Peter From Nielsen, Speciallærer, JAC

Peter arbejder som speciallærer på JAC, hvor hans primære arbejdsopgaver består i planlægning og udførelse af undervisning samt at sørge for elevernes trivsel.

JAC
Speciallærer
  • Peter From Nielsen
  • 31 år
  • Ansat siden 2011
  • Lærer ved Aalborg Seminarium

  • Kan du kort beskrive det forretningsområde, du beskæftiger dig med og dine primære arbejdsopgaver?

Det arbejdsområde, som jeg beskæftiger mig med, er undervisning inden for specialområdet. Jeg er ansat som speciallærer på den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse (STU) på Job-, Aktivitets- og Kompetencecenteret (JAC).

Mine primære arbejdsopgaver består i planlægning og udførelse af undervisning samt at sørge for elevernes trivsel og sikre, at de udvikler sig både fagligt og personligt.

  • Hvad er de mest spændende og udfordrende opgaver i dit job?

Det mest spændende og udfordrende ved mit arbejde er at forberede og stå for undervisningen af vores elever, som har mange forskellige særlige behov. Al undervisning skal tilpasses til den enkelte elev. Ikke bare til den enkeltes faglige niveau, men også til diagnose, personlighed, indlæringsevne, idiosynkrasier, styrker, svagheder osv..

  • Hvordan bruger du din uddannelse i din nuværende stilling?

Jeg bruger min uddannelse rigtig meget i mit job. Den viden, som jeg har fået på lærerseminariet om didaktik,
pædagogik og psykologi, er uundværlig. Samtidig har praktikkerne på min uddannelse været noget helt exceptionelt, der har klædt mig meget på til mit arbejdsliv.

  • Hvad er de tre vigtigste ting for dig i dit arbejde hos JAC?

De tre vigtigste ting for mig i mit arbejde hos JAC er den flade ledelsesstruktur, som betyder, at vi har rigtig meget
indflydelse på vores arbejdsplads. Den anden er den enorme frihed til selv at kunne planlægge sin arbejdstid, så der er mulighed for at have et aktivt fritidsliv ved siden af. Den sidste ting er det helt fantastiske kollegasamarbejde.

  • Hvorfor er JAC en attraktiv organisation for dig at arbejde i? 

På baggrund af ovenstående, og fordi jeg kan arbejde med det, jeg elsker!

Læs mere om JAC

Mød andre kandidater fra JAC


Annoncer