Sønderborg - Danmarks 10. bedste studieby 2024

Betyder faglighed og karrieresucces noget for dig i dit valg af studieby? I så fald bør du kigge i retning af Sønderborg. Læs mere om hvorfor her.

Sønderborg er Danmarks 10. bedste studieby i 2024

Sønderborg kan i 2024 kalde sig den 10. bedste studieby i Danmark, og byen er således en af de 10 bedste byer at studere i, her i Danmark. 

Denne placering er fuldt forståelig - særligt når man kigger på parametre som faglighed, karriere og billig bolig. Dette er nemlig nogle af de parametre, der er vigtigt for unge, når de skal vælge deres kommende studieby, og her må man altså sige, at Sønderborg er godt med.

Læs mere her og bliv klogere på, hvad Sønderborg kan tilbyde dig som kommende studerende i byen.


For sjette år i træk kårer vi hos studentum.dk Årets Studieby, og for andet år i træk sikrer Sønderborg sig en plads i top 10. Det er derfor også forståeligt, at flere og flere rykker til Sønderborg for at tage deres uddannelse.

Fakta om Sønderborg:

Antal indbyggere i kommunen: 74.233 

Antal barer og caféer: 53

Gennemsnitlig husleje: 80 kr. / m2

Antal studiejobs årligt: 290

Hvad kan man læse i Sønderborg

Sønderborg huser tre uddannelsesinstitutioner, hvor du kan tage en videregående uddannelse: 

🎓 Fredericia Maskinmesterskole

🎓 Erhvervsakademi SydVest

🎓 SDU

På disse uddannelsesinstitutioner kan du blandt andet tage følgende uddannelser: 

  • Bachelor i Erhvervsøkonomi
  • Byggekoordinator
  • Maskinmester
  • Multimediedesigner
  • Produktionsteknolog

Foruden de nævnte uddannelsesmuligheder har du i Sønderborg også mulighed for at tage en ungdomsuddannelse i form af enten en erhvervsuddannelse eller en gymnasial uddannelse.

Find din uddannelse i Sønderborg her

Få fagligheden på plads og bliv klar til karrieren

Sønderborg har gennem de seneste år gjort en stor indsats for at tiltrække og fastholde studerende. Og man kan da også godt forstå, hvis de unge har lyst til at blive i byen efter de har færdiggjort deres studier, da der er fornuftige udsigter til at lande et job. I parameteret 'Karriere' sikrer Sønderborg sig nemlig en flot 4. plads, hvilket må siges at være nævneværdigt, da dette kun er overgået af større og utrolig populære danske studiebyer som København og Aarhus.

Netop karrieremulighederne spiller en stor rolle for studerende, hvilket undersøgelsen af Årets studieby 2024 også bærer præg af, hvor parameteret Karriere rangeres som det fjerde vigtigste kriterium for valg af uddannelsesby. 

Dette er dog ikke det eneste, du kan se frem til, hvis du vælger Sønderborg som din kommende studieby. Du kan nemlig se frem til at blive klædt godt på fagligt, så du er klar til at varetage et job. I parameteren 'Faglighed' sikrer Sønderborg sig en solid 6. plads, hvilket er en vigtig placering for byen, da dette parameter er det absolut vigtigste for unges valg af studieby ifølge årets undersøgelse. 

Dette gør sig gældende på tværs af uddannelserne i byen, hvor du også har gode muligheder for at finde en uddannelse, der passer dig. Faktisk så gode, at Sønderborg sikrer sig 10. pladsen i parameteren 'Uddannelsesmuligheder'.

Få et boligbudget med plads til brunch og byture

Sønderborg tilbyder fordelagtige boligpriser, hvilket i år har resulteret i en niendeplads i parameteret "Billig bolig". Sammenlignet med større byer som København og Aarhus, er boligomkostningerne her markant lavere. Som studerende kan du vælge mellem et varieret udbud af boligformer, herunder lejligheder, værelser og kollegier, til attraktive priser.

Vores data i årets undersøgelse undstreger, at du i Sønderborg kan se frem til en fornuftig husleje, der giver dig som studerende budget til mere af alt det sjove. Med en gennemsnitlig kvadratmeterpris på blot 80 kroner kan du nemlig se frem til et boligbudget der er noget lavere end hvis du havde valgt at bosætte dig og studere i en af Danmarks større byer. Gennemsnitsprisen pr. kvadratmeter i årets undersøgelse ligger på 98 kroner, hvorfor du i Sønderborg vil have et godt økonomisk råderum, og din SU vil ikke blive ædt op af huslejen.

Se hvordan Sønderborg klarede sig i undersøgelsen

Parameter 

Ranking

Faglighed #6
Socialt miljø #24
Transport #15
Karriere #4
Studiejobs #18
Billig bolig #9
Kultur, sport og fritid #24
Uddannelsesmuligheder #10
Tryghed #11
Byliv #25


Find din uddannelse i Sønderborg her


Annoncer