Hjælp os med at besvare vores store studievalgsundersøgelse - og vind et sæt Airpods!

Keramiker uddannelse

Lær at arbejde med keramik, glas, tegl, klinker og porcelæn. Du kan beskæftige dig med forskellige fagområder, men fælles for alle uddannelser og jobs indenfor Glas og Keramik er, at fokus ligger på udvikling og udarbejdelse af produkter - kunst, brugskunst og service.
Filtrer efter
Studieretning
Uddannelsestype
Sted
Uddannelsesform
Vis alle filtre
Sådan sorterer vi søgeresultater
Vil du vide mere om, hvordan vi sorterer vores resultater? Læs mere om, hvordan vi rangerer uddannelser i søgeresultaterne.
Viser 1-7 af 7
Annoncer

Populære steder

Reportage

Naturen og naturvidenskab

Mere om Keramiker uddannelse

Uddanner du dig indenfor Glas og Keramik, får du både en studietid og et senere arbejdsliv fyldt af kreativitet og æstetik. Du kan beskæftige dig med forskellige fagområder, men fælles for alle uddannelser og jobs indenfor Glas og Keramik er, at fokus ligger på udvikling og udarbejdelse af produkter - kunst, brugskunst og service.

Så lyder det som noget for dig, og har du øje for kunsteriske processer, form og farve - kan du læse meget mere om Glas og Keramik og de forskellige uddannelser nedenfor.

Keramiker - Udvikling af brugskunst og byggematerialer

En af grenene af uddannelser indenfor Glas og Keramik er uddannelsen til Keramiker. Men hvad laver en Keramiker egentlig, når han/hun er færdiguddannet? Rigtig mange forskellige ting! Der er mange muligheder indenfor denne gren af Glas og Keramik som f.eks. indenfor:

  • Den keramiske industri (udvikling og masseproduktion af brugskunst som krus, skåle, vaser og meget mere)
  • Udvikling af byggematerialer (f.eks. tegl, klinker og fliser i lertøj, stentøj, fajance og porcelæn.
  • Udsmykning af facader og vægge på huse, virksomheder, offentlige bygninger, muséer osv.
  • Selvstændig pottemager

 

Som keramiker skal du have fornemmelse for form, farve og materialer, og du skal være god til at tegne og kunne lide at eksperimentere. På keramiske værksteder kan der være meget støv i luften, og man arbejder med kemiske stoffer, som kræver sikkerhedsmæssige foranstaltninger.

Selvstændige pottemageres og keramikeres indtægter afhænger af, hvor efterspurgte deres ting er. De har normalt en lav indtægt, og derfor arbejder mange keramikere sammen med andre og deler et fælles værksted. En del af værkstederne er tilknyttet en butik, hvor varerne bliver solgt.

Porcelænsmaler - Mussel, Blåblomst og meget mere

Uddanner du dig til Porcelænsmaler indenfor Glas og Keramik, vil du komme til at beskæftige dig en masse med almindelig serieproduktion i samarbejde med andre.

Det meste porcelæn males i dag maskinelt, men finere porcelæn bliver stadig håndmalet. Nogle dekorationer bliver udført, mens porcelænet står på en drejeskive. Du skal have en vis kunstnerisk sans og evne for at tegne på porcelæn, ligesom det er yderst vigtigt, at du har en sikker hånd samt et godt farvesyn.

Som Porcelænsmaler specialiserer du dig indenfor forskellige kategorier, nemlig som Blåmaler, Figur- og Vasemaler eller som Overglasurmaler.

Når du er Blåmaler, er du også underglasurmaler. Dvs., at du arbejder med dekoration af forglødet porcelæn, inden der kommes glasur på det. Og dekorationerne udføres altid i en koboltblå farve.

De fleste blåmalere arbejder med motiverne blåblomst eller mussel. Mussel er et mønster med blå stiliserede blomster, der stammer fra Kina. Det har været brugt som dekoration i Danmark i mere end 200 år. Dekorationerne bliver udført med pensel efter en model. Andre blåmalere dekorerer platter. Det sker ved hjælp af forstøvede farver, som bliver sprøjtet på. Blåmalernes arbejde er rutinepræget.

Som Figur- og Vasemaler arbejder du med dekorationer i underglasur. Du dekorerer vaser og figurer, der kan forestille f.eks. dyr eller mennesker. Dekorationerne udføres med pensel eller sprøjtes på med forstøvede farver. Overglasurmalere udfører al slags dekoration på porcelæn, der er glaseret: Blomstermaleri, farvebånd og gulddekoration på spisestel, vaser, figurer og lignende.

En Overglasurmaler beskæftiger sig derimod med detaljerede motiver, der kræver store færdigheder hos den enkelte.

Glasdesigner - form, farver og produktion

Med en uddannelse som Glasdesigner, er din hverdag præget af fremstilling af produkter som f.eks. skåle, drikkeglas, vaser og meget andet. Du kan f.eks. også arbejde med skulpturer og andre udsmykninger.

Arbejder du på et værksted blæser du, som Glasdesigner, selv dine produkter. Her er du altså med helt fra begyndelsen og til det færdige produkt står klar. Arbejder du derimod på en fabrik, designes der oftest produkter til massefremstilling.

Som Glasdesigner kan du arbejde med klart og farvet glas, og du kan endda selv lægge farver ind i forskellige mønstre undervejs i processen. Du skal derfor have en sans for form og farve og en evne til at tegne. 

Når du vælger uddannelse indenfor Glas og Keramik, er det en god idé at vælge en uddannelse som underviser eller en uddannelse, som har fokus på iværksætter aspektet. I dag er det nemlig vigtigt at være nytænkende indenfor faget, hvis man skal kunne leve af en karriere indenfor Glas og Keramik.

Glas og keramik