Viser 1-6 af 6
Sådan sorterer vi søgeresultater
Vil du vide mere om, hvordan vi sorterer vores resultater? Læs mere om, hvordan vi rangerer uddannelser i søgeresultaterne.
Viser 1-6 af 6

Bliv klogere på dine muligheder med sundhedsuddannelser som fjernundervisning

Drømmer du om at få en uddannelse inden for sundhedssektoren? Og vil du tage din uddannelse på en sådan måde, at du selv bestemmer hvor og hvornår du vil studere? Så tag din sundhedsuddannelse som fjernundervisning.

Find din sundhedsuddannelse som fjernundervisning her

Her på siden kan du blive klogere på, hvilke sundhedsuddannelser du kan tage som fjernundervisning, hvilke fremtidsmuligheder du har med en sådan uddannelse, hvad det betyder at være fjernstuderende mm.

Hvilke uddannelsesmuligheder har jeg?

Du har mange muligheder for at studere en sundhedsuddannelse som fjernundervisning. De mest almindelige sundhedsuddannelser som eksempelvis sygeplejerske, ergoterapeut og fysioterapeut er de fleste steder kun udbudt som fysiske uddannelser. Du har dog alligevel gode muligheder for at finde en alternativ sundhedsuddannelse, som kan studeres som fjernundervisning. Det gælder blandt andet uddannelser som:

  • Omsorgsmedhjælper
  • Onlinekursus i medicinhåndtering
  • Wellness- og Sundhedspædagog
  • Og mange flere.

Derudover har du også mulighed for at finde grundforløb 2 til SOSU, som enten kan tages helt eller delvist som fjernundervisning. 

Drømmer du om en fremtid som sygeplejerske, og er indstillet på at selve sygeplejerskeuddannelser kommer til at foregå fysisk, men mangler du en adgangsgivende eksamen, som du har et stort ønske om at tage online? Så finder du i oversigten også Sygeplejerske - HF fagpakke, som er en 1-årig genvej for dig, der ønsker at komme hurtigt videre i uddannelse som sygeplejerske uden først at skulle gennemføre en fuld HF.

Som sygeplejerske kommer du til at arbejde på landets hospitaler, hvor du hjælper syge på forskellige afdelinger med forskellige behov. 

Læs mere om sygeplejerske uddannelsen her

Kan jeg få SU, når jeg er fjernstuderende?

Om du er SU-berettiget afhænger af den uddannelse, du vælger at studere. Som studerende på en professionsbachelor som fjernundervisning er du SU-berettiget på lige fod med fremmødestuderende. Det betyder, at du kan få SU, hvis du opfylder de generelle SU-betingelser:

  • Du er fyldt 18 år og er dansk statsborger eller ligestillet hermed
  • Du har klip tilbage på dit SU-klippekort og modtager ikke anden offentlig støtte
  • Du er studieaktiv og følger studieplan samt eksamener på uddannelsen

Vælger du derimod en uddannelse fra en privat udbyder, vil du ikke være berettiget til SU. Er du i tvivl vil du altid kunne finde svaret hos den enkelte udbyder.

Læs mere om de specifikke regler for SU til videregående uddannelser og for fjernstuderende i vores SU guide

Hvordan foregår det at være fjernstuderende?

Det afhænger af dit uddannelsessted, men fjernundervisning foregår primært som:

  • live-streamede forelæsninger
  • produktion af større og mindre skriftlige opgaver til aflevering
  • lukkede fora på internettet, hvor du kan sparre med dine 'medstuderende'
  • lukkede fora på internettet, hvor du kan sparre med dine 'lærere'

På enkelte uddannelser, der foregår som fjernundervisning, skal du også møde på studiet få dage i løbet af semestret.

Hvilke fordele og ulemper er der ved at være fjernstuderende?

Der er flere fordele ved at studere din drømmeuddannelse som fjernundervisning. Herunder eksempelvis muligheden for at:

  • studere når som helst på døgnet
  • studere i weekenderne
  • studere fra udlandet
  • kunne arbejde i mens
  • kunne være mere sammen med sine børn
  • sparre tid på transport til og fra studiet

Den klare fordel ved at være fjernstuderende er altså, at du selv disponerer over din tid.

Der er dog også visse ulemper, såsom at:

  • du ikke kan vælge mellem alle kreative uddannelser
  • det bliver sværere at have et socialt netværk på studiet

Du bør derfor overveje nøje om et fjernstudie er det rigtige for dig. Foruden det nævnte kan fjernundervisning nemlig også kræve en stor portion selvdisciplin, så du bør ligeledes gøre op med dig selv, om fjernundervisning her er det rette for dig.

Hvad kræver det af mig at være fjernstuderende?

Det lyder som en leg at være sin egen herre og selv kunne disponere over sin tid som fjernstuderende. - Men det er også en studieform, der sætter krav til dig som studerende.

Du skal:

  • have din egen PC med internet 
  • være fortrolig med at arbejde elektronisk
  • tage ansvar for dine uddannelse
  • være organiseret 
  • lave lektier tilsvarende alle andre uddannelser
  • kunne arbejde selvstændigt
  • være studieaktiv og kunne følge en studieplan

Lyder en sundhedsuddannelse som fjernundervisning som noget for dig? Så klik dig ind på uddannelserne her på siden, hvor du også kan kontakte skolerne for mere information og tilmelding!

Ønskeliste

Få inspiration til din karriere

Kom med bag om virksomheder og organisationer fra forskellige brancher, og mød medarbejdere, der fortæller om hvad de laver i deres job, og hvordan de bruger deres uddannelse. Lad dig inspirere og bliv klogere på dit eget uddannelses- og karrierevalg! 

Din Karriereguide

Hvad kan jeg blive? 

Få et overblik over dine mange muligheder, når du skal vælge uddannelse med vores uddannelsestest.

Prøv uddannelsestesten

Åbent hus
maj 2024
ma
ti
on
to
fr
29
30
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
23
24
25
26
27
28
29
30
31
1
2
3
4
5
6
7
8
9
Relaterede kategorier