan jeg blive? 

Få et overblik over dine mange muligheder, når du skal vælge uddannelse med vores uddannelsestest.

Prøv uddannelsestesten

Åbent hus
april 2024
ma
ti
on
to
fr
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
23
24
25
26
27
28
29
30
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12