Tag din uddannelse i Paris!

Pak din beret og tag din uddannelse i Paris! Paris bliver ikke kaldt for byernes by for ingenting. Udlev dine frankofile drømme, og tag din uddannelse i Paris med unikke oplevelser og croissanter for alle pengene.
Filtrer efter
Studieretning
Uddannelsestype
Paris
Uddannelsesform
Vis alle filtre
Sådan sorterer vi søgeresultater
Vil du vide mere om, hvordan vi sorterer vores resultater? Læs mere om, hvordan vi rangerer uddannelser i søgeresultaterne.
Viser 1-20 af 23
1
2
Annoncer

Andre steder

uddannelse i paris

Find din indre parisienne frem og tag din uddannelse i Paris

Paris er ikke blot kærlighedens by. Det er også modens by. Kunstens by. Kulturens by. Og måske vigtigst af alt - croissantens by. Drømmer du også om at slendre langs Seinen og spise franske delikatesser på den lokale bistro? Så tag din uddannelse i Paris og oplev den magiske by som en ægte parisienne.

Udveksling, sprogrejse eller en hel uddannelse?

Der er mange muligheder for at tage en uddannelse i Paris, så er der helt sikkert også noget for dig.

Sprogrejse i paris

Hvis du blot ønsker at bruge sommeren i byernes by, så er en sprogrejse oplagt. Her vil du bo sammen med andre unge, mens du får mulighed for at blive stærk i det franske sprog og opleve de mange seværdigheder, byen har at byde på.

En sprogrejse kan vare fra en enkelt uge til helt op mod et år. Du har altså rig mulighed for at skræddersy rejsen efter dine behov. Du skal dog være opmærksom på, at sprogrejser er selvbetalte. Dog vil der ofte være inkluderet logi og undervisning i prisen. Desuden er det ikke en selvfølge, at din sprogrejse er berettiget til SU, så tag kontakt til SU-kontoret, hvis du overvejer at tage på sprogrejse.

Udveksling i paris

Går du allerede på en videregående uddannelse, så vil der typisk være mulighed for at tage et semester i udlandet. Paris huser flere anerkendte universiteter, der er blandt de mest eftertragtede i verden. Hele 12% af de studerende på de franske universiteter er udvekslingsstuderende, så man kan roligt sige, at Paris er en favorit destination for universitetsstuderende. Når du tager dit udvekslingsforløb gennem din videregående uddannelsesinstitution, undgår du at betale studieafgifter i forbindelse med din uddannelse i Paris. Under din uddannelse vil du også være berettiget til SU og Erasmus-legatet, hvis din skole er berettiget det. Det giver plads til lidt flere pain au chocolat og lidt mere af den lokale vin i budgettet.

Videregående uddannelse i Paris

Hvis det halve års uddannelse i Paris ikke er nok for dit frankofile hjerte, så kan du også vælge at tage hele din uddannelse i Paris. Det franske uddannelsessystem er på mange måder anderledes end det danske. Du vil opleve en større disciplin og formalitet og en markant professionel afstand mellem lektorerne og de studerende. På mange af de franske universiteter er der mødepligt til alle undervisningstimer, hvilket er værd at huske på, hvis du længes efter nætter i det parisiske natteliv.

Adgangskrav og ansøgning til en videregående uddannelse i Paris

Adgangskravene for at blive optaget på et fransk universitet er meget lig de danske. En dansk gymnasial uddannelse giver dig ret til at søge om optagelse på en videregående uddannelse i Paris. På bestemte skoler som Grandes Ecoles, Grand Etablissements og ingeniørskoler er der selektive adgangskrav som for eksempel en optagelsesprøve eller særlige forberedelseskurser.  

Sprogkundskaber til en videregående uddannelse i Paris

Eftersom undervisningssproget ofte vil være fransk, så er det nødvendigt, at du kan dokumentere, at du har tilstrækkelige franskkundskaber. I de fleste tilfælde vil de franske universiteter have deres egne sprogtest for udenlandske studerende. Det kan også være at krav, at du består sprogtesten Test de connaissance du français. Enkelte uddannelser bliver også udbudt på engelsk, men det er stadig klogt at have styr på de mest brugte franske gloser, da det ikke er alle franskmænd, der begår sig specielt godt på engelsk.