Bliv elev på Baunehøj Efterskole

På Baunehøj Efterskole kan du blandt andet se frem til en alsidig sammensætning af teoretisk og praktisk undervisning. Læs mere om efterskolen her.

Bliv elev på Baunehøj Efterskole

På Baunehøj efterskole er hverdagen præget af en rytme, eller en puls der holdes i gang af et højt aktivitetsniveau, et tæt og afvekslende program, en frimodig men respektfuld omgangsform og en række velafprøvede praktiske rutiner. Efterskolen vægter en alsidig sammensætning af teoretisk og praktisk undervisning. Dvs at undervisningen i hverdagen er en sammensætning af almindelige skolefag som dansk, engelsk og matematik og praktiske fag som madlavning, køkkenhave. Desuden kropslige bevægelsesfag, almendannende fællesfag som medborgerskab og kor og individuelt interessebetonede linje- og valgfag.

Eleverne på Baunehøj efterskole er organiseret i husgrupper, hvor hver husgruppe har en hjemmedag om ugen, hvor eleverne samarbejder med deres egen og en anden husgruppe om at lave morgen- og aftensmad, passe hestene og gøre køkkenet rent efter aftensmaden. Det kan ofte opleves som nogle hårde dage, men vores erfaring er, at det er et overordentligt godt pædagogisk rum for udvikling og læring.

På Baunehøj Efterskole kan eleverne vælge mellem et specifikt linjefag, når de er ankommet til skolen, og har fået en introduktion til de forskellige linjefag, som efterskolen tilbyder. På efterskolen kan eleverne b.la. vælge mellem linjefag som fx: Håndværker-, musik, friluftsliv og teaterlinjen. 

Mød elever fra Baunehøj Efterskole

Klik på eleverne for at læse mere om deres oplevelser på Baunehøj Efterskole. Her fortæller de om, hvorfor de har valgt at gå på efterskole, hvad de har fået ud af deres efterskoleophold, og er med til at give et indblik i en hverdag på Baunehøj Efterskole.

Ian, Forfatterlinjen

"Mit bedste råd er, at man skal være åbensindet og smide sine fordomme”

Karla, Teaterlinjen

"Det kan være hårdt at gå på efterskole, men når det er fedt, så er det også bare virkelig fedt!"

Selma, Musiklinjen

"Det overrasker mig, hvor hurtigt venskaberne er kommet.”

Kristoffer, Friluftslinjen

"Mit bedste råd er, at man ikke skal være nervøs for, om man passer ind."


Annoncer