Vis studentum.dk som: Mobile

Kunst og design på Vrå Højskole

Vrå Højskole
6 måneder
Ja
Heltid/deltid
Højskoleophold
Vrå
Løbende optag, kontakt os for information. Pris: 1500,- pr. uge.

Video

Om uddannelsen

Fordyb dig inden for kunstens verden

Kunst på Vrå Højskole indeholder mange forskellige aspekter. Du kan udløse dine evner inden for alt fra billedeværksted. fashion og design, keramik, illustrationer og til kunst i sig selv. 

kunst højskole

Kunst

I kunst på Vrå Højskole skal vi arbejde med mange forskellige discipliner som alle har det til fælles, at de er todimensionelle. Vi har to grund-dicipliner. Tegning og maleri.

I tegning lærer du:

  • Skitsetegning
  • Konturtegning
  • Croquistegning
  • Klassisk tegning
  • Perspektivtegning.

I maleri skal vi arbejde med, alle de muligheder der kan afgive et permanent farvestof, det bliver materialer som:

  • Kridt
  • Oliekridt
  • Akvarel
  • Tusch
  • Akrylfarver
  • Oliefarver

Du vil i faget også gennemgå kunstteori samt kunsthistorie. 

billedværksted højskole

Billedeværksted

I Billedværksted koncentrerer vi os primært om maleri. Du vil bl.a. komme til at:

  • Arbejde med forskellige maleteknikker 
  • Lære om forskellige arbejdsredskaber, effekter og tilsætningsstoffer
  • Få en teoretisk baggrund omkring det at male
  • Arbejde med at finde dit personlige udtryk
  • Få individuel vejledning kombineret med holdundervisning

Faget vil veksle mellem teori og praksis, holdundervisning og selvstændigt arbejde. Forløbet kan også afsluttes med et større projekt – evt. et udsmykningsarbejde.

tekstil design højskole

Fashion og design

I Fashion og design arbejder vi med udtryk i form af beklædning. Herunder kan du lave din egen kreation med udgangpunkt i diskussionen om, hvem du er og hvilke signaler du ønsker dit design skal sende. 

Du lærer:

  • Grundig indføring i mønsterkonstruktion
  • Syteknikker
  • Tilskæring; maskinsyning – teknikker og genveje
  • Farve, form og stil
  • Tryk (serigrafi, bloktryk m.m.)
  • Sammensætning og præsentation af tøj til feks modeshow

I undervisningen vil vi tale om mode, i det store modebillede, men også mode i subkulturer, mode til forskellige typer kvinder samt forskellige kropstyper. 

illustration højskole

Illustration og trykteknik 

I Illustration og trykteknikker kan du udfolde dig i forskellige visuelle teknikker. Overordnet handler faget om visuel historiefortælling. Vi arbejder med forskellige teknikker indenfor illustration og trykteknikker.

I illustration får du kendskab og træning i at formidle en historie eller budskab visuelt. Det kan være et podcast eller et digt vi illustrerer til. Det kan også være, at vi går en tur og samler inspiration og arbejder ud fra det. Måske går du selv rundt med en god historie – fiktiv eller virkelig som du vil prøve at illustrere.

Du vil i illustration arbejde med materialer som:

  • Akvarel
  • Pastel
  • Tusch
  • Gouache
  • Farveblyanter
  • Papir

I trykteknikker arbejder vi primært med højtryk (linoleum og træsnit), dog vil der være mulighed for at prøve radering uden ætsning.

keramik højskole

Keramik

Keramik har fået et sandt comeback i samtidskunsten. Arbejdet med keramik og ler, er kommet for at blive, måske ikke så underligt når man ser på at ler er det første materiale mennesket forædlede gennem en kemisk proces, til de vi kender som keramik. 

Du kommer til at arbejde med keramik teknikker og metoder:

  • Modellering
  • Drejning
  • Glasur
  • Brænding

Du får undervisning af professionelle udøvende kunstnere, der både underviser og vejleder dig i dine personlige keramik projekter. De hjælper dig med at få en bevisthed om dit eget kunstneriske sprog og udtryk, samtidig med at de giver dig bred indsigt i faget. 

Ansøgning og adgangskrav

Ingen af vores fag kræver særlige forudsætninger. Du behøver for eksempel ikke at kunne sy for at vælge fashion. Fagene er åbne for alle – uanset forudsætninger.

Eksamen og diplom

På en højskole er der mødepligt, men:

  • Ingen eksamener
  • Ingen karakterer
  • Ingen fast pensum

Få information

 

Kontaktinfo

Vrå Højskole

Højskolevej 1A
9760 Vrå

 Vis telefonnummer

Vil du vide mere?

Udfyld formularen for mere information om Kunst og design på Vrå Højskole

Evalueringer
Der er ingen evalueringer af Kunst og design på Vrå Højskole endnu. Bliv den første!
Det siger andre om skolen
Marie, Elev

"Man kan sige, at jeg blev afklaret på Vrå Højskole og fandt ud af, at jeg ville satse på fotografiet, men jeg fik samtidig så meget mere med fra min højskoletid"

Læs mere