Lars Kamp, Distriktschef, Carl Ras

Lars arbejder som distriktschef og har ledelsesansvaret for ni butikker, herunder 80 medarbejdere, samt udviklingen af det strategiske, taktiske og operationelle indsatser.

Carl Ras
Distriktschef

  • Kan du kort beskrive det forretningsområde, du beskæftiger dig med og dine primære arbejdsopgaver?

Jeg er distriktschef og har ledelsesansvaret for ni af i alt 17 butikker. Jeg har otte butikschefer i direkte reference og ca. 80 medarbejdere, der arbejder i de ni butikker. Jeg arbejder tæt sammen med alle otte butikschefer i dagligdagen for at bidrage til løbende udvikling af strategiske, taktiske og operationelle indsatser, så Carl Ras til enhver tid fremstår som den mest effektive og profitable virksomhed i branchen. 

  • Hvad er de mest spændende og udfordrende opgaver i dit job?

Siden 1998, hvor jeg startede i Carl Ras, har jeg siddet i forskellige stillinger bl.a. som butikssælger, kørende konsulent, butikschef, salgschef for eksternt salg og nu som distriktschef for vores butikker på Sjælland.

Min dagligdag foregår meget rundt i vores butikker. Jeg sparrer med mine butikschefer omkring det overordnede ansvar for planlægning, drift og daglig ledelse. Det er vigtigt for mig at sikre, at vi har glade og motiverede medarbejdere, der ved, hvor vi skal hen og yder den bedste service til vores kunder.

Jeg motiveres af at skabe resultater gennem mine medarbejdere og for, at det lykkes kræver det synlighed fra min side, en klar kommunikation og at udfordre og sparre med den enkelte medarbejder. Det er vigtigt at være tæt på og have fingeren på pulsen i et nogle gange varierende marked

  • Hvordan bruger du din uddannelse i din nuværende stilling?

Efter min HHX startede jeg som handelselev med speciale i værktøj og beslag i Carl Ras. I min tid hos Carl Ras har jeg løbende uddannet mig ved bl.a. at tage ”den grundlæggende lederuddannelse”, ”ledelse i praksis”, ”coaching i organisationer” og ”kommunikation i praksis”. De uddannelser, jeg løbende har taget, har givet mig mange værktøjer, som jeg bruger i min hverdag, hvor specielt mine kommunikative kompetencer og det at skabe motivation hos medarbejdere, er dem, jeg vil fremhæve.

  • Hvad er de tre vigtigste ting for dig i dit arbejde hos Carl Ras?

1. At være leder hos Carl Ras forpligter. 

2. Vi tænker kunden ind i alt, hvad vi gør. 

3. Hver dag er vigtig. 

  • Hvorfor er Carl Ras en attraktiv virksomhed for dig at arbejde i? 

Carl Ras er en attraktiv arbejdsplads for mig, fordi jeg her har muligheden for at udvikle mig både personligt og fagligt, og jeg har samtidig mulighed for at gøre det i det tempo, der passer mig. Derudover har jeg et spændende job, hvor jeg hele tiden bliver udfordret, og hvor to dage ikke er ens.

I Carl Ras er det også sådan, at er man ambitiøs og viser man initiativ, så kan man nå rigtig langt i virksomheden. Vigtigst af alt, så bliver man anerkendt for sit arbejde og den indsats, man leverer.

Vi er professionelle, nysgerrige og samarbejdende - alt sammen gør Carl Ras til en af Danmarks bedste arbejdspladser.

Læs mere om Carl Ras

Mød 4 medarbejdere fra Carl Ras


Annoncer