Vis studentum.dk som: Mobile
Viser 1-20 af 27
  • = Udtalelse med tidligere deltager på denne uddannelse
  • = Der er en videopræsentation tilknyttet denne profil.
Viser 1-20 af 27
12

Mere om butiksuddannelser og merkantile uddannelser

Butiksuddannelsen er for dig, der gerne vil arbejde i butik og med dekoration, hvor de merkantile uddannelser i højere grad retter sig mod handel, kontorarbejde, økonomi og koordinering af events. 

Butiksuddannelse

Du kan søge ind på butiksuddannelsen når du har afsluttet folkeskolens afgangseksamener eller efter du har taget en gymnasial uddannelse. Vil du gerne have en handelsuddannelse kan du også tage butiksuddannelsen som en EUX Business. På den måde kan du kombinere din erhvervsuddannelse med fag på gymnasialt niveau.

Butiksuddannelsens opbygning

Under uddannelsen skal du vælge et af de tre specialer: Salgsassistent, dekoratør eller blomsterdekoratør. Alt efter hvilken profil, du vælger i løbet af din uddannelse, vil du komme til at arbejde med: 

  • Kundeekspedition
  • Vareeksponering
  • Indkøb
  • Vareregistrering
  • Markedsføring
  • Økonomi
  • Dekoration

Undervisning på butiksuddannelserne

På uddannelsen lærer du at præsenterer varerne, så butikken fremstår indbydende til kunderne. Du lærer også om butikkens økonomi, skal bestille varer hjem og generelt kunne betjene kunderne. 

Uanset hvilken af de tre specialeretninger, som du vælger, så består undervisningen af:

  • Erhvervsøkonomi
  • It
  • Afsætning
  • Dansk
  • Engelsk o

Du kommer også til at få andre fag, der retter sig mod den branche, du vælger baseret på specialeretningen.

Vælg mellem de 3 specialeretninger

Salgsassistent: Her lærer du at vejlede kunder og præsentere varer i forskellige slags butikker. Du lærer også:

  • At købe varer ind
  • At styre et lager
  • Om butikkens økonomi

Din profil som salgsassistent bliver inden for en bestemt branche. Du får et indgående kendskab til de varer, der hører til branchen. Der findes mange forskellige brancheprofiler, såsom:

  • Kolonial
  • Tekstil
  • Elektronik
  • Sport og fritid
  • Sko m.fl.

Blomsterdekoratør: Som blomsterdekoratør lærer du at arrangere og binde blomster. Du lærer også at kombinere farver, former og blomster, så det passer til den dekorationsopgave, du skal udføre.

Dekoratør: Her lærer du at lave og opstille dekorationer eller arrangere udstillinger i forretningen eller stormagasinet.

Adgangskrav til butiksuddannelsen

Du kan blive optaget på butiksuddannelsen på flere måde, afhængigt af din alder og tidligere uddannelsesniveau. Start på:

  • Grundforløb 1: Start her direkte efter 9. eller 10. klasse uden yderligere adgangskrav
  • Grundforløb 2: Start her direkte efter din gymnasiale uddannelse, eller hvis det er mere end 1 år siden du har afsluttet folkeskolens afgangseksamener
  • Hovedforløbet

Adgangskrav til EUD Business handelsforløb

Vil du gerne have en handelsuddannelse kan du også tage butiksuddannelsen som en EUX Business. På den måde kan du kombinere din erhvervsuddannelse med fag på gymnasialt niveau. 

For at blive optaget skal du have mindst 02 i karaktergennemsnit i dansk og matematik fra folkeskolens afgangsprøve. Og enten:

  • Være erklæret uddannelsesparat fra 9. eller 10. klasse
  • Have en studentereksamen
  • Have anden underskrevet uddannelsesaftale med en godkendt praktikvirksomhed

Hvis du er over 25 år og drømmer om en butiksuddannelse, skal du muligvis gennemføre en kompetencevurdering på den erhvervsskole, du søger ind på. 

Dine muligheder med en merkantil uddannelse

De merkantile uddannelser er ofte bygget op, så du kommer til at veksle mellem skoleundervisning og praktikforløb i en virksomhed. På den måde får du mulighed for både at lære de grundlæggende teoretiske principper bag de arbejdsopgaver du skal beskæftige dig med og få afprøvet dem i praksis.

Uddannelserne varer typisk mellem 1 år og 4 måneder og op til 4 år. Det afhænger blandt andet af dine forudsætninger og den specifikke uddannelses opbygning. De fleste uddannelser kræver en afsluttet 9. eller 10. klasse.

At tage en merkantil uddannelse er en god idé, hvis du gerne vil beskæftige dig med forskellige former for handel, kontorarbejde, økonomi eller som eventkoordinator. Der findes dermed mange forskellige retninger indenfor de merkantile uddannelser.

Dine fremtidsmuligheder med en butiks- eller merkantil uddannelse

En uddannelse indenfor det merkantile felt giver adgang til an masse forskellige jobs afhængig af, hvilken uddannelse du vælger. Det kan være:

  • kontor- og administrativt arbejde i banker
  • forsikringselskaber
  • rejsebureaer

Eller andre steder, hvor der er brug for kontorpersonale. Vælger du en butiksuddannelse kan du f.eks. arbejde i:

  • stormagasiner
  • supermarkeder
  • engrosvirksomheder
  • detailhandlen

Detailhandelsuddannelsen - en butiksuddannelse med fremtid i

Brænder du for at skabe den gode kundeoplevelse, og vil du arbejde i butik, stormagasin, supermarked eller måske starte din egen butik? Byg videre på dit HG grundforløb med detailhandelsuddannelsen. Du får en bred butiksuddannelse med mange specialiseringsmuligheder. Vælg mellem en dekoratør uddannelse eller uddan dig til salgsassistent med eller uden profil.

Bliv dekoratør eller salgsassistent på detailhandelsuddannelsen

På detailhandelsuddannelsen bliver du godt klædt på til en fremtid inden for salg og service. Du lærer at betjene og vejlede kunder i en butik, og du lærer at sikre, at alt i butikken fungerer. Heriblandt lærer du at føre regnskab og bestille varer, pakke varer ud, prismærke dem og sætte dem på plads samt dekorere vinduer. 

Lyder butiksuddannelsen eller en merkantil uddannelse som noget for dig? Så kan du læse mere om dine uddannelsesmuligheder øverst her på siden.

Ønskeliste
Nyhedsbrev
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og følg med i udviklingen og dine muligheder på uddannelsesområdet.