Vis studentum.dk som: Mobile

Detailuddannelsen

Aalborg Handelsskole
3-4 år
Ja
Heltid
Erhvervsuddannelse
Aalborg
Kontakt for startinformation

Om uddannelsen

Detailuddannelsen - en hverdag med afveksling

Der sker altid noget i detailhandelen. Nye produkter. Nye krav fra forbrugerne. Nye teknologier. Nye vaner. Nye trends. En karriere i denne verden betyder derfor masser af afveksling, kontakt til mange mennesker og daglige udfordringer. Du kommer fx til at arbejde med butikkens målgruppe, kundegrundlag og konkurrenter, personligt salg, konceptstyring samt indkøb og budgetlægning. Og har du store ambitioner, kan du også bruge uddannelsen til at blive selvstændig eller butikschef for egen afdeling.

Retninger inden for detail

Du kan vælge mellem følgende retninger inden for detail på hovedforløbet:

  • Dagligvarer
  • E-handel
  • Kapitalkædedrift
  • Salgsassistent
  • Tekstil

Tag et specialistspor inden for detail

Som navnet antyder, så er specialistsporet en specialisering i et konkret emne, hvor du kan målrette din detailuddannelse og begynde en karrierevej allerede under hovedforløbet. Afslutter du specialistsporet med eksamen, så er du samtidig godt i gang med en Akademiuddannelse – f.eks. AU i Retail.

Specialistsporet består af valgfrie specialefag, som du kan vælge efter aftale med din arbejdsgiver. Sporet kan enten gennemføres som en del af den normale praktikaftale i form af 3 ugers ekstra skolegang samt en eksamen. Sammen med din arbejdsgiver kan du også vælge at forlænge praktikaftalen med den tid, som specialistsporet varer (normalt 3 uger) ved en såkaldt erhvervsrettet påbygning.

Der udbydes pt. specialistspor inden for:

  • Butiksdrift
  • Koncept og marketing
  • Salgsoptimering
  • Produkt og sortiment

Ansøgning og adgangskrav

Du vil automatisk blive optaget på hovedforløbet, når du har fundet en praktikplads og underskrevet en uddannelsesaftale med en virksomhed.

For at blive optaget på hovedforløbet skal du desuden:

  • Have afsluttet GF2 på EUD Business (her har du mulighed for at vælge hovedforløbsspecialer inden for handel eller detail)
  • Have afsluttet GF2/studieåret på EUX Business (her har du mulighed for at vælge hovedforløbsspecialer inden for kontor, handel eller detail)
  • Være student fra stx, htx eller hf og have afsluttet HGS 10 uger.
  • Være student fra hhx og have afsluttet HGS 5 uger.
  • Være elev over 25 år og have fået foretaget en realkompetencevurdering ift. adgangskravene for det enkelte speciale

Få information

 

Kontaktinfo

Aalborg Handelsskole

Strandvejen 25
9000 Aalborg

 Vis telefonnummer

Vil du vide mere?

Udfyld formularen for mere information om Detailuddannelsen

Tilmeld dig studentum.dk's nyhedsbrev!
Evalueringer
Der er ingen evalueringer af Detailuddannelsen endnu. Bliv den første!