Kasper Esager, Afdelingsleder, Syddansk Erhvervsskole

Kasper er afdelingsleder for tømrer-, murer-, maler- og snedkeruddannelserne på Syddansk Erhvervsskole, hvor han bl.a. er ansvarlig for afdelingernes drift og økonomi.

Syddansk Erhvervsskole
Afdelingsleder
  • Kasper Esager
  • 38 år
  • Ansat siden 2014
  • Uddannet tømmer og bygningskonstruktør

  • Kan du kort beskrive det forretningsområde, du beskæftiger dig med og dine primære arbejdsopgaver?

Jeg er afdelingsleder for tømrer, murer, maler- og snedkeruddannelserne på Syddansk Erhvervsskole i Vejle. Jeg er ansvarlig for afdelingernes drift, økonomi og daglige ledelse. Det vil sige, at jeg blandt andet skal sørge for, at undervisningslokalerne fungerer så godt som muligt samt, at eleverne har det rigtige udstyr, materialer, faciliteter og lærer det, de skal ifølge lovgivningen. Elever og undervisere skal have det godt her på skolen, og de skal glæde sig til at komme på arbejde og i skole.

  • Hvad er de mest spændende og udfordrende opgaver i dit job?

Det mest spænende ved mit arbejde er, at der aldrig er 2 dage, der ligner hindanden. Der er dagligt mange udfordringer, der skal tages stilling til, når mit mål blandt andet er at skabe den bedst mulige arbejdsplads for underviserne og de bedste rammer for eleverne.

  • Hvordan bruger du din uddannelse i din nuværende stilling?

Jeg bruger min uddannelse som tømrer og bygningskonstruktør til mange ting. Blandt andet det at udfordre og motivere elever, jeg møder i praktik eller teori, eller når der skal bygges om i undervisningslokalerne. Min uddannelse har givet mig mange ting og en af de bedste ting, jeg har fået med, er evnen til at skabe et praktisk overblik, når jeg står overfor en udfordring.

  • Hvad er de tre vigtigste ting for dig i dit arbejde hos Syddansk Erhvervsskole?

De tre vigtigste ting for mig ved at arbejde på Syddansk Erhvervsskole er: Opbakningen og den gode stemning blandt kolleger, arbejdet med at udvikle mennesker samt de mange mulighederne, der er for at udvikle mig som person.

  • Hvorfor er Syddansk Erhvervskole en attraktiv virksomhed for dig at arbejde i? 

Organisationen er præget af hjælpsomhed, og ambitionen om et højt uddannelsesniveau og innovation gør Syddansk Erhvervsskole til én attraktiv arbejdsplads for mig.

Læs mere om Syddansk Erhvervsskole

Mød andre kandidater fra Syddansk Erhvervsskole


Annoncer