Krestine Krogh Thomsen, Specialkonsulent, Børn & Unge, Vejle Kommune

Krestine er ansat som konsulent i Staben, i Børne- og Ungeforvaltningen i Vejle Kommune, hvor hun bl.a. koordinerer jeg det tværfaglige samarbejde internt i B&U.

Børm & Unge, Veje Kommune
Specialkonsulent
  • Krestine Krogh Thomsen
  • Ansat siden 2015
  • Cand.Mag i Historie og Samfundsfag og efteruddannelse i projektledelse og coaching

  • Kan du kort beskrive det forretningsområde, du beskæftiger dig med og dine primære arbejdsopgaver?

Jeg er ansat som konsulent i Staben, i Børne- og Ungeforvaltningen i Vejle Kommune. Staben servicerer bredt forvaltningens tre afdelinger, herunder Dagtilbud, Uddannelse & Læring og Familie & Forebyggelse. Dels er jeg konsulent for vores direktør og dels koordinerer jeg det tværfaglige samarbejde internt i Børne- og Ungeforvaltningen på tværs af de tre afdelinger og eksternt til de øvrige forvaltninger i kommunen. 

  • Hvad er de mest spændende og udfordrende opgaver i dit job?

Der er ikke to dage, der er ens. Der er er ”højt til loftet” i Vejle Kommune, jeg har mange snitfalder i jobbet og arbejder på tværs dagligt. Den ene dag udvikler jeg på en ny politisk strategi, dagen efter afvikler jeg en workshop sammen med nogle unge mennesker. Opgaverne er mangeartede, og jeg arbejder tæt på den øverste ledelse. En af udfordringerne i jobbet og som også gør arbejdet spændende er f.eks., at arbejde i en politisk styret organisation, hvor det politiske fokus kan flytte sig. 

  • Hvordan bruger du din uddannelse i din nuværende stilling?

Jeg er uddannet Cand. Mag. i Historie og Samfundsfag og så har jeg taget en række efteruddannelser som coach og i projektledelse. Som akademiker har jeg en værkstøjskasse med mig, som er grundlæggende. Jeg arbejder undersøgende, er nysgerrig og grundig mit arbejde og som humanist har jeg altid fokus på mennesket, om det er borgeren eller min kollega. Derudover har jeg løbende flere tværgående projekter, og min coachuddannelse bruger jeg dagligt i mit koordinerende samarbejde på tværs af afdelingerne.

  • Hvad er de tre vigtigste ting for dig i dit arbejde hos Børn & Unge, Vejle Kommune?

Det vigtigste ved at arbejde i en organisation som min er, at man gør sig bevidst om, at man er ansat i en politisk ledet organisation. Vi har valg i DK hvert fjerde år, og det betyder i praksis, at de udvalg vi servicerer, og som sætter retningen for vores arbejde, kan ændre sig over tid. Det betyder, at vi som administration skal have fokus på opgaven og hjælpe vores udvalg med at udvikle området.

Dernæst er det afgørende, at vi har fokus på at styrke og udvikle det område, vi arbejder indenfor – uanset opgaven. For mit vedkommende handler det kort om, at det, vi arbejder med, skal give mening for de børn, vi har i Vejle kommune.

Endelig er det vigtigt for mig, at forvaltningen arbejder sammen på tværs, så vi sammen lykkes bedre med de opgaver, der skal løses.

  • Hvorfor er Børn & Unge, Vejle Kommune en attraktiv organisation for dig at arbejde i? 

Fordi der er er højt til loftet i Børne- og Ungeforvaltningen. Det ses som en force at tænke selvstændigt, og det betyder, at der er tillid til at udnytte hinandens fulde potentialer, og gode ideer er velkomne. Der altid smil på gangen, og det gode kollegaskab lever både internt i de enkelte afdelinger - men også på tværs af afdelingerne. Ledelsen går forrest, og det har en afsmittende virkning på arbejdspladsen. Derfor er Børne og Ungeforvaltningen et en attraktiv arbejdsplads for mig.

Læs mere om Børn & Unge, Vejle Kommune

Mød andre kandidater fra Børn & Unge, Vejle Kommune


Annoncer