Svendborg – Danmarks 6. bedste studieby i 2024

I 2024 sikrer Svendborg sig titlen som Danmarks 6. bedste studieby. Her kan du læse mere om Svendborgs placering i årets kåring.

Svendborg – Danmarks 6. bedste studieby

Drømmer du om at læse i en by, der kan fremme dine karrieremuligheder? Som studerende i Svendborg får du et godt socialt miljø, forholdsvis billige boliger, et fantastisk byliv og gode transportmuligheder til og fra dette. 

Svendborg byder på en charmerende maritim atmosfære, historiske seværdigheder og kulturelle begivenheder, alt sammen inden for gåafstand i byens centrum. Derudover er byen en af de 10 bedste studiebyer i Danmark i 2024.


For sjette år i træk har studentum.dk kåret Danmarks 10 bedste studiebyer, og Svendborg har i år sikret sig en flot 6. plads! Især parametre som “Socialt miljø”, "Transport" og “Byliv” har placeret Svendborg højt, da disse er af væsentlig betydning for de unge, der skal vælge studieby.  

Læs med her og bliv endnu klogere på, hvad Svendborg kan tilbyde deres studerende! 

Fakta om Svendborg:

Antal indbyggere i kommunen: 59.727 

Antal barer og caféer: 74

Gennemsnitlig husleje: 86 kr. / m2

Antal studiejobs årligt: 190

Hvad kan du læse i Svendborg?  

Svendborg har igen i år gjort det godt i årets bedømmelse af studiebyer og har landet på en flot placering på parameteret “karriere”. Dette understreger byens evne til at tilbyde gode jobmuligheder efter endt uddannelse.

Med gode karrieremuligheder, er det værd at se hvilke uddannelsesmuligheder du først og fremmest har. Heldigvis er uddannelsesmulighederne store, så du kan gå netop den karrierevej du ønsker og samtidig have gode forudsætninger for arbejde. 

Her kan du se et udpluk af uddannelsesinstitutioner i Svendborg:

🎓 Svendborg Erhvervsskole 

🎓 UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole 

🎓 Social- og Sundhedsskolen Fyn 

🎓 SIMAC (Svendborg International Maritime Academy)  

Svendborg Erhvervsskole præsenterer et bredt spektrum af erhvervsuddannelser og kurser inden for områder som handel, teknologi, design og service. Skolen dedikerer sig til at skabe et inkluderende og inspirerende læringsmiljø med moderne faciliteter og erfarne undervisere. 

Svendborg er også hjemsted for flere mindre uddannelsesinstitutioner specialiseret inden for musik, kunst og håndværk. Disse skoler er engageret i at fremme et stærkt fagligt og socialt miljø, hvor eleverne kan udfolde deres kreativitet og udvikle deres faglige færdigheder. 

Sidst finder du også SIMAC, der tilbyder tre unikke uddannelsesretninger: Maskinmesteruddannelsen, Skibsføreruddannelsen og Skibsofficersuddannelsen, ideelle for dem, der ønsker en fremtid inden for det maritime. Med disse studiemuligheder er Svendborg blevet særdeles eftertragtet som studieby!

Find din uddannelse i Svendborg her

Udfold dig i Svendborgs sociale miljø

De studerende i vores undersøgelse vægtet “socialt miljø”, som værende en af de parametre, der vægter højst i deres valg af studie by. Her har Svendborg med god grund fået en rigtig god placering. Byen tilbyder en bred vifte af fritidsaktiviteter og et pulserende socialt miljø. Fra udforskning af naturskønne stier og sejlture på det glitrende hav til kulturelle oplevelser på lokale teatre og gallerier, er der noget for enhver smag.  

Hvis du er sportsentusiast ved siden af studiet, kan du nyde alt fra svømning og tennis til fodbold og fitness i byens moderne faciliteter. Desuden inviterer de hyggelige caféer, restauranter og barer til afslappede sammenkomster og livlige møder med venner og med studerende 

Oveni dette skyldes den høje score på “Socialt miljø” også, at Svendborgs studerende selv har vurderet deres sociale miljø på uddannelsesinstitutionerne som værende rigtig godt. Samtidig har de stemt at deres ensomhed er meget lav. Du er derfor næsten garanteret en god og social studietid med Svendborg som studie by.  

Oplev bylivet på en festival 

En anden parameter som Svendborg har klaret sig flot på, er byens byliv. Svendborg er et kulturelt mekka og er på mange måder et bylivs paradis for kommende studerende. Med mere end 30 festivaler årligt er byen et levende bevis på mangfoldighed og aktivitet.  

Uanset om du er til store festligheder som SVEND Filmfest eller foretrækker mere intime begivenheder som Svendborg Dage med Brecht, vil du altid finde noget, der vækker din interesse. Når du går gennem Svendborgs charmerende gader, vil du mærke energien og pulsen fra det aktive byliv. Mød glade mennesker på vej til koncerter eller som lige er kommet fra en fantastisk oplevelse. Og når byen summer af sportsaktiviteter, vil du finde oplevelser, uanset om det er sejlads, mountainbiking eller noget helt andet. 

Byen tilbyder noget for alle, så din fritid på studiet aldrig vil blive kedelig!

Transportmuligheder spiller en rolle 

Igen i år er transport en vigtig parameter for de studerende, når de vælger studieby og her klarer Svendborg sig igen godt.  

Svendborg har hele 975 stoppesteder i kommunen. Trods det er en mindre by, tilbyder den et væld af transportmuligheder, hvilket gør det nemt at udforske byen og dens omgivelser. Der er pålidelige busforbindelser fra byens centrum til nærliggende byer, landsbyer og togstationen i Odense, hvorfra man kan rejse videre til andre dele af Danmark. 

For cyklister er Svendborg også et paradis med talrige muligheder for at udforske byen og dens omgivelser på to hjul. Byen har flere cykeludlejningssteder, hvor man kan leje cykler og nyde ture langs de smukke kyststrækninger eller gennem de omkringliggende skove. 

Se hvordan Svendborg klarede sig i undersøgelsen

Parameter 

Ranking

Faglighed #29
Socialt miljø #6
Transport #5
Karriere #11
Studiejobs #23
Billig bolig #14
Kultur, sport og fritid #25
Uddannelsesmuligheder #23
Tryghed #24
Byliv #7


Find uddannelser i Svendborg her

Julie Verwohlt

Julie Verwohlt

Digital Marketing Intern (Vis mere)

Annoncer